S og SF skeptiske før Grøn Vækst-forhandlinger

GRØN VÆKST: S og SF ser skeptisk på regeringens planer for at reducere drivhusgasudslippet i landbruget.

Venstrefløjen i Folketinget ser med skepsis på regeringens udspil til Grøn Vækst i landbruget, kort før de første politiske drøftelser om udspillet begynder i dag tirsdag.

Både Socialdemokraterne og SF anser således ambitionen om at reducere drivhusgasudledningen med 13 pct. for at være for lille og er derudover også skeptiske over for de enkelte elementer i udspillet.

"For det første er der ikke tilstrækkelige reduktioner - det her udspil redder ikke regeringens klimaplan, og de er nødt til at gøre noget mere. Og jeg er da glad for, at de har sat så stort et fokus på biogas, men jeg er bare ikke så overbevist om, at deres virkemidler er de rigtige," siger Socialdemokraternes klimaordfører Mette Gjerskov.

Login