REO: Giv plads til atomenergi

Af Thomas Grønlund Nielsen
Formand for foreningen Ren Energi Oplysning, REO.

I en dansk folketingsbeslutning fra 1985 hedder det, at dansk energiplanlægning skal ske uden atomkraft. Den gjorde atomenergien og forskning heri til en grim ælling, som ingen politikere i den danske andedam ville vide af, og sådan har det også nærmest været lige siden.  

Men det er værd at hæfte sig ved en detalje. I bemærkningerne til beslutningen hed det nemlig:

”... at atomkraft med den viden og teknologi, der er til rådighed i dag, skal udgå af den danske energiplanlægning ...”

Passagen ”der er til rådighed i dag” åbnede for at tage energiformen op på et senere tidspunkt, hvis der da måtte være sket en udvikling på området.

Hvor står vi i dag?
Nu er der så gået 30 år, og det er tid til at rejse dette spørgsmål. Er der sket en væsentlig udvikling med den fredelige brug af atomenergien i de sidste 30 år, ikke mindst mht. sikkerhed og affaldshåndteringen?

Følgende 2 eksempler viser, mener jeg, at svaret må være bekræftende:

1. Frankrig gennemførte i 80’erne en storstilet udbygning af atomkraftværker, således at landet i dag får 80 pct. af sin elektricitet herfra. Resultat: Kun halvt så meget CO2-udledning per indbygger som Tyskland (som satsede på vindmøller og solceller), ingen betydelige ulykker og en affaldsmængde, der svarer til en femkrone per franskmand. Dertil kommer en pris på elektricitet i Frankrig, som kun er godt det halve af, hvad vi som forbrugere betaler i Danmark.

2. Med afspændingen i slutningen af 80’erne og murens fald kom fokus væk fra de militære anvendelser af kernefysik. Nu gjaldt det ikke længere om at producere plutonium til kernevåben, hvilket det uheldsvangre værk ved Tjernobyl havde haft som 1. prioritet. Tværtimod var plutonium nu netop noget, man ønskede at undgå. Herved fik en ny type atomkraft baseret på grundstoffet thorium en chance. Denne type reaktor giver ikke det uønskede tungmetal i nogen betydelig mængde. Tværtimod kan den brænde dette affald fra gamle atomkraftværker af.

Behov for revision af 1985-beslutningen
Den grimme atomælling synes altså at have overvintret og være ved at blive til en smuk, hvid svane. Det hvide grundstof thorium er kommet i rampelyset som materiale for en ny form for atomkraft, der giver langt mindre af det langlivede radioaktive affald.

Lande som Kina, Indien, Norge og England forsker i teknologien. Det gør en lille gruppe frivillige og ulønnede danske fysikere og ingeniører også. Faktisk så godt, at de for nylig fik anerkendelse i en rapport fra den engelske stat, der tillægger den type thorium-reaktor, som gruppen arbejder med, ”store fremtidsudsigter”. Gruppen hedder Seaborg Technologies.

Hvorfor har det ikke vakt større interesse hos vore politikere eller hos Innovationsfonden? Fra sidstnævnte forlyder noget i stil med, at Seaborgs forskning ikke er noget, vi har konkret brug for, da vi i Danmark med vindmøller har fundet løsningen på grøn energiforsyning. Der henvises til, at nukleare anvendelser er imod dansk politik, jf. folketingsbeslutningen af 1985.

Det er tid til at tage folketingsbeslutningen af 1985 op til revision. Den er et nyttesløst levn fra koldkrigstiden.

debat@altinget.dk