Rambøll: Justér lovgivningen og få 2.400 nye energijob

Af Peter Heymann Andersen og Anders Dyrelund
hhv. direktør og markedschef, Rambøll

Eksport af fjernvarme og fjernkøling kan skabe milliardvækst og 2.400 nye job frem mod 2025. Det viser en ny analyse udarbejdet af DI Energi, Dansk Fjernvarme, Fjernvarmeindustrien og Tænketanken Grøn Energi. Det er ikke mindst klimaaftalen fra Paris, hvor verdens stater gav hinanden musketered på at reducere udledningen af klimagasser samt EU’s nye strategi for varme og køling, der åbner for nye markeder.

Danmark anses for verdens førende i fjernvarme, men vi er bagud med fjernkøling i forhold til blandt andre Sverige og Finland. Derfor er det interessant, at Køleplan Danmark 2016, som er udarbejdet for Dansk Fjernvarme af Rambøll og Aalborg Universitet, viser, at det danske samfund og energiforbrugerne kan få en gevinst på henholdsvis 10 og 13 milliarder kroner, hvis de mange fjernvarmeselskaber også får lov til at levere fjernkøling. I tilgift vil eksportindustrien få et endnu bedre udstillingsvindue og hjemmemarked.

Behov for ændringer
Men lovgivningen skal justeres, før de danske virksomheder for alvor kan finde ordrebøgerne frem. Det er nemlig vigtigt, at der er et godt hjemmemarked som udstillingsvindue for omkostningseffektive energiløsninger for både fjernvarme og fjernkøling. Hvis ikke vi kan vise, at det fungerer i Danmark, er det svært at sælge i udlandet.

Energilovgivningen, som var helt i top i 1979 og gav os en førerposition i fjernvarmen, bliver i dag modarbejdet af skattelovgivning og regulativer, som lægger hindringer i vejen for, at fjernvarmeselskaberne kan gennemføre de samfundsøkonomisk fordelagtige tiltag, der udnytter elmarkedet og potentialet for overskudsvarme og fjernkøling. Køleplan Danmark peger eksempelvis på:

• At fjernvarmeselskaber bør have mulighed for at effektivisere med fjernkøling og sælge køling til kunder på det kommercielle marked, lige som de sælger el fra kraftvarmeværker
  
  
• At Bygningsreglementet bør stille krav om effektive integrerede varme- og køleanlæg, så bygningerne også bliver en del af det smarte energisystem

Hvis lovgivningen følger med, vil vores energiinfrastruktur kunne bruges endnu bedre for samfundet:

• Fjernvarmen vil fortsat kunne udbygges og spare CO2 uden for kvotemarkedet på den mest samfundsøkonomiske måde. Så vil vi bedre kunne leve op til vores internationale forpligtigelser.
  
  
• Fjernvarmen vil kunne bevare naturgaskraftvarmen og supplere med store varmepumper, elkedler og store varmelagre. Så kan vi tjene penge på at udnytte de meget svingende elpriser. Det vil også gavne samfundsøkonomien og bidrage til at udnytte den fluktuerende energi fra vind og sol.
  
  
• Fjernvarmeselskaberne vil kunne udbygge med fjernkøling i symbiose med fjernvarmen med god samfunds- og selskabsøkonomi og til glæde for virksomheder med kølebehov og eksportindustrien.

Stort potentiale i udlandet
I Nordeuropa er der meget fokus på den stigende fluktuerende vindenergi og det deraf følgende behov for energilagring. Her kan vi med fjernvarme og fjernkøling med tilhørende konverteringsteknologier, og lagre for varme og kulde, tjene mange penge på elmarkedet - ganske enkelt ved at bruge ekstra meget el til varme og køl, når priserne er lave, og helt undlade at bruge el, når priserne er høje. Derved kan hele energisystemet med de termiske lagre fungere som et batteri, blot meget billigere til glæde for samfundsøkonomien – det er det ”virtuelle ellager”.

I varme lande som Indien, hvor der er et ukontrolleret elforbrug til aircondition, er det helt vitalt for samfundet, at man planlægger og udnytter fjernkølingens muligheder. I Mellemøsten anvendes mere end 70 procent af el-produktionen til aircondition. Der er således et kæmpe marked for danske fjernkøleløsninger. Men vi savner udstillingsvinduet.

Man kan sige, at fjernvarmen, fjernkølingen og de vedvarende energikilder som eksempelvis vind understøtter hinanden i markedsføringen. De kommunale og forbrugerejede fjernvarmeselskaber er således parate til at effektivisere infrastrukturen til glæde for energiforbrugerne og eksportindustrien, men desværre kniber det med rammebetingelserne.

debat@altinget.dk