Positivt forhandlingsklima kan skabe resultater

De fleste af os tænker nok, at vi ved, hvad klimaforhandlingerne går ud på.

Vi hører typisk om, at landene forhandler om, hvem der skal reducere deres udledning, og hvor meget de skal gøre det.

Men klimaforhandlingerne dækker over meget mere end blot reduktionsmål.

Det dækker mange forskellige temaer såsom landbrug, flygtninge, sikkerhed, skov, forbrug og produktion, handels- og investeringspolitik og muligheder for vækst og udvikling.

Når alt dette skal koges ned til en klimaaftale, er det ikke underligt, at det er svært at blive enige.

I de kommende to uger er der klimaforhandlinger i Bonn, Tyskland, og et af mødets formål er netop at blive enige om, hvad den fremtidige globale klimaaftale skal handle om.

Forskellige lande har forskellige interesser, og der bliver derfor kamp for at sikre, at forskellige temaer kommer med eller bliver slettet fra dagsordenen.

Reduktion af udslip
Spørgsmålet om at reducere udslip er selvskrevet, da det er nøglen til at standse den globale opvarmning. Men der er mange måder at reducere udslip, og det er f.eks. nødvendigt at forholde sig til landbrug, da denne sektor står for en så stor del af de globale udslip.

Men hvis der laves restriktioner for, hvordan man arbejder med landbrug, vil lande med store landbrugsinteresser selvfølgelig blive kritiske.

Fra dansk side ligger fokus på energieffektivisering. Effektiviseringer kan medvirke til markant reduktion af drivhusgasudslip. Der findes mange lavthængende frugter, da effektivisering i mange tilfælde også giver god økonomisk gevinst og mange eksportmuligheder for danske firmaer.

Men for flere af de rige lande og mange vækstøkonomier er et stort fokus på reduktion af udslip også fulgt af bekymring for eventuelle effekter på vækst, beskæftigelser og nyvunden velstand. De vil derfor have tydelige regler for, hvilke lande, der skal reducere sine udslip, og hvor meget.

Hvad med klimaforandringernes effekter?
Det er et faktum, at klimaforandringerne allerede har dramatiske effekter rundt om i verden. Og det tragiske er, at de mennesker, der har bidraget mindst til den globale opvarmning, i mange tilfælde er dem, der rammes hårdest af de kraftige effekter.

Dels fordi mange u-lande ligger i områder med høj risiko for oversvømmelser, tørke og andre naturkatastrofer, og dels fordi fattige lande har færre muligheder for at tilpasse sig klimaforandringernes effekter.

Hvis Bangladesh havde mulighed, ville man nok gøre som Nederlandene og bygge store diger ved kysten.

Det er derfor ikke underligt, at u-landene kæmper for, at tilpasning - og spørgsmålet om, hvad der vil ske, når mennesker bliver nødt til at flygte på grund af, at det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne - også kommer med i den fremtidige klimaftale.

Håb forud
Den seneste tid har budt på flere gode klimanyheder.

Den grønne fond, som skal levere støtte til de mange vigtige klimainitiativer, er nu parat til at åbne (se her). Barack Obama har lige taget initiativ til at reducere udslippene fra de amerikanske kulkraftværker, og der tales om nye og ambitiøse initiativer fra flere af de store u-lande.

Måske kan de gode nyheder skabe et konstruktivt forhandlingsklima. Det er der brug for, og hvis der kommer mere tro på, at forhandlingerne kan levere, så skal der nok også komme resultater.

debat@altinget.dk