Politisk debat om energiforliget øger PSO-udgiften
DEBAT: Selvom det formentlig er politisk spilfægteri, så skaber debatten om energiforliget usikkerhed for investorerne. Og større usikkerhed betyder højere priser, skriver Vindmølleindustrien og PensionDanmark.
Henholdsvis administrerende direktør, Vindmølleindustrien og direktør, PensionDanmark
Den tiltagende politiske debat om, at prisen bliver for høj, når energisektoren bliver omstillet fra kul og gas til biomasse og vind, bliver nemt en selvopfyldende profeti. Uanset at det formentligt er politisk spilfægteri, så kan selve debatten resultere i en højere risikopræmie og dermed øgede PSO-udgifter for virksomheder og forbrugere.
Der gælder nemlig den klare regel for investorerne, at de vil kræve en højere risikopræmie, hvis den politiske opbakning til infrastrukturinvesteringer, som for eksempel havmølleparker, opfattes som usikker eller vakler over tid. Denne usikkerhed er for investorerne desværre ikke blevet mindre aktuel gennem de seneste år, hvor der blandt andet har været indgreb med tilbagevirkende kraft over for vedvarende energi i Spanien og Grækenland.
Selv i Tyskland har politikerne åbnet en debat om indgreb med tilbagevirkende kraft. Sådanne handlinger og udmeldinger øger generelt investorernes usikkerhed om deres fremtidige indtægtsgrundlag. Fænomenet er ikke ukendt i Danmark, hvor Folketinget i december 2012 ændrede afskrivningsraten på havmøller fra 25 til 15 procent.
Politisk usikkerhed fordyrer projekter
Denne beslutning havde direkte betydning for projekter under opførsel og ændrede tidligere beregninger. Sådanne beslutninger reducerer selvsagt tilliden til rammerne for vindenergi i Danmark, og påvirker også fremadrettet prisen på vindenergi, blandt andet fordi der er en meget klar sammenhæng mellem større politisk risiko og højere priser på vindenergi.
Deloitte skønnede i sin analyse af udbud af havmølleparker i 2011, at en beskeden stigning i afkastkravet på for eksempel 0,6 procentpoint resulterer i en øget budpris på 3,8 øre/kWh. Stigningen i afkastkrav kan blandt andet skyldes en negativ vurdering af den politiske risiko ved at byde på en havmøllepark. For forbrugerne vil det øgede afkastkrav betyde yderligere 3,8 øre på budprisen og dermed en ekstra PSO-omkostning på cirka 750 millioner kroner for en havmøllepark på samme størrelse som Anholtparken. Altså en væsentlig fordyrelse, som kan tilskrives politisk usikkerhed.
Branchen efterspørger politisk klarhed
At investorerne er meget opmærksomme på den politiske risiko, var en af konklusionerne, da Energistyrelsen på den årlige europæiske vindkonference i februar præsenterede de kommende udbud af havmølleparker for et internationalt publikum. Spørgsmålet om politikernes vilje til at leve op til energiforliget gik igen blandt spørgerne fra mulige investorer og leverandører.
Det er i denne tid, energiselskaber og andre investorer går i gang med at analysere mulighederne for at byde på de kommende danske parker, og hvis de oplever en politisk risiko for, at vilkårene for investeringerne ikke er stabile, mindskes lysten til at byde på havmølleparker i Danmark. Skiftende politiske udmeldinger og øget politisk risiko vil - utilsigtet - kunne fordyre omstillingen til grøn energi.
Derfor skal vores klare opfordring til politikerne være: Hvis I vil den grønne vej på den billigste måde, så bak op om de kommende udbud af Horns Rev III, Kriegers Flak og de kystnære havmølleparker. Al politisk usikkerhed fører til mindsket interesse for at byde på havmølleparkerne, det forringer konkurrencen, og vil - isoleret set - gøre det dyrere at være dansker.
Underligt øf over CO2-kvoter
