Politikere, skyd nu klimahandling i gang
STAFET: Det er nu, de forskellige ministerier skal vise, at de kan bidrage til CO2-reduktioner. Hidtil har det kun været energisektoren, der har skullet holde for, skriver direktør i Danmarks Naturfredningsforening Susanne Herfelt.
Direktør, miljø og klima, Danmarks Naturfredningsforening
Regeringen har sat et mål - 40 procents reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2040. Med energiforliget nås de første 34 procent, og de sidste seks procent skal komme fra det område, som ligger uden for den kvotebelagte energisektor - fra biler, bønder og boliger, som det også kaldes. Områder, som i al for lang tid har været holdt helt fri for klimakrav.
For politikerne har det i lang tid handlet om at udskyde initiativer eller skyde dem ned, selvom de fleste, der ved noget om sagen, er enige om, at det drejer sig om at skyde initiativer i gang - også for biler, bønder og boliger - og at jo længere vi venter, jo sværere og dyrere bliver opgaven. Det er nu, de forskellige ministerier skal vise, at de kan bidrage til CO2-reduktioner. Hidtil har det kun været energisektoren, der har skullet holde for.
I august fremlagde regeringen en klimaplan og et katalog med 78 bud på, hvad vi kan gøre for at reducere Danmarks CO2-udledning. Men det står forsat åbent hvilke initiativer, der bliver til noget og hvornår. Og regeringen selv lagde ud med at skyde ned frem for at skyde i gang. Først aflivede klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard selv en række af initiativerne, og i begyndelsen af september meldte fødevareminister Karen Hækkerup ud, at der skal regnes helt om på nogle af forslagene på hendes område til trods for, at det var hendes eget ministerium, der stod bag udregningerne i forslaget.
Gode idéer i klimaplanen
Der er mange gode idéer blandt klimaplanens 78 forslag, og flere af dem vil både reducere landets CO2-udledning og have en række andre positive sideeffekter. For eksempel kan en række af forslagene på landbrugsområdet også gavne naturen, vandmiljøet og et område, vi ikke længere kan udskyde, nemlig klimatilpasning.
Hvis vi tager de mest våde marker og enge ud af landbrugsdriften, vil Danmark bl.a. komme tættere på at kunne leve op til både internationale mål, EU-mål og regeringens egne mål om at stoppe tilbagegangen for biodiversitet, og det vil bidrage til renere vand i søer, vandløb og fjorde, så Danmark bedre kan overholde EU's vandrammedirektiv.
Derfor er forslaget om at tage jord ud af landbrugsdriften noget af det rigtige. På samme måde vil nogle af forslagene på det vanskelige transportområde bidrage med flere fordele. Færre biler i byen vil for eksempel hjælpe Danmark med at overholde EU-grænseværdier for luftforurening.
Det store spørgsmål er: Hvad venter vi egentlig på? Mange af forslagene er kendte og nu gennemregnet endnu en gang. Nu skal politikerne tage nogle konkrete valg, og de skal gøre det hurtigt. Og regeringen skal vise, at den faktisk er een regering og ikke bare en samling ministre, der hytter hver deres område.
Hvad kan Danmark gøre for at redde klimaet?
Mikrobiler blokerer for omstillingen af grøn transport
