Plejer er sort naturgas - grøn omstilling er noget helt andet

Af Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme

Plejer er død. Vi skal ikke fortsætte med at bruge løs af de fossile brændsler. Det har Folketinget besluttet med energiforliget fra sidste år. Politisk peger pilen på, at det skal være slut med fossile brændsler i el og opvarmning i 2035.

Helt slut. Fremtiden er grøn.

Naturligvis kæmper administrerende direktør Susanne Juhl fra HMN Naturgas imod af al kraft. Det er jo eksistensen, der er truet for naturgasselskabet.

Fjernvarmeværker betaler selv 
Hun peger på, at der ikke findes gratis penge, og at det står i alle lærebøger om økonomi. Men for statskassen gør der. For det er ikke statskassen, der finansierer fjernvarmens udbygning. Det gør fjernvarmeværkerne selv, og de gør det for at sikre bedre og billigere fjernvarme på den grønne måde.

Politikerne indså i foråret 2012, at når man smider de fossile brændsler på porten, ja, så kommer statskassen til at mangle de afgiftskroner, som hidtil er kommet ind, i takt med at naturgasmotorer, oliefyr og kulværker buldrede løs. Derfor fandt man på den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift.

Den rammer fra 2014 også grønne opvarmningskilder som biomasse, fordi det i fremtiden er andre brændsler og opvarmningskilder, der vil blive brugt.

Derfor har staten de facto fraregnet dét, som Susanne Juhl omtaler som samfundsøkonomisk værdi. Altså værdien af at brænde naturgas af. Det er korrekt, når Susanne Juhl henviser til de såkaldte samfundsøkonomiske beregninger, som virker stik imod den grønne udvikling. Samfundsøkonomi er ikke eksakt videnskab, men et udtryk for prioriteter. Forudsætningerne for disse beregninger blev lavet, da naturgasnettet skulle rulles ud. Altså hvor politikerne og naturgasselskaberne tillagde det større værdi for samfundet, at naturgas blev tvunget ud til selv små bysamfund som barmarksværker.

Derfor indgår afgifterne fra naturgas som et plus i de samfundsøkonomiske beregninger.

Det er forkert, at de gør det, fordi man dermed får regler, der modarbejder den officielle energiplan. Man anvender også den såkaldte kalkulationsrente i de samfundsøkonomiske beregninger. Den skal udtrykke forventningen til forrentningen til samfundet. En høj kalkulationsrente medfører i bund og grund, at statsapparatet får afgiftskroner fra fossile brændsler fremfor fra vedvarende energi, fordi kapitaltunge VE-projekter har en længere tilbagebetalingstid end kortsigtet brug af fossile alternativer, der skæpper i statskassen her og nu.

Men det er forkert, når nu politikerne har besluttet, at det er den grønne vej, man vil gå. Det vil være at leve i fortiden.

Alle tænkelige opvarmingskilder 
Fjernvarme kan bruge alle tænkelige opvarmningskilder. Det kan uden tekniske problemer omstilles til nye opvarmningsformer, fordi det handler om at varme vand op, og hvordan vandet bliver varmt, er ikke afgørende. Det vil sige, at man kan bruge overskudsvarme fra industrien eller fra elproduktionen. Eller fra køleanlæggene i supermarkedet. Eller fra dybt nede i jorden, ja, fra hvor som helst.

Susanne Juhl henviser til, at det i de foreløbige beregninger fra Energistyrelsen og Energinet.dk skulle være samfundsøkonomisk uklogt at udbygge fjernvarmen yderligere, og at vi alle sammen bliver fattigere, hvis vi omlægger individuel naturgas til fjernvarme.

Tjah, den fattigdom har politikerne indregnet og vurderet – og forkastet. Og så er det i øvrigt noget vrøvl. Energistyrelsen har afvist konklusionen med ordene: "Fakta er nemlig, at Energistyrelsen ikke er kommet med nogen anbefalinger om at stoppe udbygningen med fjernvarme."

Men det afholder tilsyneladende ikke HMN Naturgas fra at referere til en overskrift fra medierne, blot fordi den sender signaler, der passer i naturgasselskabernes verdensbillede.

Grøn naturgas er fugle på taget
Og så kalder Susanne Juhl fjernvarmen for halv-grøn, fordi 52 procent i dag er grøn. Resten skyldes for en stor dels vedkommende bindingen til naturgas på de decentrale kraftvarmeværker. Mens naturgassen – ja, den er i dag 99,99 procent sort, og så krydser man fingre for, at det lige pludselig om få år er blevet rentabelt at lave "grønne gasser". Det kalder vi for tryllegas. Det er fugle på taget, mens fjernvarmen er kendt og velafprøvet teknik.

Hvis ikke det var på grund af de lovmæssige tvangsbindinger til naturgas, så brugte fjernvarmeværkerne kun meget lidt naturgas. Det er nemlig alt for dyrt og værdifuldt et brændsel udelukkende at lave varme på. Der er mange både billigere og grønnere alternativer.

Så måler man fjernvarme i samme alen som naturgas, så skal der altså ændres på målestokken. Og målestokken skal tilpasses verden anno 2013 og frem. Ikke 1980, hvor naturgas var svaret på forsyningssikkerhed og frigørelsen fra afhængigheden af ustabile regimer oven på oliekriserne.

Jeg vil mene, vi er kommet et stort skridt videre, og at vi skal endnu videre, for det skaber både vækst og arbejdspladser. Faktisk 6000 flere arbejdspladser i år, hvor fjernvarmeværkerne investerer fem milliarder kroner i grønne teknologier.

Men man kan jo også gøre, som man plejer og som Susanne Juhl anbefaler: bruge gamle forudsætninger, sørge for, at gamle regler blokerer den grønne omstilling og i det hele taget sørge for at brænde fossile brændsler af.

Man kunne jo også gå tilbage til kul og olie – det ville være det bedste for statskassen. Og det er ikke engang nullermænd.

debat@altinget.dk