Pernille Weiss: EU går solo i larmende stavgang i klimakampen

Vi har brug for nye værktøjer, hvis klimaomstillingen skal lykkes, og målet om CO2-neutralitet i EU senest i 2050 nås, mens vi samtidig skubber resten af kloden i samme retning. Men de skal ligge godt i hånden og ikke bruges med utålmodig naivitet. 

Tag eksempelvis CBAM'en. Det er en udligningsmekanisme for CO2, der reelt fungerer som en told på import af varer ind i EU. Den skal tvinge virksomheder uden for EU til at presse varernes CO2-aftryk ned.

Det lyder jo sympatisk, men ærligt talt også lidt naivt og dukseagtigt. Modtagelsen har da også været meget kølig i verden omkring os. EU går nemlig solo i larmende stavgang i stedet for at række ud efter globalt samarbejde.

CBAM'en blev skabt som en del af de mange løfter, der blevet givet af den nye EU-kommission for at imødekomme Europa-Parlamentets mange forskellige krav for netop at stemme for kommissionens sammensætning tilbage i sommeren 2019. 

Især venstrefløjen klappede i hænderne. CBAM'en lyder jo umiddelbart progressivt og taler godt ind i den nogle gange meget megalomane selvopfattelse, vi europæere kendes på, hvis vi nu skal være helt ærlige.

Dette selvbillede er jeg ofte enig i, misforstå mig ikke, men når det handler om klimakampen, vindes den kun gennem klogt internationalt samarbejde i respekt for, at EU ikke alene kan diktere, hvad resten af verdens lande skal gøre.

Spørgsmålet er derfor, om CBAM'en er særlig klog, når det kommer til stykket. I al fald i sin nuværende skitse. Jeg tillader mig at tvivle, selvom jeg løber risikoen for at mine, også borgerlige kollegaer, larmer op om, at jeg så ikke er grøn nok.

Nej, heldigvis! I al fald ikke grøn på den sjuskede facon. Jeg insisterer på at være kritisk og stille upopulære spørgsmål, og forventer det også af andre.

Tre centrale udfordringer for CBAM'en
Der er for mig at se i al fald tre helt centrale udfordringer med CBAM’en:

For det første blandes den alt for meget sammen med EU's kvotesystem for CO2 (ETS). Mange tror ligefrem, at CBAM'en allerede om ni år kan afløse de gratis CO2-kvoter, som er med til at holde de energitunge virksomheder i EU sammen med deres omstillingsparate produktionsapparat og mange arbejdspladser.

ETS'en er ikke perfekt og skal snart revideres. Men at blande CBAM og ETS sammen på en måde, der stresser investorerne og virksomhederne i den energitunge sektor, er en direkte vej til, at de flytter ud af EU. Og så er både jobs og kommende rollemodeller for grøn energityngde mistet.

For det andet er en europæisk CO2-told, uanset de grønne ønsker, der måtte ligge bag, en told og hermed et gammeldags protektionistisk værktøj, der er meget frihandels-uvenligt.

I teksten omkring CBAM'en står ganske rigtigt, at den skal designes, så den er i overensstemmelse med spillereglerne i verdenshandelsorganisationen, WTO. Det uartige, men nødvendige, spørgsmål er dog, om det netop er med skitserne af CBAM'en, at EU spiller sine og fællesskabets kort rigtigt.

WTO trænger til at blive revitaliseret og revideret i en grøn retning, men at foreslå noget, der splitter mere, end det samler, er nok ikke det klogeste træk, EU kan gøre.

For det tredje er CBAM'en for ufærdig og dens fans for utålmodige. Og det er i en grad, der er bekymrende for det politiske samarbejde i den grønne omstilling. Jeg véd godt, at mange kollegaer har deres kæpheste, som fungerer lidt som forlængede visitkort og skabeloner for personlige fodaftryk i klimapolitikken.

Jeg bager jo selv, sammen med min partigruppe, EPP, på en ide om, at det må kunne lade sig gøre at lave CO2-deklarering på varer og produkter, så markedet selv presser de sorte løsninger ud over kanten.

Mere komplekst end en klimatold
Sagen er bare den, at klimaet ikke reddes med et par enkelte greb med smarte løsninger. Udfordringen er kompleks og kræver derfor mange forskellige værktøjer, der helst skal bruges på internationalt niveau.

Og det kræver konstant forskning og udvikling i en atmosfære, hvor vi politikere afholder os fra at kåre særlige værktøjer som bedre end andre. Her må teknologineutrale fakta råde over følelser og ejerfornemmelser, ligesom kritiske og undersøgende spørgsmål skal bydes velkomne som kilder til kvalitetssikring af nye tiltag.

debat@altinget.dk