Nyt Europa: EU's klimalov kan ikke klare et kompromis

Af Lone Loklindt
Formand, Nyt Europa

Den danske klimalov har gået sin sejrsgang i offentligheden, og i december kom Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen med deres udspil til European Green Deal, som reelt kan gøre en forskel for jordens klima, hvad angår ambitionsniveau.

I det første udspil står der, at EU skal være CO₂-neutralt i 2050, og at økonomien skal afkobles fra ressourceforbrug, hvilket kræver en hidtil uset omstilling af vores samfund.

Den plan er i sandhed Europas "man on the moon moment", som Ursula von der Leyen selv udtalte ved præsentationen af Green Deal.

Som Danmarks grønne Europa-organisation er vi i Nyt Europa glade for ambitionsniveauet hos Kommissionen og Europa-Parlamentet. Så langt, så godt. Det store spørgsmål er dog, hvorvidt medlemslandene kan acceptere detaljerne i den kommende EU-klimalov, som forventes at komme til marts.

Ambitioner eller kompromisser
Den grønne politik har igennem flere årtier været en af EU's største succeser. Borgerne støtter op om EU-klimapolitikken, og Bruxelles har samtidig brugt den til at styrke det europæiske fællesskab.

Dermed har klimapolitik overordnet set været en såkaldt win-win-sag i EU-regi. Historisk set har medlemslandene accepteret EU's klimapolitik, men at blive enige om en europæisk klimalov i denne kategori er en ny udfordring.

Tidligere har koalitioner af lande bedt Kommissionen tage højde for deres økonomiske situation ved vedtagelsen af EU-klimapolitik. For at imødekomme disse krav har EU, med sin Just Transition Mechanism, prøvet at kompensere sig fra visse landes skepsis.

Det bliver interessant at se, hvor meget Kommissionen vil bøje sig for medlemslandenes forskellige krav, og om de vil gå på kompromis med ambitionsniveauet eller detaljerne. Detaljerne kender vi ikke til endnu, men i Nyt Europa håber vi på, at ambitionsniveauet fastholdes, da intet mindre kan gøre det.

Uanset ambitionsniveauet ved vi af erfaring, at EU-politik ikke altid bliver realiseret ude i de enkelte lande. EU har i dag problemer med at få medlemslandene til at håndhæve grundlæggende demokratiske principper, så hvordan skal de kunne realisere European Green Deal?

Som minimum en bindende aftale
Udfordringen er så fundamental, og derfor skal klimaloven indeholde de nødvendige værktøjer til implementering, monitorering og håndhævelse.

I Nyt Europa mener vi, at aftalen skal være bindende som et absolut minimum. Den skal samtidig indeholde flere og præcise bindende delmål for de enkelte medlemslande, for eksempel på toårig basis. Alle målene skal monitoreres årligt, og EU skal have hurtige sanktionsmuligheder, hvis vi skal håbe på at kunne håndhæve og dermed realisere ambitionerne.

Det kræver også, at Kommissionen skal være mere aktiv i håndhævelsen af EU-love, blandt andet ved EU-Domstolen. Disse værktøjer er nødvendige, for at medlemslandene følger aftalen fra dens vedtagelse, men også efter 10, 15 og 25 år. Vi håber, at Kommissionen adresserer dette tilstrækkeligt i deres kommende udspil. I kampen for klimaet ligger djævlen i detaljerne.

Vi må nu vente på Kommissionens udspil til klimaloven, og så beder vi til, at den tager hånd om implementering, monitorering, håndhævelse og ikke går på kompromis, så aftalen overalt i Europa kan føre til reel omstilling.

I Nyt Europa følger vi netop kunsten ikke at gå på kompromis med klimaet, og vi vil gøre vores for at påpege, hvis Kommissionen ikke følger samme mantra. Klimaet kan ikke klare et kompromis.

debat@altinget.dk