Ny aftale skal bane vejen for langt flere solceller og vindmøller på land - men kirker kan stadig protestere

Klimaet får en langt mere fremtrædende plads i planloven, der udstikker rammerne for byggeri og aktivitet i Danmark.

Det fremgår af en ny aftale mellem regeringen og en række blå partier, som blev indgået onsdag eftermiddag.

“Det er en grøn aftale, fordi vi skriver klima ind som et overordnet hensyn. Det gør det nemmere for kommunerne at planlægge for eksempelvis solceller. Det har vi behov for, for vi står overfor en betydelig opgave, når vi skal firedoble vores produktion af grøn energi på land inden 2030,” siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

Aftalen har været længe undervejs og tager udgangspunkt i en evaluering af den store planlovsaftale, som blev indgået i 2016. Derfor er det forligspartierne – S-regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – der har forhandlet.

Centralt i aftalen står partiernes ønske om at sætte turbo på udbygningen af vedvarende energi på land. Klimahensyn i planlægningen skrives derfor ind i planlovens formålsbestemmelse på lige fod med andre grønne formål som natur og miljø samt vækst og udvikling. 

Aftalen sikrer også, at det statslige tilsyn ensrettes, og at der udarbejdes en ny mere helhedsorienteret bekendtgørelse og vejledning for opstilling af store solcelleanlæg.

Og så skal der nedsættes et tværministerielt udvalg som skal ”afdække mulighederne for helhedsorienteret arealanvendelse i det åbne land, herunder vilkår for landbrug, erhvervsmuligheder, arealanvendelse til vedvarende energi som fx solceller og vindmøller.”

"Vi har meget travlt"

At der nedsættes et udvalg skal dog ikke tolkes derhen, at man ikke har travlt, understreger ministeren. Han henviser således til, at der i disse uger pågår politiske forhandlinger om mere vind og sol på land hos klimaminister Dan Jørgensen (S).

”Vi har meget travlt, hvad angår at skabe bedre rammer for, at man kan sætte vindmøller og solceller op. Det areal, vi skal bruge, når vi skal firedoble produktionen af grøn strøm, svarer til Mors eller 50.000 fodboldbaner. Det er et betydeligt areal, og vi har travlt. Det er derfor, at vi sidder i Klimaministeriet lige nu. Vi skal derover i aften og forhandle om det her samlet,” siger Christian Rabjerg Madsen.

{{toplink}}

Regeringen har tidligere meldt ud, at den har ønsket at afskaffe kirkens mulighed for at gøre indsigelser over for vindmølleprojekter. Men trods ønsket fra regeringen bliver der ikke pillet ved kirkens indsigelsesret.

DF forsvarede kirken

Ifølge Dagbladet Information har stifter rundt om i landet mindst ti gange siden 2017 udnyttet en helt særlig mulighed til at modarbejde og forsinke vindmølleprojekter, fordi vindmøllerne ifølge dem vil ødelægge udsynet til kirkerne og dermed også kirkernes kulturarv. 

”Vi havde gerne set det anderledes. Men i et forlig skal enderne mødes. Vi er så endt på, at vi vender tilbage til spørgsmålet,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Af aftalen fremgår det således, at der skal sikres ”klare rammer for Stiftsøvrighedens indsigelsesret.”

Det er særligt Dansk Folkeparti, der har kæmpet imod at udvande kirkens særlige status i lokalplanlægningen. 

"Vi er glade for, at kirkens indsigelsesret fortsætter," siger Alex Arendtsen, der er Dansk Folkepartis boligordfører. 

KL er positiv

Hos KL er formanden for Kultur-, Erhverv og Planudvalget, Johan Brødsgaard (R), tilfreds med den aftale partierne har indgået.

”Grundlæggende er vi ret positive overfor den her aftale. Overordnet set får kommunerne bedre værktøjer til at lykkes med at firdoble udbygningen af vedvarende energi,” lyder den umiddelbare dom over aftalen.

Men han ærgrer sig over, at man ikke når længere i forhold til kirkens indflydelse.

”Det undrer mig lidt, at man ikke får indsigelsesretten afskaffet. Den lå ellers lige til højrebenet. Det er noget lovgivning, der ligger mange år tilbage, som ikke er relevant i en ny og moderne kontekst, hvor vi skal have meget mere vedvarende energi,” siger Johan Brødsgaard.

I energibranchen kalder man det ligefrem "uforståeligt", at kirkens særstatus får lov at leve videre. 

"Det har ministeren tidligere talt for skulle ske," siger Jacob Klivager Vestergaard, afdelingschef i Green Power Denmark, i en skriftlig kommentar.

Snubletråde skal fjernes

Til gengæld er der glæde over, at aktører - som Green Power Denmark, DI og DN - skal inddrages i det tværsministerielle arbejde med, hvordan kommunal planlægning kan sikre flere sol- og vindparker på land.

"Vi er med denne aftale nået et skridt tættere på et Danmark, der kører på vedvarende energi, men alle snubletråde, der bremser udviklingen skal fjernes," siger Jacob Klivager Vestergaard.

Tirsdag tog klimaminister Dan Jørgensen hul på de konkrete forhandlinger om at firedoble elproduktionen fra vedvarende energi på land i 2030. 

I disse forhandlinger er både vindmølleloftet, at gøre det muligt at opstille solceller i stor stil i såkaldte herregårdslandskaber og et forslag om at identificere 10-15 større områder, der kan være en slags ”energiøer” på land, på forhandlingsbordet. 

hjalte@altinget.dk, mj@altinget.dk, daniel@altinget.dk