Nikolaj Villumsen: Dansk Folkepartis klimapolitik i EU er kulsort
Måske burde det ikke undre, at Dansk Folkeparti modarbejder klimatiltag i EU-Parlamentet. Partiet har nemlig en lang historie med fornægtelse af klimaproblemet, skriver Nikolaj Villumsen.
Skal EU have en klimapakke, og skal vi have en seriøs indsats mod klimaforandringer? Det er heldigvis noget, de fleste europæere er enige om er nødvendigt. Normalt i EU-Parlamentet slås vi da også mere om, hvorvidt noget er grønt nok, eller man stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor højrefløjen udvander flere klimatiltag.
Jeg har vænnet mig til at skulle forholde mig til, at også danske borgerlige, som Konservative og Venstre, i stigende grad viser deres sorte ansigter, når politikken udformes i Bruxelles, og hvordan det kan bekæmpes.
Men de holdninger blegner dog næsten fuldstændigt, når man sammenligner det med den politik, Dansk Folkeparti nu fører i EU.
En holdning sortere end kul
Da EU-Parlamentet i Strasbourg skulle godkende fem store dele af EU’s klimaplan, herunder en klimatold på varer produceret uden for EU’s grænser, valgte Dansk Folkeparti og deres gruppe i EU-Parlamentet nemlig ikke blot at stemme lodret imod eller stemme blankt til alle fem dele. Nej, de forsøgte sågar også at få to af delene, herunder kvotehandelssystemet, helt afvist.
Hvis de havde haft magt, som de har agt, ville forslaget om kvotehandel være røget ud af vinduet. Samtidigt ville vi heller ikke – eksempelvis – skulle have holdt øje med udledninger fra den stærkt forurenende skibsfart. Det er en holdning, der er sortere end kul, og som er en god påmindelse om endnu et af de punkter, hvor Europas højrefløj virkelig er en fare for os alle.
Man kan måske argumentere for, at det egentlig ikke burde være så stor en overraskelse for sådan en som mig. For jeg kan jo sagtens huske, dengang Dansk Folkeparti og deres nuværende formand var glødende tilhængere af holdningen om, at klimaforandringer slet ikke fandtes. Eller ikke var menneskeskabte, eller at vi i det mindste ikke skulle gøre noget ved det.
Ja, i 2009, samtidigt med FN's store klimakonference i København, afholdt Morten Messerschmidt sågar en klimaskeptisk konference på Christiansborg og mente i den forbindelse, at det var en hædersbevisning at blive kaldt for klimaskeptiker.
Så måske handler deres forsøg på helt at afvise EU’s klimapakke om, at DF synes, det bare er lettere at gå tilbage til dengang, de var dybt betagne af at fornægte klimaforandringernes eksistens, end det er at gøre noget ved problemet? Hvorfor handle, når man kan lukke øjnene og lade som ingenting?
Burde ikke vække forundring
Fornægtelsen af det, der synes åbenlyst for resten af verden, nemlig at klimaforandringer er virkelige, at mennesker naturligvis påvirker dem og derfor også kan gøre noget for at modvirke dem, er som sagt ikke noget nyt hos DF.
Vi skal faktisk ikke mere end fem år tilbage, før partiets daværende klimaordfører, Mikkel Dencker, i ramme alvor udtalte, at klimaforandringer handlede om tro, og at tro hører hjemme i kirken. Så måske burde vi slet ikke være så forundrede over, at de stemte sortere end sort i EU-Parlamentet?
Én ting er i hvert fald sikkert: Når man ser på DF’s holdning til klimapakken, både i dette tilfælde og tidligere, vil jeg tillade mig at foreslå, at de skifter partilogoet om til at være sort. Kulsort. Det ville være mere passende for den holdning, der ligges for dagen på EU-niveau, mere ærligt over for vælgerne.
{{toplink}}
Dansk Erhverv og to klimabevægelser: Folketinget skal sikre Klimarådet en stærk og fast finansiering
Swappie-chef: Trods gode grønne ambitioner skuffer Klimarådets statusrapport
