Naboer til Kæmpevindmøller: Danske regler bør leve op til ny WHO-anbefaling

DEBAT: De danske regler tillader meget mere støj fra vindmøller, end WHO anbefaler. Det bør tilrettes og efterleves hurtigst muligt, skriver Henriette Vendelbo fra Naboer til Kæmpevindmøller. 

Af Henriette Vendelbo
Formand, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LNtK

For første gang nogensinde har Verdenssundhedsorganisationen, WHO, meddelt retningslinjer for vindmøllestøj. WHO’s anbefaling lyder, at støjen skal reduceres til under et Lden på 45 dB, da:

"....vindmøllestøj over dette niveau er forbundet med negative helbredseffekter". 

WHO angiver niveauet i Lden, som er et døgngennemsnit, hvor der lægges 5 dB til støjen om aftenen og 10 dB om natten. D E N står for day - evening – night, og ideen er at give en "straf" for støj på de tidspunkter, hvor den generer mest.

Man kan meget nemt tro, at WHO’s grænse på 45 dB nogenlunde svarer til den danske grænse på 44 dB. Men det er forkert. Faktisk tillader de danske regler meget mere støj, end WHO anbefaler.

For at komme ned på WHO’s grænse må man øge afstanden til naboerne til det dobbelte - eller slukke for 3 ud af 4 møller i vindmølleparkerne.

Forklaringen ligger i forskellige måder at angive støj på. Det er ren og skær matematik. Man lægger 6,7 dB til den målte støj for at få Lden.

Den danske grænse på 44 dB svarer altså til et Lden på 44 dB + 6,7 dB = 50,7 dB. Det vil sige 5,7 dB højere end WHO’s anbefaling.

Støj fra vindmøller er fastsat i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, og pt. arbejdes der i Miljø- og Fødevareministeriets departement på nye regler til netop denne bekendtgørelse. Der er derfor en oplagt mulighed for Miljø- og fødevareministeren til at få implementeret WHO’s anbefaling i samme ombæring.

Forrige artikel Katherine Richardson: Regeringens klimaambitioner lever ikke op til Parisaftalen Katherine Richardson: Regeringens klimaambitioner lever ikke op til Parisaftalen Næste artikel Lars Krarup om stop for forbrugerbindinger: Regningen ender hos varmekunderne Lars Krarup om stop for forbrugerbindinger: Regningen ender hos varmekunderne