Mens klimaet venter på Løkke Rasmussen

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen har klare fordele i at satse stort på klimatopmødet i København. Til gengæld kan den nationale klimadagsorden blive svækket af statsministerskiftet.

Det tog næsten 7 år i statsministerstolen, før fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sprang helt ud som erklæret grøn statsminister og satte indsatsen mod CO2-udslip og for et bedre klima øverst på dagsordenen. 

Det havde taget tid for ham at blive klogere, indrømmede han, og tilføjede, at klimaspørgsmålet var et, han et stykke tid "havde gået og tumlet med".

Nu var al tvivl imidlertid fejet af banen: Danmark skulle gøres helt fri for fossile brændstoffer, Danmark skulle gøres til en grøn vindernation, landbruget skulle sikre grøn vækst, og så skulle der for øvrigt også indgås en global, bindende og ambitiøs klimaaftale på topmødet i København til december.

Login