Løkkes kandidater vil se på atomkraft i Danmark

Skal Danmark undersøge muligheden for at udvikle atomkraft som energikilde herhjemme?

Ja, lyder det fra over 90 procent af Moderaternes kandidater, fremgår det af Altingets og DR’s kandidattest.

Her har 879 kandidater til Folketinget blandt andet taget stilling til atomkraft, og det er et spørgsmål, som relativt præcist splitter kandidaterne i rød og i blå.

Og her placerer Moderaterne sig meget klart sammen med de blå kandidater.

En af kandidaterne fra Moderaterne, som har svaret ”helt enig” til, at Danmark skal undersøge muligheden for at udvikle a-kraft som energikilde herhjemme, er Kristian Klarskov, som er partiets spidskandidat i Nordjylland.

”Helt sikkert! Danmark bør overveje kernekraft som supplement til vind- og solenergi,” skriver han i et uddybende svar.

”Et full scale kernekraftværk i Danmark giver dog ikke mening i skrivende stund. Her bør vi kigge mod næste generation af værker. I mellemtiden bør vi booste mængden af energi fra kernekraftværker fra udlandet, hvis det er muligt,” tilføjer han.

En anden tilhænger er Johan Kahl, folketingskandidat i København.

”A-kraft er den grønneste løsning, vi har lige nu, og det er essentielt, at vi får mere tempo på den grønne omstilling. A-kraft skal derfor indgå som energikilde herhjemme,” skriver han til sit svar.

Jeppe Søe, der er Moderaternes spidskandidat i Vestjylland, mener partiet skal "debattere det, der er følelsesmæssigt svært, med ny viden og fakta."

"Der er sket så stor udvikling på området, at vi bør overveje at benytte kernekraft. Vores forbehold er nærmest altid automatik-fornægtelse, der stammer helt tilbage fra 60'erne eller med udgangspunkt i de gamle kraftværker, der havde minimal sikkerhed og stort affaldsproblem," skriver han.

47 for, fire imod

Efter folkelige protester vedtog Folketinget i 1985, at kernekraft ikke skal indgå i den danske energiplanlægning. Alligevel indgår strøm produceret fra atomkraft via import fra Sverige og Tyskland i det danske energimix i dag.

Siden Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise er diskussionen om atomkraft taget til. I Tyskland har regeringen forlænget levetiden på flere atomkraftværker, mens den nye borgerlige regering i Sverige har varslet, at der igen skal skrues op for energiproduktionen fra atomkraft på den anden side af Øresund.

{{toplink}}

Ser man samlet på alle 879 kandidater, der har besvaret kandidattesten, er et lille flertal på 469 enten "overvejende enig" eller "helt enig" i, at undersøge muligheden for at udvikle atomkraft som energikilde herhjemme.

Fortalere af atomkraft peger ofte på, at det er en stabil og CO2-fri energiform, mens modstandere peger på problemer med radioaktivt affald, og at det vil være hurtigere og billigere at satse på vindmøller og solceller.

Ud af de 50 opstillede kandidater til Folketinget fra Moderaterne, har 47 af dem svaret på spørgsmålene i kandidattesten. Af de 47 vil 43 gerne undersøge mulighederne for at udvide atomkraftens rolle i Danmark.

Partistifter Lars Løkke Rasmussen har ikke selv svaret på kandidattesten, men har i et læsersvar på DR beskrevet atomkraft som ”grøn energi”, som han støtter forskning i. Han er dog ikke sikker på, at det bliver en del af den ”rene danske løsning”.

"Ser snarere et endnu tættere forankret, europæisk forsyningsnet, hvor hvert land byder ind med sine spidskompetencer. Og det er (i hvert fald endnu ikke) A-kraft i en dansk sammenhæng," skriver Lars Løkke Rasmussen på dr.dk.

Støjbergs kandidater skiller sig ud

En anden ny partistifter, der har svaret på kandidattesten, er Inger Støjberg.

Og hun er noget mere skeptisk. For mens et klart flertal af alle de blå kandidater ser positivt på atomkraft, så siger man entydigt nej, tak til atomkraft hos Danmarksdemokraterne.

56 procent siger ”helt uenig”, mens 44 procent siger ”overvejende uenig”.

Ifølge Vivian Lindberg Larsen, der stiller op for Danmarksdemokraterne på Fyn, ønsker partiet ikke atomkraft i Danmark.

”Det bliver dyrt at etablere og drive, og vi har alternative energikilder,” uddyber hun.

Ellers er atomkraft noget, som de blå partier ret entydigt gerne vil undersøge nærmere.

64 procent af Konservatives kandidater, 85 procent af Venstres, 92 procent af Dansk Folkepartis, 98 procent af Nye Borgerliges og 100 procent af Liberal Alliances kandidater, har i kandidattesten svaret enten ”overvejende enig” eller ”helt enig” i, at atomkraft i Danmark skal undersøges.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har svaret "overvejende enig", men tilføjer til sit svar, at Venstre ikke støtter opførelsen af atomkraftværker i Danmark.

"Men vi mener, at vi løbende bør se på de muligheder, der kan bidrage til den grønne omstilling," skriver han.

Rød blok siger nej, tak 

Zoomer man ind på den anden politiske fløj er billedet næsten omvendt.

Her er 96 procent af Frie Grønnes kandidater imod at undersøge atomkraft, og så følger ellers 94 procent af SF’s, 89 procent af Enhedslistens, 83 procent af Socialdemokratiets, 71 procent af Radikales og 61 procent af Alternativets.

Man kan dog sagtens finde kandidater på rød side, der er nysgerrige på atomkraft i Danmark. Ikke mindst hos Alternativet, Radikale og Socialdemokratiet.

For eksempel har 14 kandidater fra Socialdemokratiet svaret ”overvejende enig” til udsagnet om, at Danmark skal undersøge muligheden for at udvikle atomkraft som energikilde herhjemme. Heriblandt S-profiler som Bjørn Brandenborg, Lars Goldschmidt, Frederik Vad Nielsen, Nikoline Prehn og Lars Aslan Rasmussen.

”Vi skal kigge på det, fordi det er bedre i forhold til klimaet. Men det kræver en seriøs drøftelse af sikkerhed og konsekvenser, inden vi går den vej,” skriver Lars Aslan Rasmussen i en uddybende kommentar.

Der er valg til Folketinget tirsdag 1. november.

mj@altinget.dk