Kraka: Argumenterne mod en CO2-afgift på landbruget falder til jorden ét efter ét

Det skurer i ørerne, når modstanderne mod en CO2e-afgift bruger økonomien og frygten for lækage som argument. En velovervejet CO2e-afgift, der geninvesteres i landbrugssektorens grønne omstilling, kan bidrage til en bæredygtig fremtid for både klimaet og landbruget, skriver Andreas Lund Jørgensen.

Af Andreas Lund Jørgensen
Seniorøkonom, Kraka

”Klimakrisen er vor tids største udfordring”, lyder det igen og igen fra de danske politikere.

Alligevel er arbejdet med den sidste store klimapolitiske skalp – at få anvist hvordan landbruget skal leve op til reduktionsmålene fra landbrugsaftalen – gået i stå.

Samtidig er det fortsat til debat, om landbrugets udledninger af drivhusgasser overhovedet skal omfattes af en CO2e-afgift, selvom det står i regeringsgrundlaget.

De fleste økonomer anbefaler at bruge afgiftsinstrumentet til at sikre, at landbruget bidrager med sin fair del af de nødvendige drivhusgasreduktioner.

Det er den billigste måde for Danmark som helhed at nå målet om at reducere udledningerne med 70 procent i 2030. Derfor skurer det også i ørerne, når modstanderne mod en CO2e-afgift bruger økonomien som argument.

{{toplink}}

Uberettiget særbehandling

En central påstand fra modstanderne mod afgiften er nemlig, at landbruget har stor økonomisk betydning for samfundet, og at det derfor vil være uklogt at svække erhvervets konkurrenceevne via en afgift.

Dette argument falder dog fra hinanden, når man ser på de faktiske tal. En ny Kraka-analyse viser tydeligt, at landbruget, inklusiv nært tilknyttede erhverv, faktisk spiller en ret begrænset rolle i dansk økonomi.

Det gælder både i forhold til antallet af beskæftigede og den værdiskabelse (bruttoværditilvækst), erhvervet bidrager med.

Det gælder også hvad angår eksporten, hvor fødevarebranchens bidrag ellers ofte fremhæves som centralt for den danske velstand.

Men her viser analysen, at selvom landbrugssektoren ganske rigtigt bidrager til nettoeksporten, vil en CO2e-afgift formentlig kun have en minimal effekt på Danmarks samlede betalingsbalanceoverskud.

Derimod spiller industrien en langt mere fremtrædende rolle i økonomien.

Derfor kan det også undre, at nogle politikere overvejer at give landbruget særbehandling i form af lavere afgifter på drivhusgasudledninger, end dem der allerede er aftalt at pålægge industrien.

{{toplink}}

Et overvurderet problem

Et andet hovedargument mod en CO2e-afgift på landbruget er bekymringen for, at en CO2e-afgift i Danmark vil føre til, at udledningerne blot flytter til udlandet – såkaldt CO2-lækage.

Selvom dette er en reel bekymring, er problemet sandsynligvis ikke specielt stort.

Det afhænger nemlig helt af den klimapolitik, der bliver ført i udlandet. En anden nylig Kraka-analyse viser, at lækageraten er meget lav – helt ned til 11 procent – hvis resten af verden lever op til de forpligtelser, som de har indmeldt i forbindelse med Parisaftalen.

Det skyldes, at jo flere lande der har bindende reduktionsmål, desto færre steder kan drivhusgasudledningerne flytte hen. Lækageraten er derimod op til 75 procent, hvis ingen lande uden for EU lever op til deres forpligtelser.

Men Danmark kan ikke løse den globale klimakrise alene, og derfor er det rimeligt at føre klimapolitik ud fra en forventning om, at resten af verden også hjælper til.

Derfor bør lækage heller ikke være et argument for ikke at føre den nødvendige klimapolitik.

Og hvis man fra politisk side alligevel ønsker at tage særligt hensyn til lækage, er der bedre alternativer end at skrinlægge CO2e-afgiften – for eksempel at supplere den med en ”afgift i køledisken”.

{{toplink}}

En veldesignet afgift

En reel bekymring ved en afgift er, at den udfordrer økonomien i det i forvejen pressede landbrugserhverv.

For at afbøde de værste konsekvenser for de landmænd, der har opbygget en forretning under de hidtidige forretningsbetingelser, kan afgiftsprovenuet bruges til at støtte erhvervets grønne omstilling.

Det kunne for eksempel være gennem støtte til at udvikle og afprøve klimavenlige landbrugsteknologier eller ved at støtte landmænd, der ønsker at omlægge fra animalsk til vegetabilsk produktion.

En sådan strategi vil ikke alene sikre, at landbruget yder sit bidrag til Danmarks klimamål, men også styrke sektorens langsigtede bæredygtighed og konkurrenceevne, i takt med at klimapåvirkning bliver et stadig vigtigere konkurrenceparameter.

Samlet set falder flere argumenter mod en CO2e-afgift på landbruget derfor til jorden, når de konfronteres med fakta.

Danmark har både nationale og internationale klimaforpligtelser at leve op til, og det er afgørende, at alle sektorer bidrager til reduktionen af drivhusgasser.

Det er tid til at træffe de nødvendige beslutninger og sikre en grøn omstilling af landbruget ved hjælp af en veldesignet CO2e-afgift.

{{toplink}}

Forrige artikel Direktører: Solceller på hustage og motorveje kan forene grøn omstilling med æstetik og naturhensyn Direktører: Solceller på hustage og motorveje kan forene grøn omstilling med æstetik og naturhensyn Næste artikel Journalist, miljøekspert og forsker: Corona lærte os, hvordan vi kan skabe eksplosiv grøn omstilling Journalist, miljøekspert og forsker: Corona lærte os, hvordan vi kan skabe eksplosiv grøn omstilling