Klima- og Omstillingsrådet til Halsboe-Jørgensen: Lav et nyt forsknings-flagskib med klima i centrum

Af Klima- og Omstillingsrådet
Se afsendere i dokumentationsboksen

Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen ønsker at sikre, at de øgede midler til grøn forskning kommer hurtigt i spil i samfundet.

Med fire teknologisk orienterede “missioner” binder vi, med ministerens ord, forskningen til “den grønne mast”.

Kritikere frygter, at det fører til uhensigtsmæssig styring af forskningen og dermed et tab af forskningsfrihed og nye ideer, der rækker ud over missionernes fokus på enkelte teknologier og industrier.

Men de to hensyn – umiddelbar samfundsrelevans og forskningsfrihedens nysgerrighed – behøver ikke stå i modsætning til hinanden.

Vi har et konkret bud på en løsning, der skaber det nye grønne forsknings-flagskib, som mangler i regeringens klimapolitiske flåde.

Lav et klimacenter
Vi foreslår oprettelsen af et nyt forskningscenter for klimahåndtering og bæredygtig omstilling.

Centeret skal have en åben formålsparagraf om at bidrage til omstillingen og en eksplicit tværdisciplinær organisering, som tilsammen sikrer kompetencer til at skabe samfundsrelevant viden og en udstrakt grad af forskningsfrihed.

Modsat regeringens nuværende planer, der hviler på en snævert teknologisk tilgang kanaliseret via Innovationsfonden, bør et sådant center sikre et ligeværdigt samspil mellem alle grene af forskningen, fra naturvidenskab og teknologi over samfundsvidenskab til humaniora.

Dertil skal centeret have et klart samfundsrettet mandat, som sikrer, at forskningen fra start til slut er direkte i spil i samfundet.

Behov for tværdisciplinær forskning
Idéen bunder i en erkendelse af, at løsningen af klimaudfordringen, samt mange andre miljøproblemer, kræver en tværdisciplinær indsats og ingen enkelt disciplin besidder ekspertise i alle omstillingens dimensioner.

Modsat lande som Sverige, Norge og Tyskland savner vi imidlertid i Danmark en forsknings-organisering, som sikrer reel tværdisciplinær og anvendelsesorienteret forskning på området.

I den ene ende af det danske landskab for forskningsfinansiering er der fokus på ‘forskningsexcellence’ med sigte mod den internationale forskningsverden og grundforskningen.

I den anden ende findes den anvendte forskning, som ofte har et stærkt fokus på naturvidenskaberne og de tekniske videnskaber, og som i nogle tilfælde er beslægtet med erhvervsstøtte.

Vi foreslår en tredje vej, som sikrer en mere dækkende tilgang til klimaproblematikken og en udstrakt grad af fokus på anvendelse fra start til slut i forskningen.

Byg centret på fire principper
Konkret bør et nationalt forskningscenter for klimahåndtering og bæredygtig omstilling bygge på følgende fire principper:

1. Forskning, som omsætter globale klima- og bæredygtighedsudfordringer til transformative nationale og lokale løsningsforslag, med fokus på bæredygtig velfærd og rettidig omstilling.
2. Forskning i både klimatilpasning og klima-afbødning (mitigation) og i hvordan disse hensyn samtænkes konkret i hverdagsliv, planlægning og politik - lokalt og nationalt.
3. Forskning med afsæt i et ligeværdigt samspil mellem alle relevante naturvidenskabelige, tekniske, samfundsfaglige og humanistiske discipliner.
4. Samfundsrettet og anvendt forskning hvor forskerne samskaber viden med andre samfundsaktører.

For at skabe de sikre rammer, som også forskningsministeren efterspørger, og som kræves for at udføre forskning af høj kvalitet, må centeret have en relativt lang tidshorisont, som minimum ti år, med en fast finansiel ramme.

Det beløb, staten investerer, bør sikre den påkrævede minimumsbemanding og muligheder for faglig sparring mellem 3-6 fuldtidsansatte forskere inden for fem-syv tematiske, tværfaglige kerneområder.

Kræver en ny forskningskultur
Konkret bør centeret etableres i et samarbejde mellem danske universiteter og forskerne, som bemander det, kan frikøbes derfra. Lignende organisatoriske opsætninger har vist sig frugtbare i norske CICERO og britiske CUSP.

Disse områder bør for eksempel omfatte lokale klimakonsekvenser, private og offentlige aktørers omstillingsfinansiering, modeller for bæredygtig velstand inden for de planetære grænser, socio-teknisk omstilling af hverdagsliv og infrastrukturer, med videre.

Det er områder, som rækker på tværs af bæredygtighedens tekniske, økonomiske, hverdagslige og kulturelle dimensioner, og som derfor kræver, at der opbygges en ny forskningskultur, der sætter samfundsrettede og tværgående samarbejder i centrum.

Det vil her være vigtigt for at sikre samfundsrelevans, og at centerets forskere har fuld frihed til at samskabe viden i dialog med andre aktører i samfundet.

Et forskningscenter, som det vi her skitserer, ville udgøre et tiltrængt nybrud i det danske forskningslandskab.

I vores optik fremstår det som det oplagte svar på forskningsministerens ønske om missions-drevet forskning inden for den ‘grønne ramme’, som samtidig sikrer, at vidensproduktionen er båret af såvel udstrakt forskningsfrihed som anvendelighed for samfundet.

debat@altinget.dk