Ja, vi betaler for nabolandene – og vice versa

DUPLIK: Danmark er langt fra det eneste land, som i disse år må betale tilskud til vedvarende energi for at kompensere for, at CO2-prisen ikke sikrer, at de fossilt fyrede kraftværker betaler for de omkostninger, deres forurening påfører samfundet. Alligevel fremstiller Dansk Fjernvarme et fortegnet billede af vindenergisatsningen, skriver Vindmølleindustrien.

Af Martin Risum Bøndergaard,
Energiøkonomisk konsulent i Vindmølleindustrien

Dansk Fjernvarme spørger, om vi bygger vindmøller for eksport, og optegner et ejendommeligt vindmøllekritisk billede af, at Danmark hovedløst betaler for nabolandenes grønne omstilling.

Giver det mening at producere en vare, hvis vi ikke bruger det hele selv? Svaret er ja. Den strøm, vi ikke selv bruger, sælger vi på markedet. Ligesom vi gør med gas, svinekød og termostater. Men når vindenergien får statsstøtte, og vi eksporterer strømmen, så betaler vi for nabolandenes grønne omstilling, lyder kritikken.

Alle lande, som tager ansvar for den grønne omstilling, må i disse år betale tilskud til vedvarende energi for at kompensere for, at CO2-prisen ikke sikrer, at de fossilt fyrede kraftværker betaler for de omkostninger, deres forurening påfører samfundet. Til trods for at det ofte fremstilles sådan, er Danmark langt fra alene om at satse på vindenergi. I 2014 var 43,7 pct. af al ny el-produktionskapacitet i EU vindenergi. Mindre end 1 pct. af denne vindenergi blev opstillet i Danmark. Sverige har nu mere vindenergi end Danmark, og i Nordtyskland er der i dag mere end 3 gange så meget vindenergi som i Danmark.

Vi udveksler strøm med vore nabolande og får således gensidig gavn af hinandens vind-, sol-, vandenergi mv. Det gør vi, fordi det er den billigste vej til et forsyningssikkert grønt energisystem. Virkeligheden er, at vi alle bidrager til hinandens grønne omstilling ved at sikre, at der udbygges med vedvarende energi.

Mere værdi via elektrificering
At det er sund fornuft at handle strøm over grænserne, betyder dog ikke, at det ikke samtidigt er muligt at få endnu mere værdi ud af den grønne og billige energi, der flyder gennem landet. Dansk Energi har for nyligt opfordret til, at næste energiforlig bør markere en ny æra med tiltrængt fokus på forbrugssiden – det er helt rigtigt set, og det er vi i Vindmølleindustrien enige i. Der skal tages større skridt mod elektrificering af varme- og transportsektorerne i kombination med flere udenlandskabler. Men det betyder ikke, at der ikke samtidigt kan og skal udbygges med vedvarende energi.

Det gældende energiforlig medfører, at vi går fra, at vind dækker 5 pct. af det samlede danske energiforbrug i 2012 til godt 8 pct. i 2020. Det er næppe kontroversielt at konstatere, at vind skal fylde markant mere i 2030, hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt. Som Energinet.dk har påpeget i rapporten ’Energikoncept 2030’, vil rækken af ’no regrets’-elektrificeringstiltag kun blive en endnu bedre investering, hvis Danmark samtidigt selv fortsætter ad ’vindvejen’. Hertil kommer, at den danske vindindustri og dens 30.000 ansatte har behov for et stabilt hjemmemarked, der også kan fungere som udstillingsvindue.

Alle ønsker varmepumper
For nu at skære det ud i pap: Vindmølleindustrien er for både udlandsforbindelser og indenlandsk elektrificering vha. varmepumper. Det er ikke det, sommerens debat mellem Vindmølleindustrien og Dansk Fjernvarme handler om – for det er Dansk Fjernvarme også. I hvert fald arbejder Dansk Fjernvarme for bedre muligheder for at eksportere strøm fra deres PSO-støttede decentrale kraftvarmeværker. Øjensynligt mener Dansk Fjernvarme ikke, at der her er tale om ”statsstøttet eksport af overskudsstrøm” og ”nabohjælp til lande, som sagtens kan selv”.

I Vindmølleindustrien er vi ikke sure, som Dansk Fjernvarme kalder os. Men vi er brandærgerlige og forundrede over, at Dansk Fjernvarme, hvor man udmærket forstår sammenhængene i energisystemet, har besluttet at lægge en kommunikationslinje, hvor man frem for at fortælle, hvordan den fornuftige grønne omstilling kan og skal gennemføres ved brug af langt flere varmepumper, i stedet fremmaner et fortegnet billede af vindenergisatsningen, som en Molbohistorie, øjensynligt i håbet om derved at få mere fokus på varmepumperne.

I Vindmølleindustrien kæmper vi for mere elektrificering, herunder flere varmepumper i fjernvarmesektoren. Vi har ikke brug for ”håndsrækninger”, der sænker debatniveauet og vildleder offentligheden med fortegnede billeder. Det er vores opfattelse, at samtlige partier i Folketinget sagtens kan se fornuften i at fremme elektrificeringen ved hjælp af varmepumper. De mangler blot at beslutte, hvilke håndtag, der skal trækkes i på f.eks. afgiftssiden – håndtag, som i parentes bemærket ikke har meget med vindmøller at gøre. Lad os sammen bruge kræfterne på at bidrage konstruktivt til at fremme varmepumper.

Forrige artikel Dansk Energi: Grøn strøm skal både være varme og en eksportvare Dansk Energi: Grøn strøm skal både være varme og en eksportvare Næste artikel CARE: Vigtigt med ambitiøse danske klimamål CARE: Vigtigt med ambitiøse danske klimamål