Grønne partnerskaber: Brug det offentliges indkøbsmagt

DEBAT: Det offentlige har stor indkøbsmagt og bør bruge den i en bæredygtig og klimavenlig retning, lyder det fra Green Cities, Partnerskab for Grønne Offentlige Indkøb samt Forum for Bæredygtige Indkøb. 

Af Henriette Gedde, Adam Hey & Jakob Lamm Zeuthen
Henholdsvis formand for Green Cities, afdelingschef i Frederiksberg Kommune samt medlem af Partnerskab for Grønne Offentlige Indkøb (POGI) og næstformand i Forum for Bæredygtige Indkøb

Forhandlingerne på FN’s 21. klimakonference COP21 er godt i gang med repræsentanter fra 190 lande. For første gang i FN’s historie er målet at vedtage en juridisk, global aftale med det hovedsigte at holde den globale opvarmning under 2°C. 

Klimamålene tager imidlertid som hovedregel udgangspunkt i CO2-udslippet inden for landes, regioners og kommuners geografi og overser dermed det CO2-udslip, der er forbundet med indkøb. Det er uheldigt, da CO2-udledningen fra offentlige indkøb udgør en relativ høj andel af det offentliges samlede CO2-udslip.

I Region Hovedstaden stammer eksempelvis knap 80 % af regionens samlede CO2-udledning fra det energiforbrug, der er anvendt ved fremstilling, transport, brug og bortskaffelse af varer og købte serviceydelser. Potentialet for CO2-reduktioner gennem indkøb er derfor stort. 

Gylden mulighed for påvirkning
De danske offentlige instanser køber ind for omkring 300 mia. kr. om året. Det svarer til ca. 16 % af Danmarks BNP og giver selvsagt en gylden mulighed for at skubbe udbuddet af varer og tjenesteydelser i en mere bæredygtig og klimavenlig retning. Stor indkøbsmagt giver også et stort ansvar og bør efter vores mening bruges til at gå forrest.

Mange offentlige virksomheder har allerede fokus på grønne indkøb, og vi vil gerne opfordre endnu flere til at stille skarpt på de muligheder, der ligger for CO2-reduktioner ved grønne indkøb. Jo flere offentlige virksomheder, der stiller miljø- og energikrav, jo bedre kan vi påvirke markedet. 

Miljømærker
Et af de værktøjer, der let kan anvendes, er at efterspørge miljømærkede produkter. Så er indkøberen sikker på, at produktet er blandt markedets mest miljørigtige, og at dette er dokumenteret.

Derfor er det glædeligt, at den nye udbudslov pr. 1. januar 2016 gør dette mere enkelt. Indkøberne skal dog være opmærksomme på, at de skal acceptere tilsvarende mærker og anden dokumentation.

Miljøkrav behøver ikke at gøre indkøb dyrere
Udbudsloven er et vigtigt grundlag for de offentlige indkøbere. Endnu vigtigere er dog viljen til at prioritere grønne indkøb, sætte det på dagsordenen i organisationen og afsætte ressourcerne. Herefter er der god hjælp at hente. Gennem en årrække er der udviklet en stor og bred vifte af forskellige værktøjer og redskaber, som er tilgængelige for alle. 

I denne sammenhæng er det vigtigt at pointere, at det ikke behøver at blive dyrere at stille miljøkrav til indkøb. Tværtimod giver det ofte langsigtede besparelser, bedre kvalitet og produkter, der er mere miljø- og sundhedsvenlige, end hvis der ikke er stillet miljøkrav. Ved at kigge på totaløkonomien kan grønne indkøb både give gevinst på CO2-kontoen og på bundlinjen ud fra en samlet betragtning - Total Cost of Ownership.

Et eksempel er Kolding Kommune, der sidste år investerede en halv mio. kr. i LED-armaturer på hovedbiblioteket. Det giver en årlig driftsbesparelse på 188.000 kr. og en årlig CO2-reduktion på 43 tons. En god langsigtet forretning for både miljø og økonomi.

I Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, Forum for Bæredygtige indkøb og Green Cities stiller vi os gerne til rådighed med flere gode eksempler, værktøjer og vejledninger, og ikke mindst deler vi gerne ud af vores viden og erfaringer.

Forrige artikel Regeringen danser klima Boogie-Woogie Regeringen danser klima Boogie-Woogie Næste artikel Alternativet: Hvis COP21 var et politisk laboratorium... Alternativet: Hvis COP21 var et politisk laboratorium...