Grønne iværksættere flygter fra DI på grund af uambitiøs klimapolitik

DI er blinde for de mindre virksomheders interesser og fører en politik, som vil gøre det sværere at nå klimamålene.

Sådan lyder et par af kritikpunkterne fra seks grønne startups, der forlader DI i et opråb mod erhvervsorganisationens klimapolitik. 

Virksomhederne fortæller til Altinget, at DI efter deres mening gør alt for at beskytte landets største CO2-udledere. 

”Vi har meldt os ud, fordi DI arbejder hårdt på at begrænse CO2-afgiften og presser på for at holde de virksomheder, som udleder meget, omkostningsneutrale, så længe de udleder lidt mindre,” siger Henrik Andreasen, administrerende direktør i KKS Danmark/Woodfiber, der meldte sig ud af DI i oktober 2021.

Han er uforstående over for, at DI ønsker, at større virksomheder - som eksempelvis Aalborg Portland - får tilskud for at holde sig omkostningsneutrale.

”DI er åbenbart for de store spillere og er helt blinde for mindre virksomheder, som har et enormt vækstpotentiale,” pointerer Henrik Andreasen.

Udover KKS Danmark/Woodfiber har Altinget også talt med virksomhederne Blue Lobster, Virogates, Gubra, Reel Energy, Pond Biomaterials, der alle har meldt sig ud af DI inden for det seneste år.

Virksomhederne fortæller, at de igennem længere tid har forsøgt at påvirke organisationen indefra, men har nu indset, at DI ikke ændrer holdning, når det gælder grøn omstilling og favoriserer de store industrivirksomheder.

Hos DI understreger den klimapolitiske chef, at det er ærgerligt, når virksomheder forlader organisationen, men hun kan ikke genkende kritikken. 

"Vi står for en ambitiøs klima- og grøn omstillingspolitik," lyder det fra Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI, i en skriftlig kommentar og fortsætter:

"Hvis de energiintensive virksomheder også skal betale en dansk CO2-afgift, vil det være en afgift oven på afgiften. Kvoteafgiften giver allerede virksomhederne et klart incitament til at gennemføre en grøn omstilling."

”Grænser til grådighed”

Både biotekvirksomheden Gubra og Blue Lobster, der er en digital platform for salg af frisk fisk, har også meldt sig ud af DI med henvisning til, at erhvervsorganisationen forsøger at værne om de virksomheder, som udleder mest CO2.

”Nu var jeg selv inde for at kigge på Aalborg Portlands årsregnskab for 2020, og virksomheden har et overskud på en milliard. Derfor tænker jeg, at den godt kunne klare at tage en CO2-afgift. Det grænser til grådighed, og det bryder jeg mig ikke så meget om,” siger medstifter af Gubra, Jacob Jelsing.

Han undrer sig over, hvorfor de store industrivirksomheder har svært ved at acceptere at skulle betale en CO2-afgift.

Gubras udmelding trådte i kraft i maj 2021, og Blue Lobsters medlemsskab udløber i juni.

Ifølge Anne Højer Simonsen arbejder DI også for en høj CO2-afgift. Men understreger, at afgiften skal have et niveau, som gør det muligt at konkurrere, ellers risikerer man, at virksomhederne blot flytter ud af landet.

"For at opnå en reel effekt skal afgiften have et niveau, der giver virksomhederne et klart incitament til at omstille sig, og samtidig gør det muligt fortsat at konkurrere," forklarer DI's klimapolitiske chef, og fortsætter:

"Ellers flytter vi bare udledningen til andre lande for så at importere deres produkter. På papiret vil det måske se flot ud for Danmark, men det vil absolut intet godt gøre for klimaet, der jo ikke har nogle grænser."

Alle virksomheder skal med i den grønne omstilling, også dem som leverer cement og stål-produkter, lyder det videre.

De skal bidrage, når Danmark i de kommende år skal opføre vindmøller, energiøer og andre nødvendige teknologiske løsninger.

Reel Energy: Der er brug for en ensartet og høj CO2-afgift

Udover at DI finder det nødvendigt at give de store energitunge virksomheder en nedsættelse, har erhvervsorganisationen tidligere meldt ud, at den ønsker en afgift, der følger kvoteprisen.

Et niveau, som har været markant lavere end de anbefalinger, som regeringens eksperter for nyligt har fremlagt.

Alle seks virksomheder peger på, at DI’s ønske til niveauet for en kommende CO2-afgift er den primære årsag til, at de forlader DI.

Derfor har Reel Energy i februar meldt sig ud, da DI’s klimapolitik, ifølge selskabets medstifter og administrerende direktør, Jon Sigvert, på ingen måde matcher Reel Energys klimaambitioner.

”Det betyder, at de store CO2-udledere favoriseres, det bliver meget dyrere at nå klimamålene, og at det er usandsynligt, at vi når dem. Vi ønsker ikke at være medlem af en erhvervsorganisation, der lobbyer mod det åbenlyse,” forklarer Jon Sigvert.

En ensartet CO2-afgift er den eneste måde at nå klimamålene og skabe grønne arbejdspladser i Danmark, mener han.

DI oplyser, at organisationen også arbejder for en høj ensartet CO2-afgift, men at fradrag op til kvoteprisen er en nødvendighed. 

"De virksomheder, som i forvejen betaler en kvoteafgift til EU, skal have fuldt fradrag for den danske CO2-afgift. Det vil ødelægge virksomhedernes konkurrenceevne, hvis de skal betale en afgift oven på afgiften," pointerer Anne Højer Simonsen.

I juni 2021 foreslog DI, at alle virksomheder skal betale en CO2-afgift, der svarer til kvoteprisen. Her vurderede DI, at en pris på 400 kroner per ton CO2 alene vil føre til en CO2-reduktion på 2,5 millioner ton.

"En fejlagtig beskyttelse af eksisterende industrier"

En højere CO2-beskatning er også et stort ønske hos bioteknologivirksomheden Pond Biomaterials, der meldte sig ud af DI i januar.

Ifølge Thomas Brorsen Pedersen, administrerende direktør og grundlægger i Pond Biomaterials, skal CO2-afgiften være høj nok til, at det er forurenerne, der kommer til at betale.

”DI’s klimapolitik er en fejlagtig beskyttelse af eksisterende industrier. Det ville være at stikke  blår i øjnene, hvis man sætter afgiften på et niveau omkring 400 kroner,” siger Thomas Brorsen Pedersen.

Han understreger vigtigheden i at understøtte nye teknologier for at lave klimamæssige forandringer og mener som minimum, at afgiften skal op i vismandens anbefalinger.

”Vi har regnet lidt på det. For at få vores produkt til at have en reel chance på markedet, skal vi minimum op omkring 2.500 kroner per ton, men det vil være bedre, hvis vi nærmer os omkring 3.000 kroner per ton. Hvordan det skal strikkes sammen, er en lang kompliceret diskussion,” lyder det fra topchefen i Pond Biomaterials.

I 2021 anbefalede de økonomiske vismænd, at der burde indføres en ensartet CO2-afgift på 1.200 kroner per udledt ton CO2 for at nå klimalovens 70 procents målsætning. Vismændene slog fast, at afvigelser fra det tal vil føre til en dyrere implementering.

{{toplink}}

Ekspert: Skævt magtforhold i DI

At flere iværksættervirksomheder flygter fra DI viser, at det er svært for organisationen at koordinere interesserne med en samlet stemme inden for det grønne område.

Det vurderer Michael Baggesen Klitgaard, leder for institut for politik og samfund på Aalborg Universitet, der har forsket i politiske interesseorganisationer.

I en interesseorganisation som DI spiller magtforholdet mellem medlemmerne en stor rolle for, hvilke interesser der bliver vægtet højst, forklarer han.

”Magtforholdet internt i DI er præget af størrelsesforholdet på de virksomheder, som er medlemmer. Og der er det klart, at nogle af de små startups godt kan blive klemt, og at det ikke nødvendigvis er deres interesser, som kommer til at dominere i den diskussion,” siger Michael Baggesen Klitgaard.

Han påpeger, at det samtidig er en faktor, at større virksomheder, som eksempelvis Aalborg Portland, betaler et større kontingent og derfor sandsynligvis har større gennemslagskraft i sådanne diskussioner end de mindre virksomheder.

En eftertragtet konkurrent

Pond Biomaterials har efterfølgende meldt sig ind i Dansk Erhverv. 

”Vi har meldt os ind hos Dansk Erhverv, da der er lagt op til en højere CO2-afgift og en anden holdning klimapolitisk,” siger Thomas Brorsen Pedersen.

Virogates, der meldte sig ud af DI i november, overvejer ligeledes at melde sig ind i Dansk Erhverv, da man også har en opfattelse af, at organisationen har nogle mere ambitiøse klimamål.

”Vi overvejer at melde os ind i Dansk Erhverv fra senere i år. Men vi vil også gerne undersøge deres klimapolitik og øvrige ydelser generelt, før vi træffer den beslutning,” lyder det fra finansdirektør i Virogates, Mark Christian Hvidberg da Silva.

Dansk Erhverv har oplevet en vækst af nye medlemmer inden for de seneste år, der tilhører det grønne område, fortæller Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv.

”Når man ser på virksomheder, der ønsker at være en del af Dansk Erhverv på grund af klima- og energipolitik, kan man se, at der er sket en vækst i det område, og der er en gruppe virksomheder, som ikke var der før,” siger Ulrich Bang.

Det gælder blandt andet Vestas og Novozymes, men også en række mindre virksomheder, lyder det.

Ulrich Bang vil dog ikke oplyse konkret, hvor mange nye medlemmer Dansk Erhverv har fået på det grønne område i løbet af det seneste år.

Handler om at stå i en stærk position

Kampen om medlemmer mellem de store erhvervsorganisationer er langt fra et nyt fænomen, understreger Michael Baggesen Klitgaard.

”DI og Dansk Erhverv har i nogle år kæmpet lidt om at rekruttere medlemmer, og jeg kunne godt forestille mig, at Dansk Erhverv er villige til at gå relativt langt i forhold til at nappe medlemmer,” siger han.

For erhvervsorganisationerne handler det om at stå stærkt. Derfor er de på samme måde som fagforeninger afhængige af sine medlemmer, pointerer han.

”Jo flere medlemmer man har, desto flere virksomheder taler man på vegne af og stærkere står man, når man skal gøre sin indflydelse gældende,” siger Michael Baggesen Klitgaard.

DI: Vi har medlemsfremgang

Altinget har spurgt DI om, hvor mange grønne iværksættervirksomheder, der har meldt sig ud af organisationen siden begyndelsen af 2021.

DI, der råder over mere end 18.000 medlemmer, oplyser, at organisationen oplever "en kraftig tilgang af nye medlemmer".

"Vi er ikke bekendt med, at andre end de seks virksomheder, som du nævner, har meldt sig ud på grund af DI’s klimapolitik," lyder det fra Anne Højer Simonsen.

lmh@altinget.dk