Grøn strøm og fjernvarme skal få danskerne væk fra Putins gas: Få overblikket over den nye energiaftale

Produktionen af sol- og vindenergi på land firedobles, der skal være mulighed for en femdobling af havvindmøllestrøm, og så skal ingen boliger opvarmes af gas i 2035.

Det er nogle af hovedelementerne i den aftale om mere grøn strøm, som et bredt flertal bestående af regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne har præsenteret lørdag.

{{toplink}}

Aftalen bygger på regeringens udspil Danmark kan mere II fra april, der blev præsenteret i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine. Udspillet - og den politiske aftale, der nu er faldet på plads - tjener derfor to overordnede formål. Dels skal den sætte skub i den grønne omstilling, og dels skal den gøre Danmark hurtigere fri af russisk gas.

Få overblik over aftalen her.

Firedobling af vedvarende energi på land

Aftaleparterne er enige om følgende konkrete tiltag, der skal understøtte en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.

• Bolig- og Planstyrelsen, Energistyrelsen og Miljøstyrelsen igangsætter en screening for at identificere et antal større områder, der er egnede til energiparker, og som dermed kan dække en væsentlig del af behovet for udbygning af vedvarende energi på land frem mod 2030.
• Arealbegrænsningerne lempes. Blandt andet skal planloven ændres, så det bliver muligt at opsætte VE-anlæg i såkaldte herregårdslandskaber. Det skal sikre, at flere arealer i det åbne land kan anvendes til produktion af vedvarende energi.
• Det eksisterende beredskab til klagesagsbehandling af sol- og vindprojekter styrkes og forlænges med fem millioner kroner i 2024. Samtidig tilføres der 25,5 millioner kroner årligt i 2025 og 2026, så klagesager vedrørende sol- og vindprojekter fortsat kan afgøres inden for seks måneder. Der igangsættes derudover en undersøgelse af mulighederne for styrket VE-faglighed i klagenævnene.
• Der tilføres ti millioner kroner årligt i 2023 og 2024 til Landdistriktspuljen til projekter, der har til formål at kompensere lokalsamfund med mange landvindmøller og solcelleanlæg i nærområdet.
• Der etableres en ny pulje, som skal støtte vedvarende energi på mindre tilgængelige arealer, eksempelvis solceller på tage eller langs motorveje.
• Rådgivningen til kommunerne om miljøvurderinger og EU's naturdirektiver styrkes for at sikre både kortere processer og balance mellem naturdirektiverne og hensynet til at sikre mere vedvarende energi.
• Der igangsættes et analysearbejde, som skal understøtte, at elnettet kan følge med i forhold til alle de øvrige initiativer.

Femdobling af havvind

Aftaleparterne er enige om at muliggøre udbygning af yderligere 4 GW havvind inden udgangen af 2030. Dermed kan Danmarks produktion af havvind mere end femdobles over de næste otte år. Aftaleparterne er konkret enige om følgende:

• Der skal udbydes yderligere 4 GW havvind til etablering inden udgangen af 2030. Det skal ske, under forudsætning af at havvindmølleparkerne ikke belaster statens finanser negativt over deres levetid. De 4 GW havvind kommer oven i al tidligere aftalt havvindsudbygning, herunder de 2 GW havvind, der senest blev indgået aftale i Finansloven for 2022.
• De konkrete placeringer og udbudsrammer besluttes senere. Aftalepartierne er enige om at afsætte 114 millioner kroner i alt i perioden 2022 til 2026 til forberedelse og gennemførsel af udbuddene.
• Parkerne skal blandt andet kunne levere strøm til PtX-anlæg, hvilket potentielt kan begrænse behovet for udbygning af elnettet.
• Der igangsættes fysiske forundersøgelser af attraktive og finscreenede havvindområder, der kan rumme mindst 6 GW havvind. Aftalepartierne er enige om foreløbigt at afsætte en VE-reserve på cirka 20 procent af udgifterne til forundersøgelser, svarende til 150 millioner kroner årligt i perioden 2025 til 2027. 
• Der igangsættes en servicetjek, der skal fjerne barrierer i lovgivningen og skabe smidigere sagsbehandling og forkorte godkendelses- og tilladelsesprocesser i forbindelse med etablering af havvindmølleparker. Servicetjekket vil kunne resultere i anbefalinger til en lovrevision og forventes at kunne nedbringe sagsbehandlingstiden og mindske risikoen for klager. Der afsættes 8 millioner kroner i perioden 2022-2024 til initiativet.
• Der afsættes yderligere 498 millioner kroner i alt i perioden 2023 til 2026 til arbejdet med implementeringen af aftalte energiøer i Nordsøen og ved Bornholm.

Mere grøn varme

Ambitionen er, at al gas i Danmark skal være grønt i 2030, og at der ikke er boliger, der opvarmes med gas fra 2035. Det skal ske gennem hurtigere fjernvarmeudrulning, flere varmepumper og mere biogas. Mere konkret:

• Regeringen er i dialog med EU om et stop for nyinstallation af gasfyr. Målet er, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr. 
• Fjernvarmeselskaber skal planlægge udfasning af naturgas i varmeproduktionen, så en planlagt nedlukning eller konvertering af dele af gasdistributionsnettet kan understøtte en hurtigere udfasning af gas.
• Der indføres et prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme, som sættes ud fra en individuel VE- varmeforsyningsløsning, for eksempel en varmepumpe.
• Vilkår for investeringer i – og udrulning af – grøn fjernvarme forbedres. Blandt andet forenkles godkendelsesprocessen for fjernvarmeprojekter i 2022 og 2023. 
• Alle kommuner med gasforsynede områder inden udgangen af 2022 skal have udarbejdet og godkendt varmeplaner.
• For at understøtte udskiftning af olie- og gasfyr afgiftsfritages tinglysning af pant for lån til udskiftning af olie- og gasfyr til andre opvarmningskilder i perioden 2023-2028. Og samtidig etableres en ordning, hvor det bliver muligt at optage lån med statsgaranti til skift til andre opvarmningskilder i boliger i landdistrikter, der ikke kan tilkobles fjernvarmenettet, og hvor der er usikkerhed om værdiansættelsen af boligen og dermed friværdien.
• Produktion af biogas fremrykkes og øges.
• Der indføres en regulering af metantab fra biogasproduktion, som begrænser metantabet. Kilderne til metantab på hvert anlæg skal identificeres og udbedres, og der indføres derfor ny regulering baseret på årlig, ekstern anlægsgennemgang med krav om blandt andet udbedringer og forbedringer på anlæggene.
• Mulighederne for at øge anvendelsen af halm til produktion af biogas undersøges, da halm har højt gaspotentiale sammenlignet med andre biomassetyper.
• Erhvervspuljen justeres, så virksomhedernes incitament i højere grad understøtter en konvertering til grøn energi. Blandt andet indføres CO2 som supplerende tildelingskriterie, så projekter, der har til formål at spare CO2, kan få støtte.

Læs hele aftalen her.

katrine@altinget.dk