Greenpeace: Regeringens "hockeystav" er et slag i hovedet på grøn omstilling

Tarjei Haaland og Helene Hagel
Hhv. klima- og energirådgiver og klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

“Du kan sammenligne det med budgetloven. Når det handler om økonomi, kan man ikke bare vælge at overskride budgettet enkelte år. Og man kan ikke undskylde sig med, at nu regnede det lidt mere eller blæste lidt mindre. Sådan spiller klaveret ikke.”

Så klokkeklar i mælet var klimaminister Dan Jørgensen, da han sidste sommer talte om vejen frem mod at indfri klimalovens 70 procentsmål i 2030. 

Nu har finansminister Nicolai Wammen så i forrige uge placeret regeringen i den komplet modsatte grøft med det forsøgsvist pædagogiske billede af en hockeystav, hvor der de kommende år reduceres ganske fladt, mens nye teknologier lige inden deadline - 7, 9, 13 - får kurven over drivhusgas-reduktioner til at stige stejlt. 

I regeringens netop fremlagte klimaprogram sætter man en tyk streg under tiltroen til, at det er uudviklede teknologier - særligt fangst og lagring af CO2 - der skal sikre, at vi når en 70 procent reduktion kort før målstregen i 2030. 

Reduktionen skal være lineær
Der er en række fundamentale og faretruende problemer i regeringens tilgang.

Hvis Danmark skal yde vores rimelige bidrag til at nå Paris-aftalens mål og leve op til vores historiske og moralske ansvar for klimakrisen - som vi i klimaloven har lovet at gøre - skal reduktionen frem mod 2030 være så tæt på lineær som muligt. 

Vi skal nemlig reducere ud fra en logik om, at vi har et CO2-budget at holde os inden for, fordi det er den eneste mekanisme, der kan sikre, at vi forholder os til det globale CO2-budget, som det beregnes af verdens fremmeste forskere i FNs Klimapanel. 

70 procentsmålet, som vi i Greenpeace lavede de første beregninger til at sandsynliggøre ville være et rimeligt dansk klimamål, tager netop udgangspunkt i CO2-budgetter og er faktisk opstået ved at regne tilbage fra, hvor meget drivhusgas-udledning Danmark rimeligvis kan være bekendt at forårsage, før den skal gå helt i nul.

Regeringen har altså komplet misforstået både klimavidenskaben og den oprindelige logik bag 70 procentsmålet, når man kalder hockeystaven for “klog, langsigtet tænkning”.

Udover at eksperter advarer om, at regeringens tillid til særligt potentialet ved indfangning af CO2 er svært optimistisk, er det altså ud fra en budget-tankegang åbenlyst, at de kommende års udledninger vil skubbe os nærmere afgrunden, hvis ikke man her og nu tager langt skrappere midler i brug.

Budgettet kan simpelthen ventes at blive spist, lang tid inden usikre quickfixes skal levere op til en 70 procent reduktion i 2030. 

To store eksamener
Så hvad skal der ske nu? Regeringen peger selv på forhandlingerne om landbrugets reduktioner og en grøn afgiftsreform som de to største eksamener her i efteråret.

Den eneste måde at måle, om indsatsen står mål med klimakrisen, bliver her, hvor mange millioner tons drivhusgasser de vedtagne tiltag vil levere. 

Både når det gælder en grøn afgiftsreform og landbrugets bidrag til 70 procentsmålet, skal et politisk flertal have kløgt og mod nok til at hæve sig over naturlige automatreaktioner fra dem, der frygter forandring. 

Efterårets eksamen for regeringen bliver blandt andet, om man tør røre ved de hellige køer og svin, igangsætte udtag af hundredtusindvis af hektar landbrugsjord og lade prisen på forurening afspejle skadevirkningerne. 

Ellers kan vi se frem til at fortsætte en flad katastrofekurs på hockeystaven. Med et kuldsejlet CO2-budget og en ansvarsfralæggende tiltro til teknologier, som vi nok skal få rigeligt brug for efter 2030, hvorfra næste skridt bliver vejen til et helt klimaneutralt Danmark.

debat@altinget.dk