Forsigtig optimisme forud for klimaforhandlinger
KLIMA: Verdens stats- og regeringsledere er samlet i Paris til startskuddet for forhandlingerne om en ny global klimaaftale. Tilliden mellem landene er i bund, lyder vurdering fra en NGO, mens Danmarks klimaminister er optimist.
Verdens ledere mødes mandag i Paris til startskuddet på et to uger langt klimatopmøde, der efter planen skal ende med en aftale, der skal sørge for, at verdens lande koordinerer og intensiverer deres indsats for klimaet.
I alt kommer 147 stats- og regeringschefer – inklusive den amerikanske præsident Barack Obama, den russiske præsident Vladimir Putin og kinesiske præsident Xi Jinping – til Paris. De mange statsledere rejser hurtigt videre igen, og overlader de mere tekniske forhandlinger til diplomater og deres ministre.
Men stuntet med at invitere statslederne til klimatopmødets første dag er helt omvendt i forhold til for seks år siden, da man håbede på at lande en global klimaaftale i København. Dengang blev statslederne fløjet ind til sidst og formåede ikke at løse de diplomatiske knaster mellem landene.
Nu håber årets franske arrangører, at statslederne i stedet kan være med til at sætte ambitionsniveauet højt fra dag et. Og så overlade det beskidte arbejde til klimaforhandlerne.
Ånden fra København
Hele rammen for aftalen er også anderledes denne gang i forhold til i 2009 i København. Dengang var tanken, at der først skulle sættes et globalt mål for, hvor meget CO2-udledningen skulle sænkes – og så skulle landene forhandle sig til hver sin byrde.
Nu er udgangspunktet, at hver land selv har meldt ind til FN på forhånd, hvad de mener sig i stand til at levere. Det har et stort antal lande valgt at gøre – og samlet står disse lande for omkring 90 procent af den globale udledning af CO2.
Til sammenligning dækker Kyoto-protokollen – der er den ”gamle” internationale klimaaftale – mindre end 15 procent af den globale CO2-udledning.
Undgår ikke temperaturstigning
Ambitionsniveauet for de mange indmeldte planer er dog ikke tilstrækkeligt højt. I hvert fald ikke til at opnå målet om at holde den globale opvarmning under to grader med udgangen af dette århundrede. Samlet vurderes det, at landenes indmeldte foreløbige planer vil få temperaturen til at stige med op til 3,5 grader.
Der er derfor stadig meget at forhandle om, lyder det fra klimarådgiver Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
”Det er ikke her og nu, klimaudfordringerne vil løses, men Paris-aftalen vil skabe en ramme for det fremtidige globale klimasamarbejde, og det kan få stor betydning for, hvad der vil ske i de kommende årtier,” siger han.
Mattias Söderberg peger på, at en række ulande gerne vil gøre noget, men de har behov for økonomisk hjælp fra de rige lande. På den anden side ønsker mange vestlige lande at få gjort op med det klassiske skel mellem rige og fattige lande. For i forhandlingerne trækker man på en skelnen tilbage fra 1992, og deri regnes blandt andet Kina og Indien som ulande.
Kina er i dag verdens største udleder af CO2, mens Indien er nummer tre.
Hvornår er man et uland?
Op til klimatopmødet i Paris har Indien desuden meddelt, at landet ikke vil være med til udfase fossile brændsler inden år 2100. Bliver det et krav i forhandlingerne, bliver det uden Indien, lyder det.
”Hele velstanden i verden er blevet bygget på billig energi. Og pludselig bliver vi presset til at skulle vælge dyrere energi. Det er helt urimeligt,” siger Ajay Mathur, en af Indiens klimaforhandlere til Reuters.
Ifølge Mattias Söderberg er der da også en frygt for, at det ikke bliver en særlig ambitiøs aftale, verdens lande kan blive enige om i Paris.
”Efter flere års svære forhandlinger er tilliden mellem landene i bund. Selv om der er flere lande, både blandt de rige og fattige, der gerne vil have en ambitiøs aftale, så risikerer vi at få en mager aftale, hvor forhandlingerne går op i diplomatiske skænderier,” siger han.
Forsigtig optimisme
Danmarks klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) mødtes torsdag med sine minister-kollegaer i EU, og her var stemningen god, fortæller han. Danmark forhandler gennem et samlet EU ved topmødet i Paris.
”Status er, at vi i EU er forsigtige optimister i forhold til at kunne få en aftale,” siger han.
Lars Chr. Lilleholt fortæller, at EU ikke vil være med til at være de eneste, der skal betale til de fattigere landes klimatiltag. Og så er det afgørende, at der laves en opfølgningsmekanisme – så landene bliver målt på, om de leverer, og der kan aftales nye klimamål sidenhen.
Hvilke udfordringer ser du ellers forud for forhandlingerne?
”Det kan bliver svært at få en række af udviklingslandene med i en aftale. Der er også en bekymring i forhold til, hvor langt USA kan gå. Og hvad den reelle politiske vilje i Kina er i forhold til at nå en seriøs aftale? Det er sådan nogle ting, der kommer til at spille ind,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Forhandlingerne i Paris er sat til at fortsætte frem til 11. december.
Klimaråd langer ud efter regeringen
Klimaråd: Affaldsimport vil belaste dansk CO2-regnskab
