Forfatter: Grønland skal omdannes til en cirkulær rollemodel for klimaet

Af Nauja Lynge
Forfatter, foredragsholder, kommunikationsrådgiver og blogger på Jyllands-Posten

Debatten om Kongerigets nye Arktis-strategi har næsten handlet mere om at søge indflydelse end om at udforme en egentlig plan til gavn for hele Rigsfællesskabet. Det er ikke de bedste forudsætninger for at udforme solide mål.

Derfor er det nærliggende at starte med at støbe fundamentet på noget, som Grønland kan tage ejerskab over og blive frontløber på. Herefter vil det være mere solidt at bygge resten af strategien ovenpå en succeshistorie. Og det vil eliminere alle disse spekulationer om, hvorvidt det arktiske folk nu også er blevet tilstrækkeligt inddraget.

Mange ærgrer sig over, at Arktis er blevet symbolet på klimaforandringer. Det kommer let til at skygge for andre emner i verdenspressen. Vi vil selvsagt hellere være på den grønne gren i en tid, hvor alt, der rimer på klima og erhverv (og gerne i kombination), er højt på dagsordenen.

Heldigvis ligger muligheden for grøn omstilling lige for fødderne af os. Grønland kan ligefrem blive foregangsland for cirkulær grøn udvikling. Det er til gavn for miljøet, økonomien og selvtilliden.

Teknologi hjælper til genanvendelse
Når eksempelvis Grønland skal udnytte ressourcerne, kan hele værdikæden inkorporeres i den cirkulære tankegang. I stedet for at tømme en mine én gang, kan produktet gøres til et serviceprodukt, som kan lejes ud.

Det gøres ved at markere alle dele i ressourcen, leje den ud og genanvende den. Til den metode anvendes sporstoffer, der bruges til sortering af affald, som scannes via digitale teknologier og derefter genanvendes.

Samme metode, som er brugt til de nye og bæredygtige mundbind (som lige er blevet rullet ud i det danske hospitalsvæsen) og plastic, kan anvendes til at markere aluminium, sjældne jordarter, og hvad der nu ellers findes af råstoffer i den arktiske undergrund.

Så snart et materiale er blevet markeret, kan det senere identificeres og gendannes til nøjagtig samme form og kvalitet.

Et gyldent klimahåndtryk
Sporingsmidlet kan produceres med milliarder af koder og i så små mængder, at det ikke påvirker basismaterialet. Det giver ikke kun en besparelse på råmateriale, men også en kæmpe reduktion af CO2-udledning ved hjælp af teknologien. Noget, som Grønland er tvunget til at tage i betragtning for at undgå den modvind, der blæser over mineprojekterne.

Især Grønland kan levere et gyldent klimahåndtryk, som hele verden vil se langt efter. Det er sådan en succeshistorie, vi har brug for som motivation for at udforme de øvrige mål for en strategi for Arktis. For selvfølgelig vil mange andre planer blive søsat sideløbende med, at den gode fortælling slår rod.

I Arktis skal vi gentænke, hvordan vi bruger verden omkring os. Med en cirkulær model kan Arktis blive et forbillede på at nå verdensmålene. Alt andet lige vil det også sende et stærkt signal til stormagterne (som danser rundt om Grønland) om, at grønlændere er frontløbere og herrer i eget hus.

Det vil komme alle i Rigsfællesskabet til gavn at bygge fremtidens Arktis-strategi på en succeshistorie. Derfor bliver den vigtigste dagsorden på Arktis-området for 2021 at omdanne Grønland til en cirkulær rollemodel for klimaet.

debat@altinget.dk