Flere virksomheder søger hjælp til grøn omstilling: "Ellers risikerer man at blive irrelevant"

Det sidste halve år er der for alvor sat konkrete tiltag i søen for at sætte fart på den grønne omstilling hos Elektro-Isola. 

De laver komponenter til vindmøller og hospitalsscannere og har sat sig for at nedbringe deres CO2-udledning med 50 procent i forhold til 2018-tallene inden 2030. For dem handler det både om at gøre en forskel og blive endnu mere konkurrencedygtige.  

“Der er ikke lang tid til 2030, hvis vi skal kunne nå det. Derfor skal man som virksomhed i gang nu,” siger Stig Krogh Pedersen, der er direktør i Elektro-Isola.  

Han tror, at deres fokus på bæredygtighed og verdensmål kan blive en konkurrenceparameter fremover, og derfor har de afsat 10 millioner kroner til energiforbedringsprojekter.  

“Det er den største satsning, vi har lavet i flere år. Det ville vi ikke gøre, hvis ikke vi troede på, at det gjorde os mere konkurrencedygtige både hos vores danske og udenlandske kunder,” siger han.   

En del af en trend 

Dermed er Elektro-Isola en del af en voksende trend, hvor flere små og mellemstore virksomheder begynder at arbejde målrettet med bæredygtighed. 
Erhvervsorganisationen DI fortæller, at de i det sidste halve år har oplevet “en markant stigning” i antallet af deres mindre medlemmer med under 250 ansatte, som henvender sig for at få hjælp til at arbejde med bæredygtighed og verdensmål. 

“Vi oplever normalt ikke lige så stor tilslutning til vores arrangementer om grøn omstilling. Men her har vi webinarer med over 200 deltagere. Vi plejer ellers at skulle nudge vores medlemmer lidt, når vi afholder sådan noget,” siger Jacob Kjeldsen, der er chef for Fremstillingsindustrien – en medlemsforening under DI. 

DI har selv lavet en analyse blandt godt 300 af deres medlemmer, hvor 72 procent af de adspurgte svarer, at de har mere fokus på bæredygtighed end året før. Det gælder både de helt store og helt små virksomheder. 
 
Michael Søgaard Jørgensen, der er lektor ved Center for Planlægning ved Aalborg Universitet, genkender det overordnede billede af, at flere virksomheder søger hjælp til grøn omstilling, som DI beskriver. Han fortæller, at der er flere projekter, workshops og netværk om bæredygtighed tilgængelige for de små og mellemstore virksomheder, og at det er nogenlunde nemt at rekruttere til dem. Han er desuden selv aktiv i initiativet ‘Bæredygtig Bundlinje 2.0', der er lavet af Gate 21, som hjælper virksomheder i hovedstaden med at udvikle deres forretningsmodeller med grønne tiltag og arbejde med verdensmålene i praksis. 

“Vi ser helt klart en stigning i interessen – men den kom også fra et meget lille sted. Alene i Københavns Kommune er der 30.000 SMV’er, og det er nok ikke alle, der har haft fat i DI. Men vi skal være glade for, at interessen er der, og at den er stigende,” siger han. 

En vandfaldseffekt 

Ifølge DI er der også en god forklaring på, hvorfor det er netop nu, de oplever en øget interesse fra særligt deres små og mellemstore medlemmer.  

I løbet af det sidste år er der sket en markant stigning i antallet af virksomheder, som har tilsluttet sig initiativet Science Based Targets, der er et partnerskab med blandt andre UN Global Compact og World Resources Institute, hvor der i dag er 42 danske virksomheder tilmeldt. Her kan virksomheder indsende deres reduktionsplaner og få dem valideret og kontrolleret i forhold til, om de er tilstrækkelige i forhold til Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grad.  

DI peger på, at det er de store virksomheder, der har forpligtet sig, og at en del af deres forpligtelse betyder, at de skal have overblik over CO2-udledningen hos deres underleverandører - og have en plan for, hvordan den bliver reduceret. Så selvom 42 ikke lyder af meget, er det nok til at give genlyd hos underleverandørerne. Og DI understreger, at grøn omstilling bliver en vigtig konkurrenceparameter globalt for danske virksomheder i de kommende år. 

“Derfor ser vi nu en vandfaldseffekt ned gennem produktionskæden. Når du får en mail fra din største kunde, som siger, at de gerne vil have dit CO2-regnskab, så siger SMV’erne ‘CO2-regnskab? Hvordan søren gør man det? Det har jeg aldrig prøvet før, hvordan kommer jeg i gang med det’. Det er den effekt, vi kan mærke hos os nu,” siger Jacob Kjeldsen. 

Professor og leder af SDU Business School, Kristin B. Munksgaard, forsker i øjeblikket under overskriften ‘bæredygtighed i en corona-tid'. I sine foreløbige resultater, ser hun en klar tendens til, at de små og mellemstore virksomheder, der allerede havde besluttet sig for at arbejde med bæredygtighed, har sat turbo på:  

“De bliver bekræftet i, at det her er en god idé, når de taler med deres kunder. De får en reel tro på, at den bæredygtige dagsorden ikke bare er en døgnflue,” siger hun.  

Grib muligheden, eller bliv irrelevant  

Det var netop DI, Stig Krogh Pedersen og Elektro-Isola fik hjælp af. Virksomheden var allerede gået i gang med at undersøge, hvordan de kunne arbejde mere med verdensmål og bæredygtighed, og de var nået så langt som til at få kortlagt deres energiforbrug. Men da det kom til deres CO2-regnskab, blev det svært.  

“Det anede vi simpelthen ikke, hvordan man gjorde,” siger han.  

Da Stig Krogh Pedersen opdagede muligheden for at komme med i et forløb kaldet ‘Klimaklar SMV’ i DI-regi, tog han den. Her hjælper erhvervsorganisationen 50 små- og mellemstore virksomheder med at beregne deres CO2-regskab og lave en strategi for at reducere deres CO2-aftryk, samt hvordan de kan bruge deres arbejde med bæredygtighed til markedsføring.  

“Hvis ikke man griber den her mulighed, risikerer man som virksomhed at blive irrelevant. Hvis du ikke kan levere et CO2-regnskab til din kunde, så vælger de en anden. Som led i deres forpligtelse til Science Based Targets, skal de bruge CO2-regnskaberne fra deres underleverandører,” siger Jakob Kjeldsen og fortsætter: 

“Og det er meget for en 10-mandsvirksomhed ud over, at de skal drive deres forretning, lave momsregnskab og meget andet. Derfor er det vores opgave at forsøge at hjælpe så mange som muligt.” 
 
Men det er ikke alle danske virksomheder, der er kommet i gang med arbejdet med bæredygtighed. Kristin B. Munksgaard peger på en anden tendens, hun ser i sine foreløbige resultater: Selvom nogen har sat turbo på, så har dem, der var tøvende, hakket bremsen i. 

“Efter corona fokuserer de på deres kerneforretning i stedet for at arbejde mere med bæredygtighed. På den måde ser vi to forstærkede modsatrettede tendenser. Men hvor mange der til slut står tilbage på perronen, og om de bliver irrelevante, det må tiden vise,” siger hun. 

Sådan er markedstrends 

DI er dog overbevist om, at det er tilfældet. Derfor arbejder de på at udbrede værktøjerne fra “Klimaklar SMV” gennem webinarer og vil gerne digitalisere forløbet, så det kan bruges af mange flere. Men Jacob Kjeldsen anerkender, at der vil være virksomheder, som ikke når at omstille sig – selv med deres hjælp.  

“Sådan er det med alle markedstrends. Men det er ikke kun os, der hjælper. Nogle store virksomheder som eksempelvis Siemens Gamesa laver strategiske partnerskaber med deres underleverandører for at sikre sig, at de kan leve op til de krav, som de kommer til at stille i fremtiden,” siger han.  

Hos Elektro-Isola ville et sådant partnerskab være kærkomment:  

“Jeg ville ønske, vi kunne få et tættere samarbejde med vores store kunder omkring det her. Det er noget, de har arbejdet med længe, og vi kunne sikkert lære meget af dem.” 

Grønne verdensmål dominerer 

Jacob Kjeldsen forudser, at vi i de kommende år også vil se en lignede tendens i mindre virksomheders arbejde med andre aspekter af bæredygtighed - herunder de sociale verdensmål.  

“Lige nu er det grønne dominerende. Hvis vi fejler her, vælter hele læsset, og de andre mål bliver på den måde mindre vigtige. Men vi ser en stor mangel på arbejdskraft, og her kommer de mere sociale mål til at spille en rolle i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft,” siger han.  

Stig Krogh Pedersen tror også, at de andre verdensmål vil vinde større indpas hos virksomheder i de kommende år. Selv har Elektro-Isola netop lavet et samarbejde med en læge, som skal forsøge at få den tredjedel af medarbejderne, som ryger, til at kvitte smøgerne.  

“De penge, vi bruger på det, kommer ikke igen om et år eller to. Det er en investering i vores medarbejderes helbred på lang sigt ud fra en filosofi om, at vi også skal tage ansvar for at hjælpe dem med at få et sundt liv senere hen. Men de grønne verdensmål kommer til at være dominerende i mange år fremover. Det er jeg sikker på.”

houlind@altinget.dk