Er Smart Grid virkelig smart?
DEBAT: Investeringer i det intelligente elsystem Smart Grid er ikke så økonomisk rentabelt for erhvervskunder, som klima- og energiminister Martin Lidegaard hævder. Sådan lyder den kritiske reaktion fra formanden for FSE på ministerens udtalelser i en artikel, som Altinget.dk bragte i mandags.
Af Steen Vohlander
Formand, Foreningen for Slutbrugere af Energi, FSE
Klima- og energiminister Martin Lidegaard mener ikke, at Foreningen for Slutbrugere af Energi, FSE, har grund til at være bekymret for sine medlemmer i forbindelse med betalingen for kommende investeringer i det intelligente elsystem. Investeringer i det såkaldte Smart Grid, som ifølge en fælles rapport fra Energinet.dk og Dansk Energi, vil løbe op i knap 10 mia. kr. Som påpeget af FSE er der ikke taget højde for dette beløb i regeringens energipolitiske udspil "Vores Energi".
Halvdelen af beløbet skal ifølge rapporten investeres i forstærkning og forskellige komponent-installationer i eldistributionsnettet, mens den anden halvdel på omkring 5 mia. kr. skal gå til styringselektronik og intelligente elmålere.
Ikke en økonomisk fordel
I en artikel på Altinget.dk 27. februar siger ministeren, at det især er store erhvervskunder, der vil få fordel af omstillingen. "Store erhvervskunder har jo så stort et forbrug, at man kan tjene penge på at flytte det. Og det giver Smart Grid helt andre muligheder for," siger ministeren i artiklen.
Ministerens konklusion er ikke korrekt. De store kunder har allerede timeaflæsning og avanceret kommunikation og styring af energiforbruget, så Smart Grid giver dem ikke muligheder, de ikke allerede har i dag.
Men der mangler altså tilsyneladende 10 mia. endnu ufinansierede kroner til projekt Smart Grid.
Hvis de nævnte investeringer ikke foretages, er der ifølge Energinet.dk og Dansk Energi risiko for, at den forventede udbredelse af elbiler og elvarmepumper vil belaste de lokale distributionsnet så meget, at de kan bryde sammen.
FSE frygter, at finansieringen af disse investeringer kommer til at ske ved forhøjelse af prisen for brug af elnettet og dermed også vil betyde yderligere meromkostninger for de erhvervsmæssige elforbrugere.
De større elforbrugere får som nævnt ikke noget ud af de beregnede investeringer på 10 mia. kr., fordi Smart Grid ikke vil give dem muligheder, de ikke har i dag. Desuden bruger de store elkunder slet ikke lavspændingsnettet, i hvilket halvdelen af investeringerne ifølge rapporten skal anvendes på kabellægning.
FSE vil meget gerne hurtigst muligt have klima- og energiministeren til at melde ud, om de 10 mia. kr. er medregnet eller ej i "Vores energi". FSE vil også gerne have bekræftet, om ministeren vil sikre, at de erhvervsmæssige elforbrugere ikke kommer til at deltage i en eventuel finansiering af Smart Grid via elprisen.
FSE er i øvrigt meget skeptisk med hensyn til de angivelige fordele ved Smart Grid i form af effektiv udnyttelse af elproduktion m.v.
Det kan i den forbindelse oplyses, at der jfr. en Energinet.dk-rapport fra 2010 hos de industrielle elforbrugere ligger et reguleringspotentiale på 400 MW, som kan udnyttes uden væsentlige investeringer. Til sammenligning udgør det samlede reguleringspotentiale ved Smart Grid 150 MW, og omkostningerne pr. reguleret MW er 10-20 gange så høj som i potentialet i de 400 MW.
(Reguleringskapaciteten på udlandsforbindelserne er i parentes bemærket 5.000 MW.)
Grønt energidirektiv i fare
Nedrivning er energieffektivisering
