Spareland før klimaland: Danmark må kigge langt efter rigtige venner i EU

ALENE: Det er ikke nemt for Danmark at skabe nære alliancer i EU, forlyder det i ny rapport, der afslører, at Danmark er det mindst eftertragtede medlem af den såkaldte sparebande. Bevægelser i klimapolitikken åbner dog muligheder, lyder det.

BRUXELLES: For to år siden konkluderede den Berlin-baserede tænketank European Council on Foreign Relations, at der var langt mellem Danmarks nære venner i EU. Nu har ECFR gentaget sin rundspørge blandt 845 EU-diplomater, EU-eksperter, akademikere og mediefolk og fundet frem til, at det ikke ser meget bedre ud i dag.

I undersøgelsen kortlægger ECFR, hvilke lande der oftest bliver kontaktet af andre, hvem der ses som mest indflydelsesrige, og hvem de andre lande føler et interessefællesskab med.

Dengang konstaterede ECFR, at Danmark ikke befandt sig ”særligt højt” på radaren hos andre medlemslande, og at det var problematisk, at ”et land af Danmarks økonomiske status og med den betydning, EU har for danske interesser” ikke blev set som en aktiv partner.

Login