Energislagsmål og coronapas-enegang sætter EU-lande på prøve

BRUXELLES: Både omikron-varianten og stigende energipriser spillede EU-lederne et puds, da de torsdag  mødtes i Bruxelles til det, der endte som et 14-timers maratonmøde med få resultater.

Lederne lagde ud med en covid-diskussion, hvor der fra starten var lagt i kakkelovnen til konflikt, efter Italien, Grækenland, Portugal og Irland har indført krav om coronatest ved indrejse, også til dem, der har et EU-vaccinepas.

I det italienske tilfælde endda uden at give de øvrige EU-lande det 48-timers varsel, som de ellers er blevet enige om.

Det vækker frygt for, at Unionen igen kan stå med 27 forskellige sæt rejserestriktioner til skade for både borgere og det indre marked.

”Hvis hvert land begynder at gå solo igen, bliver situationen meget sværere at håndtere. Vi bliver nødt til at bevare samme tilgang overalt i Europa,” påpegede den belgiske premierminister Alexander De Croo.

Samme toner lød fra nabolandet Luxembourg, hvor premierminister Xavier Bettel slog på, at en udvanding af EU-coronapassets gyldighed som adgangskort til andre EU-lande også fjerner et vigtigt argument for at få europæerne til at tage deres stik.

”Hvis vi har nye, individuelle nationale regler, hvordan skal vi så overbevise folk om, at de skal lade sig vaccinere. Jeg synes, det er en forkert idé,” lød det fra Bettel.

Udskyd omikron-pinen

Argumentet fra den italienske premierminister er, at landet kun har få tilfælde af den nye, særligt smitsomme omikron-variant, og at det er et forsøg på at holde den stangen.

Det er der dog en hvis skepsis overfor, eftersom italienerne ikke sekventere deres positive prøver i samme udstrækning som for eksempel Danmark. Sandsynligheden for et stort mørketal er derfor stor.

Ifølge diplomater er der stort håb og ønske om, at de lande, der er gået enegang, vil svække deres testkrav, hvis boosterstik bliver inkorporeret formelt i coronapassene, eftersom det er blevet tydeligt, at vaccinernes effektivitet aftager over tid.

Men EU-lederne kunne ikke enes om en klar holdning til, hvad tidsrammen for et tredje skud skal være for at have et gyldigt coronapas. Det overlader de til EU-Kommissionen, som forventes at komme med sit bud på opdaterede regler i næste uge.

Kamp mod markedskræfterne

EU-landenes diskussioner om, hvad der skal stilles op med de stigende energipriser var dog endnu mere kontroversiel. Her endte de forsamlede ledere med helt at opgive at mønstre en fælles holdning.

De er både uenige om, hvorvidt der skal gribes ind i de europæiske energimarkeder og det kvotehandelssystem for CO2, som også har set en mangedobling af prisen for at forurene gennem den seneste tid.

Den polske premierminister anklagede spekulanter for at være med til at drive prisen på CO2-udledning i vejret og talte for, at Polen skulle undtages for systemet, hvilket han dog umiddelbart ikke kom nogle vegne med.

EU-agenturer har for nylig undersøgt kvotepriserne uden at finde tegn på, at andet end markedskræfterne var på spil. Men Polen var langtfra det eneste land, der udtrykte skepsis og talte for et indgreb.

Syg Mette Frederiksen

EU-Kommissionen foreslog i sommer at udbygge det såkaldte ETS-system, der i dag mest dækker ting som tung industri og kraftværker, til også at gælde for biler og boliger. Et udspil, som nærmest kun Danmark og Tyskland har støttet. Det fik også en hård medfart på topmødet.

En sygemeldt Mette Frederiksen (S) var dog ikke selv til stede ved mødet til at forsvare det eller opretholde den danske støtte til, at der ikke gribes ind i energimarkedet.

Men den nye svenske statsminister, Magdalena Andersson, brugte sit første EU-topmøde til at slå et slag for det frie marked og den grønne omstilling.

”For at tackle høje energipriser må vi investere i vedvarende energi. Klimahandling og sikring af ny vedvarende energi er løsningen, ikke problemet,” lød den svenske udmelding på Twitter efter mødet.

Skarpt signal til Rusland

Mere tydelig enighed var der, da de forsamlede EU-ledere diskuterede den invasionstrussel, som Rusland har ladet hænge over Ukraine i form af massiv troppemobilisering og opstilling af militært isenkram på den ukrainske grænse.

Som forventet sendte EU-blokken et advarselssignal til den russiske præsident, Vladimir Putin.

Her lovede de ”enorme konsekvenser og alvorlige omkostninger”, hvis der sker ”nogen yderligere aggression mod Ukraine”.

Efter diskussionen, som foregik strengt fortroligt, og hvor stats- og regeringscheferne blev bedt om at efterlader mobiltelefoner og anden elektronik den for rummet for at mindske risikoen for aflytning, besluttede de at øge tonelejet og gøre klart, at de er villige til at trække de store økonomiske sanktionskort i koordination med blandt andre amerikanerne.

”Vi kan godt læse signalerne, og vi er forberedt,” sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Det fremgik dog også, at landene er splittet mellem dem, der vil sætte hårdt mod hårdt, og dem, der vil afsøge dialogvejen og have europæerne til at spille en større rolle i at få Putin talt fra sit eventuelle forehavende.

rikke@altinget.dk