Energipolitisk krise i EU – erkend det og kom videre!
KLUMME: Europa er i økonomisk krise, men det samme er EU's energipolitik. Flere lande blokerer for videreførelse af VE-mål, og løsningsinitiativer lader stadig vente på sig fra Kommissionen, lyder det fra Ulrich Bang fra Dansk Energi.
Af Ulrich Bang
EU-chef, Dansk Energi
EU-chef, Dansk Energi
To centimeter hvid sne i Bruxelles, og trafikken går i sort. Infrastruktur er vigtig!
Sneen smeltede hurtigt igen, og alt er normalt igen ude på vejene. Mange andre problemer forsvinder imidlertid ikke med et fingerknips. I snart to år har EU været i krise, efter det finansielle korthus faldt sammen. Krisen har resulteret i tomme statskasser og massearbejdsløshed. Fællesskabet er - trods Nobels Fredspris - i opbrud, men også i fuld speed fremad.
Energipolitik skabt under højkonjunktur
Det europæiske samarbejde er i eksplosiv udvikling, hvor Euro-landene - bundet i et økonomisk skæbnefællesskab - accelererer integrationen og udviklingen af nye politikker, som passer den nye tids udfordringer: Finanspagt, bankunion, diskussion af fælles obligationer og eventuelt eurozonebudget.
Den økonomiske krise har ændret rammerne for energipolitikken, men her famler man stadig efter nye svar og politikker.
EU’s energipolitik blev skabt under en højkonjunktur, hvor man stadig troede på en international klimaaftale, og hvor et frit marked med effektiv konkurrence var modellen for både EU og andre lande. I dag har vi både en økonomisk og en international klimapolitisk krise, som senest blev udstillet under COP18. Oven i hatten har EU selv en energipolitisk krise.
Energipolitikken er nationaliseret
Eurokrisen har skabt en tættere økonomisk og politisk integration med en determineret gruppe lande, som definerer spillereglerne for resten – eller dem, der vil være med. På godt og ondt.
Svaret på energiområdet har været en øget nationalisering af energipolitikken i blandt andet Frankrig, Storbritannien og Tyskland. For nogles vedkommende fordi de måske aldrig har været så pjattede med det frie marked (Frankrig), og for andre fordi de af nød og presset af EU's langsommelighed er tvunget til nationale ordninger (fx den engelske bundpris på CO2-kvoter, som sikrer CO2-venlige investeringer).
Energipolitisk har vi et EU, hvor Polen og andre blokerer - og får lov til at blokere - for en videreførelse af VE-mål, CO2-mål og nye energieffektivitetsmål. Samtidig har vi en EU-Kommission, som endnu ikke er kommet med svar eller politikker rettet mod morgendagens udfordringer med forsyningssikkerhed, konkurrenceevne, produktivitet i europæisk industri og klimapolitisk realitet.
Krisen rummer muligheder
Kommissionen forventes i foråret 2013 at komme med en grønbog om EU's energi- og klimapolitik frem mod 2030 og senere på året med konkrete politiske forslag.
På samme måde, som euro-krisen har bragt ny dynamik og momentum ind i EU-fællesskabet, så kan den energipolitiske krise gøre det samme. Der er behov for nye mål, som imødekommer nutidens udfordringer. Måske er en del af løsningen også her, at grupper af lande går sammen.
Enhver krise rummer muligheder - også denne. En ting er sikkert - det nuværende set-up og tempo er ikke holdbart, så julen er en god anledning til at lægge hovedet i blød og spille ind med konkrete ideer til fremtidens energipolitik i EU.
Glædelig jul… med eller uden sne!
Fossile brændstoffer nødvendige
Stormagternes øjne ser mod Grønland
