Energiforliget er på plads – nu skal det udmøntes
DEBATSTAFETTEN: Der skal ses på energiskatterne og afgifterne, gerne så hurtigt som muligt. Sådan lyder det fra Søren Dyck-Madsen, energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd. Han mener ikke, at det nuværende system understøtter omstillingen til den nye energivirkelighed.
Af Søren Dyck-Madsen
Energi- og klimamedarbejder, Det Økologiske Råd
Det er først nu, det virkelige arbejde med at udmønte energiforliget skal i gang. Forliget betyder, at det danske energisystem fremover skal baseres på et markant lavere energiforbrug og en omlægning fra fossile brændsler til vedvarende energi (VE). Dette skal gennemføres på en måde, som omkostningseffektivt sikrer delmålene i 2035, hvor el og varme skal baseres på 100 % VE og videre mod 2050, hvor også al energi skal komme fra VE-kilder.
Massive besparelser
Det betyder, at massive energibesparelser skal gennemføres ved energinetselskabernes forhøjede forpligtelse. Og der skal fastlægges regler for energirenoveringstilskudspuljen, som starter i 2013. Det skal i større omfang sikre, at der gennemføres mere omfattende energirenoveringer af eksisterende bygninger. Energirenoveringspuljen kan direkte målrettes dybe besparelser, og energinetselskaberne kan få incitamenter til dybe renoveringer gennem justering af den såkaldte prioriteringsfaktor.
Der skal laves en strategi for energirenovering af eksisterende bygninger. Tiltag med skarpere energikrav til komponenter, bedre kontrol ved energirenoveringer og anvendelse af varmedata til identificering af bygninger med højt varmeforbrug må igangsættes snarest muligt som en del af en samlet bygningsstrategi uden at afvente en samlet vedtagelse i 2014.
Vindmøller
Der skal findes en model for placeringer af kystvindmøllerne, som sikrer, at lokale kræfter som energiselskaber, virksomheder og borgere får afgørende indflydelse på kystmøllerne. Dette kan f.eks. sikres ved, at kommuner med kystlinje til møllerne får en særlig rolle i at sammensætte lokale kræfter bag investeringerne - uden at dette dog skal udelukke andre investorer. Dette kan bedst ske gennem en fastpris-aftale.
Processen for opstilling af 1800 MW-vindmøller skal styrkes på land, hvor de 500 MW er nye, og resten erstatter gamle udtjente vindmøller, som er dårlige til at sikre stabilitet i el-nettet. Det er her vigtigt at engagere kommunerne til et stærkere samarbejde. Kommunerne kan via energiselskaber være investorer sammen med lokale positive kræfter og således møde en mulig modstand fra de ret få berørte naboer med dialog og økonomiske aftaler.
Fleksibilitet
Energiforliget betyder, at energiforbruget i højere grad skal tilpasses en svingende energiproduktion. Fleksibilitet og økonomiske belønninger i markedet skal sikre, at energien bruges (og lagres), når der er megen sol og vind. Når det kniber med VE, skal forbruget kunne reduceres. Arbejdet med Smart Grid skal derfor fortsætte, og der nedsættes et udvalg, som skal foretage et reguleringseftersyn af energisektoren. Herved kan sikres, at de rigtige reguleringer, de rigtige markeder og de rigtige aktører driver udviklingen frem. Desværre må udvalget ikke komme med forslag til ændringer af uhensigtsmæssigheder i skatter og afgifter.
For der skal naturligvis ses på energiskatter og -afgifter, gerne så hurtigt som muligt. Det nuværende skatte- og afgiftssystem understøtter ikke fuldt omstillingen til den nye energivirkelighed. Derfor skal de økonomiske virkemidler bruges til at understøtte omlægning af det danske energisystem med energibesparelser, VE og Smart Grid. Blandt andet skal markeder for levering af ydelser, som skaber balance i især el-systemet, styrkes. Og fjernvarmesystemet kan udsættes for en prisvariation, som gør fjernvarme dyrere om vinteren og billigere om sommeren. Det vil både styrke indsatsen for varmebesparelser og styrke muligheden for fjernkøling om sommeren.
V: De første skridt mod biosamfundet er taget
