Energiaktører til regeringen: Drop det ensporede fokus på Power-to-X og investér i batterier

Power-to-X får stor politisk bevågenhed, men uden batterier kan Danmark ikke gøre sig helt fri af fossile brændstoffer og sikre en stabil energiforsyning året rundt, skriver Anne Marie Damgaard og Peter Høirup.

Af Anne Marie Damgaard og Peter Høirup
Hhv. direktør, Dansk Center for Energilagring, og manager, Schneider Electric

I Danmark er vi stolte af at være frontløbere i den grønne omstilling. Men det er ikke på alle områder, vi er lige fremsynede.

Eller rettere: Nogle gange er vi så fokuserede på at udvikle og afprøve nye løsninger, at vi glemmer at investere i de løsninger, der ligger klar og lige for. Det gælder især, når det kommer til lagring af den grønne energi, som vi er blevet så gode til at producere i Danmark.

{{toplink}}

Uden effektive og stabile lagringsteknologier, som eksempelvis batterier, der kan gemme den volatile energi fra vind og solceller til tidspunkter med havblik og gråvejr, kan vi ikke gøre os helt fri af fossile brændstoffer og sikre en stabil energiforsyning året rundt. 

Men mens Power-to-X har været genstand for stor politisk bevågenhed, har interessen for batterier været til at overse.

Det er på trods af, at batterier er en af de mest modne og efterspurgte lagringsteknologier, vi har. 

Danmark sakker bagud 

Vores naboer mod nord - Norge, Sverige og Finland - har for længst sat gang i et nordisk batterisamarbejde, der satser på viden og forskning, og som ikke mindst skal gøre dem uafhængige af batterier fra Kina og Sydkorea, der i årevis har domineret markedet.

Den norske regering har lanceret en egentlig national strategi for batteriproduktion, og rundt om i Europa skyder nye batterifabrikker op, der forsøger at gentænke batteriet i en grøn kontekst.

Men Danmark? Vi står uden for det hele. 

Markedet for batterier forventes ifølge Miljøministeriet at blive fjortendoblet frem mod 2030, og samtidig forventes priserne fortsat at falde markant.

I sol- og vindbaserede energisystemer, også kaldet SWB-systemer, hvor batterier indgår som en central komponent, forventes det, at omkostningerne vil falde yderligere 70 procent frem mod 2030 ifølge den amerikanske tænketank RethinkX.

Der er altså tale om et milliardmarked i vækst, som vi risikerer at gå fuldstændig glip af, hvis ikke vi hurtigt begynder at omstille os til den nye virkelighed. 

Vi har ellers alle forudsætninger i Danmark for at tilegne os en andel af markedet.

Måske endnu vigtigere: Vi har faktisk noget at bidrage med, når det kommer til udviklingen af fremtidens bæredygtige batterier.

{{toplink}}

Vi er højtuddannede. Vi har stor ekspertise inden for udvikling af grønne teknologier. Vi har ledende vidensinstitutioner og virksomheder, der allerede bidrager til værdikæden i batteriproduktionen. Og så er vi langt, når det kommer til genanvendelses-teknologier, der markant kan sænke batteriers klima- og miljøaftryk hen over den samlede livscyklus.

Dertil har vi en energisektor, der står klar til at tage de nye teknologier i anvendelse. 

Sæt ind fra politisk side

Men der er brug for, at regeringen får øjnene op for batteriernes rolle i fremtidens energisystem og begynder at investere i støtte til forskning og industri på området, så vi kan udvikle den nødvendige specialiserede viden.

Lige så vigtigt er det, at rammebetingelserne i markedet tilpasses den teknologiske virkelighed, vi befinder os i.

Danmark har allerede en meget stor andel af vedvarende energi i stikkontakterne, så det kan undre, at der ikke for længst er sat fokus på lagring af den vedvarende energi, som i sagens natur er fluktuerende i sin karakter.  

En relevant målsætning fra regeringens side kunne være at få etableret en egentlig batteriproduktion på dansk grund.

Vi har på universiteterne og i forskningsmiljøet den fornødne viden til at kunne indgå og bidrage positivt til at understøtte en lokal produktion, som samtidig vil understøtte udviklingen af en lang række følgeindustrier som nye batterimaterialer, smart grid, fleksibilitet og lagring. 

Det er nu, vi skal ud af starthullerne, hvis vi vil have en plads i feltet.

Kina har 15 års forspring, og Europa og Norden gør ansatser til en fælles sprint for at indhente noget af det forsømte, mens tid er. Danmark skal også med på vognen, men det kræver, at der fra politisk hold bliver sat fokus på energilagring og mere specifikt på muligheder i batterisektoren. 

Sammen kan vi sikre en lokal forsyning af bæredygtige batterier, der både kan bidrage til opnåelsen af globale klimamål og Danmarks økonomi.

Det kræver dog, at regeringen dropper det ensporede fokus på Power-to-X og nye uprøvede teknologier og får øjnene op for det kæmpe uudnyttede potentiale i allerede kendte og markedsmodne løsninger. 

{{toplink}}

Forrige artikel Jurister: Selvom ngo’er vandt slaget om den klimavenlige gris, kan begrebet fortsat bruges i fremtiden Jurister: Selvom ngo’er vandt slaget om den klimavenlige gris, kan begrebet fortsat bruges i fremtiden Næste artikel 15 aktører i fælles opråb: Det haster at få fastlagt nye klimakrav til byggeriet 15 aktører i fælles opråb: Det haster at få fastlagt nye klimakrav til byggeriet