Energi og Vand: Vi skal prioritere de klimaløsninger, som gør den største forskel

Af Stine Eiersholt
Leder, Energi & Vand – Greater Copenhagen Living Lab

Ordlyden i den nyeste klimarapport fra IPCC er ikke til at tage fejl af. Vi kan stadig godt undgå de værste klimascenarier.

Men vi har travlt. Rigtig travlt. Lige nu udleder vi årligt cirka 59 milliarder tons drivhusgasser om året på verdensplan. Det tal skal ned på nul.

Ifølge rapporten skal verdens udledninger toppe inden 2025 og allerede i 2030 være nedbragt med omkring 43 procent for at undgå en temperaturstigning på over 1,5 grader.

Derfor bliver vi nu nødt til at prioritere de klimaløsninger, som gør den største forskel. Tidsmæssigt, ressourcemæssigt og økonomisk har vi ikke råd til andet. Men hvilke klimaløsninger betyder mest?

Proportionerne går tabt 

I dag flyver det rundt med klimaløsninger i den daglige samtale. Løsningerne får deres eget liv. Når løsningerne favnes af samfundsdebatten, mister de ofte proportionerne i forhold til hinanden.

Det kan for mange af os være vanskeligt at skelne mellem løsninger som har potentiale til at reducere vores udledninger med nogle tons, tusinder af tons, millioner af tons eller milliarder af tons.

Vi skal flyve mindre, opsætte flere vindmøller, spise plantebaseret, reducere vores materielle forbrug, købe en elbil, udvide elnettet, udtage lavbundsjorde, få solceller på taget, skifte til bæredygtige materialer, rejse mere skov og så videre. Er alle disse løsninger lige vigtige?

Svaret er nej. Dermed ikke sagt at løsningerne ikke er vigtige. De er bare ikke lige vigtige. Hvis vi skal koncentrere os ligeligt om alle de løsninger, som florerer omkring os, risikerer vi, at vi ikke har nok midler til at udvikle de løsninger, som har det største potentiale. Klimakrisens alvor byder os at handle på et velbegrundet grundlag og sætte ind dér, hvor effekten er størst.

Derfor har vi alle brug for at tilegne os en faktabaseret forståelse af størrelsesordener. En forståelse som gør, at vi kan se det store billede og herefter prioritere inden for denne ramme.

I dette tilfælde er det store billede de 59 milliarder tons drivhusgasser, som skal ned på nul. Med den nye klimarapport står det lysende klart, hvad der er det vigtigste område at fokusere på.

Langt den største del, omkring 75 procent af alle drivhusgasser, kommer fra vores brug af energi. Vi bruger enorme mængder af energi i industrien, til transport og i vores bygninger.

Derfor vil en omlægning af vores energisystem – fra hovedsageligt at være baseret på kul, olie og naturgas til i fremtiden at bestå af vedvarende og CO2-neutrale energiformer – være den allerstørste klimaløsning, som vi globalt kan komme i nærheden af.

Nødvendigt med mere viden

Ikke alle energirelaterede udledninger kan nedbringes ved at skifte til vedvarende energi. Derfor skal vi også kigge ind i nye energiteknologier, energieffektivitet, handlemønstre og endda også CO2-fangst for at komme i mål.

Igen skal vi blot huske at prioritere disse tiltag størrelsesordensmæssigt i forhold til potentialer, så vi er sikre på, at vi bruger vores tid, kræfter og penge dér, hvor det virkelig gør en forskel. Kort sagt bliver vi alle nødt til at tilegne os en større viden om de klimaudfordringer, vi står overfor.

Både i forhold til problemernes størrelser, men også de forskellige løsningers størrelsespotentiale. Hvis vi ikke alle får en forståelse af størrelsesordner, vil vi ikke på et oplyst grundlag kunne deltage i debatten om de svære valg, vi står overfor, blandt andet vedrørende omstillingen af vores energiproduktion.

Dette er en kæmpestor, ny oplysnings- og uddannelsesopgave, vi som samfund skal have fokus på. Det har både vi og klimaet brug for.

{{toplink}}

debat@altinget.dk