EL: Grådige storinvestorer satte stop for støtte

Af Søren Egge Rasmussen
Energiordfører for Enhedslisten 

Enhedslisten støtter, at solceller kommer til at dække en større del af elforsyningen.

Og oven på lovindgrebet mod 60/40-støtteordningen har vi brug for at opfinde en ny ordning, som kan fremme store solcelleanlæg på tage og udvalgte arealer på land.

Sol giver os mest for pengene
I 2014 mente Energistyrelsen, at 1000 MW solceller var realistisk i 2035, og i Energinet.dk’s seneste analyse spås der om 6000 MW om 20 år. 

Der er allerede opsat 800 MW Solceller, og hvis lovgivningen ikke var blevet ændret, kunne Danmark hurtigt have rundet 5300 MW solceller, hvis alle de ansøgte solceller var blevet opstillet.

Lovbehandlingen har afdækket, at PSO-udgiften til store solcelleanlæg under 60/40-ordningen kan være 12 øre i real PSO-støtte i anlæggets levetid. Tilsvarende er støtten 13 øre for landvind, 22-24 øre for de kommende kystnære havvindmøller, 38-41 øre for Krigers Flak og 50 øre for biogas. 

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 2 til lovbehandlingen, er solceller nu den form for vedvarende energi, hvor vi får flest kWh for den samme PSO, når anlæggenes levetid medregnes. Også derfor skal solceller fremover prioriteres højere, gerne på bekostning af biogas, som PSO-mæssigt er langt den dyreste energiform.

Derudover skal der også tages hensyn til det ideelle vedvarende energimiks, hvor nogle forskere mener, at 80 procent vindkraft suppleres godt med 20 procent solenergi.

Spekulation i kommercielle anlæg
Vi valgte at støtte lovforslaget med stop for 60/40-ordningen for at undgå, at hele solcelleudbygningen sker i form af kommercielle anlæg, som der åbenbart var gået spekulation i.

Ændringsforslag, hvor anlæg på tagflader blev fritaget for indgrebet, var desværre ikke muligt pga. udsigt til langsommelig EU-behandling.

En række fornuftige anlæg i boligforeninger og kommuner bliver desværre ramt af lovindgrebet, som gennemføres som følge af grådighed blandt en lille gruppe storinvestorer. Det er urimeligt, men det har ikke været muligt at rejse et flertal for at visse anlæg skulle friholdes for indgrebet.

Bedre rammevilkår for solen
Enhedslisten arbejder for, at der bliver bedre rammevilkår for, at solceller opsættes af kommuner, boligforeninger og solcellelaug. Og at vi får udnyttet store tagflader på kommunale bygninger, i boligforeninger, på idrætshaller, på store landbrugsbygninger og på industribygninger. 

Ligeledes vil det være fornuftigt at bruge arealer ved tekniske anlæg som varmeværker, spildevandsanlæg og motorveje til solcelleopstilling. Vi skal sikre den folkelige opbakning til den fortsatte udbygning af den vedvarende energi, og vi vil skabe bedre vilkår for solcellelaug fx ved at øge afstandskravet fra 2 til 10 km for borgere, der vil være medejere af et solcelleanlæg.

Solceller bedre end svinefoder
Solceller på landbrugsarealer producerer langt mere energi end landbrugsafgrøder. 

40 procent af det danske landbrugsareal bruges til svinefoder svarende til en million hektar.

Når det dyrkede korn bruges til foder, mistes det meste af energien i kødproduktionen, og energiregnskabet bliver endnu ringere. Derfor er der ikke noget etisk problem at reducere dyrkningen af svinefoder og i stedet bruge godt 6000 hektar til solcelleparker på 4500MW.

Jeg tror ikke, at en solcelleudbygning med store landanlæg drevet af godsejere skaber folkelig opbakning. Men jeg ser gerne, at pensionskassernes milliarder kan investeres i store solcelleanlæg.

Vi bør politisk sikre en bedre planlægning for udbygning af solceller, hvor folkeligt ejerskab, landskabelige interesser og lave PSO-udgifter prioriteres.

debat@altinget.dk