DK som oliestat harmonerer ikke med grøn omstilling

Tarjei Haaland 
Klima- og energimedarbejder i Greenpeace

Ved en forespørgselsdebat i Folketinget om Nordsøolie (23.2.2012) sagde klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard bl.a.:

"Der er flere grønne organisationer, der har peget på, at der kan synes at være en modsætning mellem på den ene side at være i front med en grøn omstilling og på den anden side være nettoeksportør af olie og gas. Det synspunkt forstår jeg godt, fordi der er tale om en form for paradoks, men kritikerne synes også at glemme, at så længe det ikke lykkedes at ændre de globale markeders efterspørgsel efter olie, kan alternativerne til dansk olie være mindre miljømæssigt forsvarlig olieproduktion og på sigt også olie fra f.eks. tjæresand, som er langt mere miljøfjendtlig."

Sådan kan man bl.a. forsøge at forsvare det paradoksale i samtidigt at ville afvikle brugen af olie i Danmark og uanfægtet forsætte med at agere som en oliestat, som tjener penge på at producere olie. Men hvordan vil ministeren sikre, at Canada vil producere mindre olie fra tjæresand, hvis Danmark producerer mere olie fra Nordsøen?

Temperaturstigning skal holdes under 2 grader
Danmark har på linie med de fleste andre lande tilsluttet sig målet om, at stigningen i den globale middeltemperatur skal holdes under 2 grader (i forhold til præindustrielt niveau). Men klimaministeren synes at glemme, at hvis det mål skal kunne opfyldes med rimelig sandsynlighed, så indebærer det - senest dokumenteret af klimaforskere i Nature 30. april 2009 - at verden indtil 2050 kun kan tillade sig at afbrænde ¼ af de samlede reserver af kul, olie og naturgas - herunder kun halvdelen af reserverne af olie.

Den reelle klimapolitiske udfordring er derfor, at halvdelen af de allerede påviste reserver af olie skal forblive i undergrunden. Og at enhver investering i efterforskning for at finde ny olie (øge reserverne af olie) kan siges at være investering i kommende klimaændringer, som man ellers forsøger at undgå.

Hvilke lande bør vise vejen og være dem, som vil lade nogle af deres reserver af olie blive i undergrunden og stoppe efterforskningen efter ny olie? Er det verdens fattige udviklingslande? Nej, det bør være de rigeste industrilande, der i de sidste 150 år netop ved hjælp af produktion, salg og brug af olie har udviklet sig til at blive industrialiserede og rige, som nu skal holde igen.

Verdens mest ambitiøse klima- og energimålsætning 
Den danske regering - med verdens formentlig mest ambitiøse klima- og energi-målsætninger og en vision om i løbet af knapt 40 år helt at afvikle brugen af fossile brændsler og omstille til 100 procent vedvarende energi - bør også her lægge sig i front. Hvis man vil tages alvorlig som grøn frontløber, så kan man ikke samtidig fortsætte med at agere som en traditionel oliestat.

Hvis den danske stat insisterer på - og det er holdningen hos samtlige partier i Folketinget - at olien fra de kendte reserver i de eksisterende felter i Nordsøen skal udvindes, så må et minimumskrav være, at statens andel af overskuddet herfra forøges betragteligt - og at hele denne indtægt til staten øremærkes til finansiering af den udfasning af olie, gas og kul og omstilling til vedvarende energi, som regeringen ønsker og arbejder for.

Stop for flere licenser til efterforskning efter olie
Men tiden må være inde til at stoppe med at give yderligere licenser til at efterforske efter ny olie - forøge de danske oliereserver - i den danske del af Nordsøen.

Og regeringens paradoks-problem bliver endnu mere alvorligt, hvis den fortsat vil støtte Mærsks investeringskrævende EOR-projekt, hvor man med nedpumpning af CO2 fra industrianlæg eller kulkraftværker med CCS vil forsøge at presse yderligere olie - de såkaldte "teknologiske ressourcer" - ud af eksisterende felter i Nordsøen.
Et projekt, som Mærsk "stillede i bero" på grund af manglende CO2 dagen efter, at regeringen (16. november 2011) annoncerede deres serviceeftersyn af Nordsøaftalen med DUC (Mærsk, Shell og Chevron). Efter alt at dømme for at kunne spille kortet om krav om statslig medfinansiering af EOR-projektet i de forhandlinger, som kan blive følgen af serviceeftersynet i efteråret.

Figur 1: Teknologiske ressourcer og efterforskningsressourcer

Kilde: Danbmarks olie- og fasproduktion - og udnyttelse af undergrunden", Energistyrelsen 2010. Reserverne af olie er de grønne og ressourcerne de blå dele i grafen ("teknologiske ressourcer" og "efterforskningsressourcer"). Det er de sidstnævnte (blå), som her argumenteres for som minimum bør forblive i undergrunden.

debat@altinget.dk