DI: Da verden skrev historie i Paris
DEBAT: En grund til, at det lykkedes at lande en global klimaaftale i Paris, er, at alle fik sat et fingeraftryk på det 31 sider lange aftale-dokument. Det gælder også erhvervslivet. Og aftalen er vitterligt et investeringskatalog i stor stil, skriver DI's Lars Bach Jensen.
Af Lars Bach Jensen,
Seniorchefkonsulent i DI
Lørdag den 12. december 2015 klokken lidt i halv otte blev der skrevet historie i Le Bouget udenfor Paris. Dér slog lederen af COP21 forhandlingerne, den franske COP præsident Laurent Fabius, sin grønne hammer i bordet i La Seine plenarsalen.
Der var netop indgået en historisk ambitiøs og bred politiske støttet international klimaaftale. Det er en klimaaftale, der vil sætte tryk på den internationale indsats for at forhindre skadelige temperaturstigninger.
Og en aftale, der rækker hånden ud mod de fattigste ulande og deres behov for at tilpasse sig de temperaturstigninger, der vil komme.
Nu udestår der et stort arbejde med at få gennemført initiativerne i de 185 landeplaner, der blev indsendt til FN op til topmødet. Landeplanerne vil ikke i sig selv forhindre globale temperaturstigninger over 1,5-2,0 grader.
Men de vil være en kickstart til den indsats, der skal iværksættes de næste årtier. Hvert femte år skal indsatserne revideres, og fremtidige muligheder for at øge ambitionerne skal findes.
Erhvervslivet fik sat fingeraftryk
Der er mange grunde til, at det lykkedes at lave en aftale. En grund er, at alle fik sat et fingeraftryk på det 31 sider lange aftale-dokument. Det gælder også erhvervslivet, der ser på investeringssignalerne i aftalen.
Og aftalen er vitterligt et investeringskatalog i stor stil.
Det er eksempelvis glædeligt, at aftaleteksten blandt andet omfatter mulighed for tværnationalt, markedsbaseret samarbejde.
Et sådant samarbejde er vi ved at indføre i EU med opbygningen af energiunionen, hvor kvotesystemet får en nøglerolle.
Landene har med aftalen mulighed for at indgå i regionale samarbejder, så klimagevinsterne kan høstes på tværs af grænserne. Det giver et godt langsigtet markedsperpsektiv for erhvervslivet.
Mål giver kæmpepotentiale
DI havde i Paris den store fornøjelse at samarbejde tæt med State of Green og mange af DI’s medlemmer om at synliggøre dansk erhvervslivs mange kompetencer.
Den danske erhvervspavillon var godt besøgt af interessede gæster, virksomheder, jounalister, politikere og repræsentanter for den danske regering.
Der var meget at fortælle om, og med klimaaftalen vil fortælllingen blive endnu tydeligere.
Alene i de indsendte klimaplaner fra EU, USA, Kina og Mexico vil der være initiativer, som frem mod 2030 vil kunne fordoble den danske eksport af energiteknologi til disse markeder fra et niveau i 2014 på 60 mia. kroner til et niveau på 115-125 mia. kroner i 2030.
Virksomhederne skal fortsat arbejde stenhårdt på at tilbyde og udvikle stadig mere effektive klimaløsninger. Prisen skal ned, og effektiviteten skal op, hvis de danske virksomheder skal klare sig på et stadig mere konkurrencepræget marked.
Merci Paris!
I Dansk Industri har vi kigget på, hvordan den teknologiske udvikling har været de seneste 25-40 år. Og det er gået stærkt. I dag bruger ni pumper fra Grundfos den samme mængde energi som én pumpe gjorde i 1975.
I dag kan én vindmølle producere strøm til 3738 husstande. I 1981 leverede én vindmølle strøm til 30 husstande. Den udvikling vil blive forstærket i de kommende år.
Den nye klimaaftale i Paris er allerede historisk. Det er en ambitiøs og bredt politisk støttet aftale, der vil kunne ændre klodens fremtid. Erhvervslivet får en central rolle i indsatsen. Merci Paris!
Konservative: Lad os se frem mod 2030
E.ON efter COP21: Ord skal forvandles til handling
