Der er brug for flere incitamenter
DEBAT: Der er brug for massive investeringer, hvis energiforbruget skal reduceres, som regeringen har ambitioner om. Politikerne er derfor nødt til at bringe flere incitamenter i spil for bygningsejerne, skriver direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.
Af Michael H. Nielsen,
Direktør i Dansk Byggeri
Der skal investeres 200 milliarder kroner frem mod 2050, hvis energiforbruget i vores bygninger skal reduceres med kun 25 procent – mod de 35 procent, som regeringen har ambitioner om. Det var de tørre facts, som SBi, Statens Byggeforskningsinstitut, lagde frem ved præsentationen af Byggeriets Energianalyse 2015.
Lige så klart står det, at hvis vi skal have boligejerne til at investere så store summer, så er der brug for at tænke i økonomiske incitamenter, hvis der reelt skal gang i energirenovering af bygningerne, der i dag står for 40 procent af al den energi, der bliver brugt i Danmark.
Politikerne har ellers hårdnakket holdt fast i, at omstillingen skal ske på markedsvilkår og på frivilligt initiativ fra boligejerne. Ved lanceringen af Byggeriets Energianalyse blev der stillet et stort spørgsmålstegn ved den forudsætning.
Se til nabolandene
Ser vi fx på vores nabolande - Norge, Sverige, England og Tyskland - så bruger de i stor stil forskellige økonomiske incitamenter, der fungerer som drivfjedre for energiforbedringer af bygninger. Der benyttes blandt andet tilskud, fradrag og statsgaranterede billige lån til investeringer, der reducerer energiforbruget.
Ser vi samtidig på andre dele af den danske energipolitik, så er politikerne i Danmark da heller ikke tilbageholdne med at bruge økonomiske incitamenter. Omstillingen til vedvarende energi, som fx el produceret på vindkraft, støttes i stor stil via de såkaldte PSO-ordninger med godt syv milliarder kroner om året, der opkræves hos de private energiforbrugere. På samme måde får energiselskaberne lov til hvert år at opkræve 1,5 milliarder kroner til at realisere og dokumentere deres indsats for energibesparelser – også midler, der hentes hos de private energiforbrugere.
Så den skinhellige holdning om, at indsatsen med at få gang i energiforbedringen af bygninger alene skal ske på markedsvilkår, holder ikke i praksis.
Derfor er der behov for at bringe økonomiske incitamenter i spil. Bygningsejerne skal simpelthen kickstartes. Det kan ske ved flere forskellige tiltag – fx at genindføre BoligJob-ordningen. Men det kunne også være en ændring af værdiansættelsesbekendtgørelsen, der fastlægger, hvad kreditforeningerne må tage med i betragtning ved deres vurdering af lånemuligheder.
Behov for incitamenter
Som det er i dag, har det ingen indflydelse på størrelsen af det lån, som en kreditforening kan yde, om en lejlighed, et hus eller en kontorbygning bruger meget eller lidt energi. Det er ærgerligt, for hvis der i værdiansættelsesbekendtgørelsen var mulighed for at skabe lånemuligheder og dermed råderum til energiforbedringer, ville det uden tvivl gøre det både muligt og attraktivt for langt flere at energirenovere.
Man kunne også lade sig inspirere af den tyske låneordning KfW, som via statsgaranterede lån kunne skabe råderum for energieffektivisering af de 280.000 boliger, der ligger uden for naturgas- og fjernvarmenettet og derfor skal konvertere til en anden energikilde før eller senere. Mange af disse boliger ligger uden for storbyerne, og i områder hvor det pt. er meget vanskeligt at låne hos realkredit og banker.
Mulighederne er mange. Politikerne må lære af vores nabolande og indse behovet for at anvende økonomiske incitamenter, hvis målsætningen om at reducere energiforbruget i bygninger skal realiseres.
S: Hvordan vil V elektrificere jernbanen?
Professor: EU's klimamål skader landbruget
