Den Grønne Ungdomsbevægelse: Danmarks klimapolitik beror på et teknologikorthus

Af Christian Fromberg
Klimaaktivist, Den Grønne Ungdomsbevægelse

Danmarks klimamål for 2025 er kommet på klimapolitikkens intensivafdeling.

Det så allerede ud til at blive lidt af en udfordring at nå klimamålet med regeringens eget bud på, at der stadig mangler 0,4 til 3,5 millioner ton reduktioner i 2025.

Men i sidste uge præsenterede tænketanken Concito her i Altinget, at der mangler markant flere reduktioner. Concitos gennemgang viser, at det snarere drejer sig om 1,3 til 4,4 millioner tons.

Det skyldes både en øget grænsehandel fra højere tyske afgifter på diesel, at CO2-fangst og lagringsprojekterne bliver forsinket samt en mindre effekt af puljerne fra negative udledninger.

Med alt det fokus på klimapolitik de sidste tre år, hvordan kan vi nu stå med et endda ret uambitiøst 2025-mål på intensiv?

Klimapolitikkens usikre satsninger

Den største årsag er, at den altoverskyggende tilgang til omstillingen på Christiansborg er, at vi skal lave den grønne omstilling, uden at det rigtig kan mærkes.

Danskerne må helst ikke opdage, at deres hverdag bliver forandret, og omstillingen må slet ikke ske på bekostning af de store virksomheders bundlinjer.

Derfor har man opfundet teknologikorthuset, som skal levere de nødvendige reduktioner. Teknologikorthuset består af teknologier som Power-to-x, pyrolyse og CO2-fangst og lagring, og de skal drive hovedparten af den grønne omstilling, hvis det står til det nuværende folketing.

Alene CO2-fangst og -lagring udgør næsten en fjerdedel af alle de reduktioner, der er blevet besluttet, siden Folketinget vedtog Klimaloven.

Problemet er, at teknologikorthuset beror på usikre satsninger med mere eller mindre optimistiske antagelser. Og det er ved at komme til kort.

Concitos gennemgang viser, hvordan det vælter vores klimamål, når teknologier som CCS ikke bidrager, som vi havde satset på. Pludselig betyder forsinkede CO2-fangst og lagringsprojekter samt mindre effekt af puljerne fra negative udledninger, at vi mangler 0,5 millioner ton mere for at nå vores klimamål i 2025.

Satsninger på fremtidige teknologier er også ret dårlige til at hente reduktioner i nutiden. Hvis Energistyrelsens – indrømmet usikre – fremskrivning for udledningerne i 2022 står til troende, vil det vil tage 32 år at nå vores 2030-mål med den reduktionshastighed, der har været de sidste tre år. Det stemmer enormt dårligt overens med FN's klimapanels opråb om drastiske reduktioner disse år.

Men teknologiske fixes er ikke bare utilstrækkelige på kort sigt. Et enøjet fokus på teknologiske løsninger har aldrig været en farbar vej for at nå i nul med vores udledninger.

Teknologier kan sagtens levere mange reduktioner, men når vi skal nå i nul med udledninger, kommer vi ikke uden om at ændre den måde, som vi bedriver landbrug, transporterer os og bygger på.

Især ikke, når vi samtidig har brug for alle de negative udledninger til at sænke koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren – og ikke til at erstatte reduktioner i alle sektorer.

Tid til opgør

I næste regeringsperiode er der brug for et opgør med teknologikorthuset i klimapolitikken. I stedet for at sætte vores lid til usikre fremtidige teknologi-fixes, er der brug for sikre her-og-nu-reduktioner.

Politikerne må vise modet til at tage tyren ved hornene og foretage de nødvendige tiltag. Det gælder landbruget, hvor der er brug for en massiv omlægning væk fra dyreproduktion, som det måske vigtigste tiltag overhovedet for både vores klima og natur.

Det gælder infrastrukturbyggeri, hvor vi må stoppe med at bygge fortidens rørledninger og motorveje. Og det gælder transporten, hvor vi må omlægge vores transportsystem og vores storbyer, så privatbilisme kan erstattes med offentlig transport.

Verdens førende klimaforskere i FN's klimapanel har i år ikke lagt fingre imellem, at der er brug for omgående og drastiske reduktioner i alle sektorer.

Det er ikke længere okay, at Danmark har en klimapolitik, der beror på et korthus af fremtidig teknologi.

{{toplink}}

debat@altinget.dk