Den Grønne Studenterbevægelse: Skrot hockeymodellen og reducer med 60 procent i 2025

Af Caroline Bessermann, Mette Susgaard og Rosanna Børsting
Aktive i Den Grønne Studenterbevægelse

De sidste årtier har verdens ledere givet hånd på den ene klimaaftale efter den anden. Samtidig er CO2-udledningerne kun steget – med undtagelse af økonomiske kriseår.

Visse regeringer er begyndt at producere nationale politiske aftaler, men mange er middelmådige, når det kommer til ambitioner, og under lavmålet, når det kommer til reduktioner.

Det er tydeligt, at der i alt for høj grad bliver sat politiske aftaler uden nogen bindende delmål til at sikre, at vi kan nå Parisaftalen i tide.

Sæt tilstrækkeligt delmål
Lige nu mener eksperter, at chancen for at nå Parisaftalens 1,5 graders målsætning er svindende lille. Der har i alle disse år manglet politisk vilje til at skabe klimahandling.

Vi må konkludere, at den i Danmark stadig mangler. Derfor er det bydende nødvendigt, at regeringen sætter et tilstrækkeligt delmål i 2025, som den og fremtidige regeringer skal forpligte sig til at nå.

Det vil holde danske regeringer på ret kurs og levere de nødvendige reduktioner i stedet for fortsat at skubbe dem ud i fremtiden.

Lige nu ser vi dette udfolde sig med regeringens hockeymodel, hvor hovedparten af reduktionerne først sker i sidste del af det nuværende årti. Et tilstrækkeligt delmål er 60 procent i 2025.

Risikerer at overskride mål i 2032
570 gigaton er den mængde drivhusgasser, som verdens lande tilsammen må udlede fra 2018 for at have en chance for at overholde Parisaftalens målsætning om en global temperaturstigning på 1,5 grader.

I 2019 blev der globalt set udledt 37 gigaton CO2. Fortsætter det nuværende årlige udslip, overskrider vi dermed Parisaftalens mål i 2032.

Danmarks udledning skal ikke overstige vores proportion af verdens befolkning, for vi har ikke ret til at udlede mere end en tilsvarende del af det globale CO2-budget.

Danmark har et historisk stort klimaaftryk per indbygger grundet vores industrialisering og forbrug. Det ville kræve 3,6 jordkloder, hvis hele jordens befolkning levede som en dansker gør i Danmark.

Netop derfor bør Danmark tage et større ansvar end lande med et historisk lavere aftryk og følge princippet "common but differentiated responsibility". Det er klimaretfærdighed i sin simpleste forstand. 

Ikke ambitiøst, men nødvendigt
Forståelse af det globale CO2-budget er essentielt, da det netop understreger, hvorfor det ikke er ligemeget, hvordan vi når i mål med Danmarks 70 procentsmålsætning i 2030.

Det betyder at skrotte regeringens hockeymodel, da den vil bibeholde Danmark på en høj udledning til årene lige inden 2030 og resultere i at overstige vores andel af CO2-budgettet.

Hockeymodellen går på kompromis med flere generationers velfærd, klimaretfærdighed og solidaritet. Derfor er det dybt kritisabelt, når regeringen satser massivt på et techfix i fremtiden fremfor at skyde gang i reduktionerne i dag.

Jo flere drivhusgasser Danmark udleder frem mod klimaneutralitet, jo mere gambler vi med tipping points, og jo flere oversvømmelser, fødevarekriser og flygtningestrømme risikerer vi at opleve i vores levetid.

Derimod skal regeringen sikre store reduktioner så hurtigt som muligt, så vi ikke udleder mere, end vi har krav på, og øger chancerne for at bibeholde klimamæssig stabilitet. Der bør derfor sættes et tilstrækkeligt delmål på 60 procents CO2-reduktioner i 2025.

Det er ikke ambitiøst – det er nødvendigt. Vi skal hurtigst muligt i gang, for jo længere vi skubber reduktionerne, jo dyrere og mere uopnåelige bliver de. 

debat@altinget.dk