Dansk Standard & Viegand Maagøe: Klare klimastandarder giver mere end grønt overskud

Klimatoget kører, og det kører stærkt. Gruppen af virksomheder, der arbejder med klimaregnskaber og strategier for CO2-reducerende tiltag, vokser støt.

Fokus på bæredygtighed er kommet for at blive, og de virksomheder, der ikke kommer med på toget i løbet af det næste års tid eller to, risikerer meget vel at skulle sige farvel til kunder og tabe markedsandele.

Det europæiske direktiv krav om bæredygtighedsrapportering (CSRD-direktivet) sætter krav om, at alle virksomheder med flere end 250 ansatte skal rapportere CO2-udledning i hele værdikæden fra og med regnskabsåret 2025. Det betyder, at underleverandører, som ikke kan levere CO2-data for deres produkter og ydelser, ikke kan komme i betragtning som leverandører til de større virksomheder. 

Lidt populært sagt kan vi kalde CO2-data for den nye valuta, fordi der er et behov for at reducere virksomhedens CO2-udledning for at bevare konkurrenceevnen. Samtidig giver målsætninger for CO2-reduktion og bæredygtighedstiltag adgang til billigere lånemuligheder hos flere pengeinstitutter.

Arbejdet med klimadata og bæredygtighed er en strategisk beslutning

For langt de fleste virksomheder er arbejdet med klimadata og bæredygtighed en helt ny disciplin i virksomhedens drift. For at sikre optimal forankring i organisationen bør arbejdet med klimastrategier og bæredygtighed være en strategisk beslutning, som ledelsen prioriterer og organiserer på lige fod med for eksempel forretningsplaner, budgetter og regnskabsdata.

Netop denne tilgang finder man også i ledelsesstandarderne for blandt andet energiledelse og miljøledelse, hvor vigtigheden af strategiske beslutninger og ledelsesforankring er afgørende faktorer. Standarder er skrevet af eksperter fra hele verden med praktisk erfaring og samler netop best practices – også når det kommer til klima og bæredygtighed.

Hos både Viegand Maagøe og Fonden Dansk Standard ser vi desuden, at de virksomheder, der arbejder med standarder, kommer betydeligt hurtigere og lettere i gang med klimaregnskaber og bæredygtighedsindsatser.

Hvis en virksomhed har arbejdet med standarder inden for energi-, kvalitets- og/eller miljøledelse, er der skabt en kultur og indsigt i, hvordan data indsamles og ajourføres.

Konkrete standarder giver konkrete resultater

Det betyder, at standarder gør det nemmere for virksomheder at leve op til de klimakrav, deres kunder sætter nu og i fremtiden. De er dermed en effektiv trædesten på vejen mod klimaregnskaber og CO2-reduktioner – og ultimativt til overholdelse af Greenhouse Gas-protokollen. 

Når rammerne er på plads, strukturen er skabt og de interne kompetencer er udviklet til at varetage de nye opgaver, så finder opgaverne med indsamling og vedligeholdelse af klimadata, klimastrategi og bæredygtighedstiltag naturligt ind i virksomhedens årshjul.

Ofte oplever vi også, at arbejdet med standarder giver konkrete positive resultater på bundlinjen. Ved at arbejde med nye måder at se virksomheden på skaber man overblik og bliver for eksempel opmærksom på unødigt strømforbrug i produktionen og andet ressourcespild, og så kan virksomheden nemmere høste de lavthængende frugter.

På samme måde hjælper standarder, når virksomheder skal opfylde krav om blandt andet livscyklusvurderinger (LCA-vurderinger).

Bæredygtige tiltag efterspørges i stigende grad fra markedet, og virksomheder bliver nødt til at imødekomme disse, hvis de skal overleve på fremtidens marked. Toget er i fart, men de danske virksomheder kan stadig nå at komme med.

{{toplink}}

debat@altinget.dk