Dansk Energi til Lilleholt: Grib ind over for uhørt lovforslag
DEBAT: Et lovforslag rammer eksisterende kraftvarmeværker, der har erstattet kul med biomasse. Det er fuldkommen uhørt i Danmark, hvor vi har tradition for at beskytte de grønne investeringer, der allerede er foretaget, skriver Lars Aagaard.*
Af Lars Aagaard
Administrerende direktør, Dansk Energi
I Danmark har vi en fast tradition for, at når man ændrer i rammevilkår, så beskytter man grønne investeringer, der allerede er foretaget. Det gør Danmark til et attraktivt land for grønne investorer. Og det gør vores omstilling billigere, fordi investorerne arbejder med en lav risikoprofil.
Hvis ikke energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) ændrer et kommende lovforslag, mere end han har lagt op til, brydes den tradition. Det er uhørt. Det er udansk.
Lovforslag fordyrer hverdag for varmekunder
Lovforslaget rammer eksisterende kraftvarmeværker, der har erstattet kul med biomasse. Og på trods af ministerens justeringer kan mange tusinde varmekunder se frem til at få en højere varmeregning.
Det er alvorligt nok for de, som i forvejen har en presset økonomi. Men det er også alvorligt for fjernvarmeselskaberne, fordi det eksempelvis i hovedstadsområdet betyder, at fjernvarmens konkurrencekraft bliver udfordret.
Læg dertil, at der er energiselskaber, som har investeret milliarder i at få kul ud af de danske byer. Flere af dem står til trods for ministerens tilpasning af lovforslaget fortsat til at få trukket tæppet væk under deres investeringer, fordi tilskuddet fjernes hurtigere, end investeringerne når at blive afskrevet.
Tilskud til branchen revet væk
Problemet opstår, fordi lovforslaget bygger på en teoretisk definition af, hvor lang tid det tager at afskrive investeringer i biomasse. Definitionen presser man ned over samtlige værker, uden at tage hensyn til de berørte værkers reelle økonomiske situation og de varmeaftaler, der lægger til grund for de foretagne investeringer. Og uret tikker bagudrettet.
Tilskudsperioden lader man nemlig tælle fra den første dag et eksisterende værk brugte biomasse. Men det er først her i 2018, at ministeren fortæller branchen om det. Da nogle værker brugte biomasse for første gang for mere end 15 år siden, mister de allerede tilskuddet til næste forår, hvor lovforslaget træder i kraft.
Det er en uhørt kort varsling. Til sammenligning blev de decentrale værker orienteret om grundbeløbets udløb mere end ti år i forvejen. Ministeren har varslet, at der kommer en beskeden overgangsordning. Det er fornuftigt, men ikke tilstrækkeligt. Ministeren har tydeligvis ikke ønsket at hjælpe alle værker, der bliver ramt hårdt af lovforslaget. Det går især ud over fjernvarmekunderne i hovedstadsområdet.
Sagen er principiel
Lovforslaget tager ikke højde for, at nogle værker i begyndelsen kun brugte biomasse til testforsøg. Havde man dengang vist, at tilskuddet havde en udløbsdato, havde man gjort tingene anderledes. Lovforslaget tager heller ikke tilstrækkelig højde for, at energiselskaber løbende har foretaget store investeringer i blandt andet at udvide værkers kapacitet på biomasse. Det er investeringer, der er foretaget flere år senere, end man brugte biomasse for første gang, og alle investeringer når nu ikke at blive afskrevet – ej heller med de justeringer ministeren lægger op til.
Såvel ombygning som reinvesteringer har branchen taget på ryggen af blandt andet energiaftalen fra 2012, hvor et bredt flertal i Folketinget netop ønskede at fremme investeringer, der kunne erstatte kul med biomasse. Og på det tidspunkt var der ingen, der varslede ændringer i tilskuddet.
Hvis ikke lovforslaget ændres, så allerede foretagne investeringer beskyttes, gambler Lilleholt med Danmarks grønne image og investorernes tillid. Sagen er principiel. Hvad enten man investerer i havvind, biomasse eller anden vedvarende energi skal investorer kunne regne med, at politikerne ikke pludselig fjerner fundamentet under investeringerne.
...
*Indlægget er bragt første gang 12. oktober på Altinget: forsyning. Indlægget er opdateret 22. oktober kl. 10.15, så det tager højde for ministerens justering af det omtalte lovforslag.
Følg L 78
(Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning. (Pristillæg til elektricitet produceret ve…
Læs mere2018
DEBAT: De seneste måneder har grønne investorer måtte lægge øre til Lilleholts fejlagtige argumenter…
Læs mere2018
3. behandling af forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (L 78).
Læs mere2018
2. behandling af forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (L 78).
Læs mere2018
DEBAT: Det vil være fuldkommen uhørt, hvis politikerne støtter et lovforslag om ændring i tilsk…
Læs mere2018
LOVÆNDRING: Selvom ministeren på ny justerer forslaget til udfasning af tilskud til el fra biomasse, løser det ikk…
Læs mere2018
SVAR: Det har siden 2009 stået klart, at støtten til el fra biomasse kunne ændres eller afskaffes i 2019, og siden 2…
Læs mere2018
LOVÆNDRING: Regeringens justerede forslag til udfasning af tilskud til el fra biomasse er ikke godt nok, mener S og DF. Det…
Læs mere2018
2018
1. behandling af forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (L 78).
Læs mere2018
DEBAT: Det er helt uhørt, at regeringen med et lovforslag, der drøftes i Folketinget 9. november…
Læs mere2018
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning. (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrændi…
Læs mere2018
LOVÆNDRING: Regeringens forslag til udfasning af tilskud til el fra biomasse har fået drøje hug af de ramte kraftvarm…
Læs mere2018
DEBAT: Et lovforslag rammer eksisterende kraftvarmeværker, der har erstattet kul med biomasse. Det er fuldkommen uhørt i Danmar…
Læs mere2018
Noah: Forureningen fortsætter i højt gear trods klimaplan
Coop: Mærkningsordning kan ikke stå alene i kampen for klimavenlig kost
