Dansk Energi: Det intelligente kongedømme
DEBAT: Energiunionen bliver ikke en kopi af ’den danske model’, men vi fremhæves som et eksempel på succesfuld omstilling, og det er et godt første skridt, lyder det fra Dansk Energis Jørgen Skovmose Madsen.
Af Jørgen Skovmose Madsen
Chef for Dansk Energis kontor i Bruxelles
Hvis der er noget både politikere, embedsmænd og lobbyister i Bruxelles har det stramt med, så er det, når man bliver for ensidig i lovprisningen af sit hjemland.
Det kan vi danskere til tider være lidt tilbøjelige til, så når vi rent faktisk har nogle løsninger, der også vil kunne fungere på europæisk plan, så gælder det om at præsentere dem med en vis ydmyghed og med forståelse for, at blot fordi noget er dansk, bliver det ikke nødvendigvis betragtet som fantastisk i resten af Europa.
Hvis man derimod kan få andre til at lovprise danske løsninger, så har man pludselig en meget troværdig sag. Og når det så ovenikøbet er en slovakisk viceformand for EU-Kommissionen, der er ansvarlig for udviklingen af en europæisk energiunion, så begynder det at rykke.
På besøg i Danmark
I starten af november var netop den EU-kommissær, Maros Sefcovic, på besøg i Danmark for at høre om, hvad vi kan bidrage med til Energiunionen. Her godt en måned senere har Sefcovic så tygget indtrykkene igennem og givet nogle bud på, hvor Danmark står på den energipolitiske scene.
Og det er en ganske positiv evaluering, Sefcovic kommer med. Under overskriften ’Smart Kingdom’ fremhæver Sefcovic, at Danmark både har gennemgået en succesfuld omstilling til en langt mindre CO2-intensiv energisektor, og at vi samtidig bidrager til, at andre lande kan gøre det samme.
I forhold til sidstnævnte fremhæves det blandt andet, at antallet af patentansøgninger på energi- og miljøområdet er ti gange højere i Danmark, end det er i resten af EU. Det integrerede nordiske elsamarbejde (hvor man har handlet el på tværs af landegrænser i 100 år) fremhæves også som et område, hvor Danmark har været med til at gå forrest.
I det hele taget oplever man i Bruxelles ret ofte, at det nordiske elmarked bliver fremhævet som et eksempel til efterfølgelse i resten af Europa. Det gælder den frie handel med el, men også samspillet mellem el- og varmesektoren, integrationen af store mængder vedvarende energi i markedet og vores evne til at reducere energiforbruget i bygninger og i industrien.
Transporten halter stadig
Et område, hvor man til gengæld ikke er imponeret af Danmark, er udledningen af drivhusgasser fra transportsektoren. 47 procent af de samlede drivhusgasemissioner i Danmark kommer således fra transportsektoren. I EU er gennemsnittet 11 procent. Bag tallene gemmer sig blandt andet den store danske handelsflåde og det faktum, at vores energisektor, industrien og bygninger er markant mindre CO2-intensive end i resten af Europa.
Ikke desto mindre er det et område, som kommissionen har fokus på, og hvor man gerne så Danmark gøre mere. I løbet af 2016 vil kommissionen præsentere en strategi for reduktion af drivhusgasser i netop transportsektoren. Ligeledes i 2016 begynder diskussionerne om, hvordan de enkelte lande skal bidrage til at reducere CO2-udslippet i de sektorer, der ikke er omfattet af EU’s system for handel med CO2-kvoter – særligt landbrug, bygninger og transport.
På EU-niveau skal emissionerne fra disse sektorer reduceres med 30 procent i 2030 set i forhold til 2005. De enkelte lande skal bidrage med mellem 0 og 40 procent reduktion.
Der er bred enighed om, at en del af løsningen for transportsektoren bliver at bruge den stadig mindre CO2-intensive elektricitet i personbilerne. Det vil spille fint sammen med tankerne i Energiunionen om at tænke på tværs af sektorer – eller at tænke ’holistisk’, som det hedder på EU-sprog.
Energiunionen bliver ikke en kopi af ’den danske model’, men at Sefcovic har forståelse og interesse for danske og nordiske løsninger, er et godt første skridt.
Auken: Klimatopmødet kan gøre afgørende forskel
Regeringen danser klima Boogie-Woogie
