Dansk elforsyningssikkerhed i markant ny situation
DEBAT: Meget vindstrøm gør det danske elmarked afhængigt af udlandet, skriver DE-konsulent som reaktion på Energinet.dks forsyningssikkerhedsredegørelse.
Af Christian Dahl Winther
Konsulent i Dansk Energi
Forsyningssikkerhed fremover kommer til at bygge på tillid til, at vores naboer vil levere til os, når det skorter på vindstrøm og solenergi. Dermed står Danmark i en ny situation, hvor det statslige Energinet.dk tager en større risiko på sine skuldre.
Det fremgår af Energinet.dks første forsyningssikkerhedsredegørelse, som skal bane vej for større åbenhed om den danske forsyningssikkerhed. Redegørelsen er et godt første skridt til en mere åben diskussion af forsyningssikkerhed, men den efterlader også ubesvarede spørgsmål om systemets følsomhed.
Først og fremmest konstaterer redegørelsen, at elmarkedsprisen er så lav, at økonomien presser kraftværkerne. Med langt mere vindstrøm er den danske forsyningssikkerhed i en ny og uvant situation. Vi skal have stor tillid til, at vores nabolande kan levere til os, fordi vi i stigende grad baserer dansk forsyningssikkerhed på, at der er importmuligheder. Konkret vurderer Energistyrelsen, at antallet af timer hvor DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark) ikke kan forsyne sig selv stiger fra ca. 1-2 procent i begge områder i dag til hhv. 28 procent og 18 procent i 2025.
Kilde: Energistyrelsen, baggrundsnotat til rapporten ’Elforsyningssikkerhed i Danmark 2015’.
Med andre ord bliver vi i langt højere grad afhængig af elimport fra udlandet til at dække vores spidslastbehov. Dermed bliver vi også meget mere afhængige af vores naboer på godt og ondt og ikke mindst af de politiske beslutninger, de træffer. Konkret har vi en udfordring på den jysk-tyske grænse, der begrænses størstedelen af tiden. Almindelig snusfornuft siger, at hvis tyskerne lukker grænsen, når vi har for meget strøm, hvor sikre er vi så på, at de ikke lukker grænsen, når der er for lidt?
Der er ingen tvivl om, at udlandsforbindelser er afgørende for Danmark. Men de kan ikke i sig selv levere strøm. Det kræver, at der er elproduktion i den anden ende af ledningen. Den afhængighed må være et politisk spørgsmål.
Elreguleringsudvalget , denne nye forsyningssikkerhedsredegørelse og Markedsmodel 2.0 rejser tilsammen en række spørgsmål om fremtiden for elmarkedet, og om hvordan vi sikrer forsyningssikkerhed i Danmark. Et centralt spørgsmål i forbindelse med en ny energiaftale for tiden efter 2020 bør være at finde en balance i forhold til vores afhængighed. Det er et spørgsmål om energi, men også et spørgsmål om national sikkerhed.
Når vi læner os op ad vores naboer, håber vi, at de kommende redegørelser fremover vil indeholde flere følsomhedsanalyser i forsyningssikkerhedsvurderingen, som Energistyrelsen også anbefalede. Da en række vilkår kan ændre sig og dermed også forandre mulighederne for Danmark. De følsomheder kan være konsekvensen af et ophævet kraftvarmekrav. Kapacitetsmarked i nabolande. Hurtigere kraftværkslukning. Forsinkelse i udbygning med udlandsforbindelser. Dårligere leveringsevne fra udlandet i perioder med grænseoverskridende behov.
Kort og godt er redegørelsen i dag et første skridt til mere åbenhed om vores forsyningssikkerhed, og vi vil gerne bidrage konstruktivt til den debat. Når vi skal tage de næste skridt, vil vores anbefaling være, at vi i Danmark i højere grad kigger mod eksempelvis Storbritannien, der systematisk indarbejder risikovurderinger i sine prognoser for forsyningssikkerhed. For en markant ny situation for vores forsyningssikkerhed kræver analyser, så der kan tages politisk stilling til de spørgsmål, som kræver politiske svar.
Kraka: Hullet i Togfonden vokser sig større
Cepos: Problematisk ”køb nu og betal senere”-princip i energipolitikken
