Dansk Byggeri: Stil grønne krav til byggebranchen
DEBAT: Regulering og marked kan sagtens arbejde sammen, mener direktør i Dansk Byggeri, Michael Nielsen, der opfordrer regeringen til at indføre strengere krav om genanvendelse og sundhed i byggereglementet.
Af Michael H. Nielsen
Direktør i Dansk Byggeri
Debatten om bæredygtigt byggeri har fået substans efterhånden som efterspørgslen og interessen for bæredygtige løsninger stiger.
En proaktiv byggebranche
Ifølge tal fra EU-Kommissionen, står opførelse og drift af bygninger i Europa for 33 procent af samfundets vandforbrug, 40 procent af materialeforbruget og 40 procent af energiforbruget.
Bygninger pådrager sig altså et stort ansvar for vores samfunds ressourceforbrug. Og derfor er det naturligt at have fokus på, hvilken retning vores byggeri udvikler sig, da det har betydning for det fremtidige miljømæssige råderum.
I foråret 2016 tog debatten om bæredygtighed en ny drejning, da flere af byggeriets parter, heriblandt Dansk Byggeri, lancerede en plan for, hvordan byggebranchen kunne skabe mere bæredygtigt byggeri i Danmark.
Planen gik på, at bygningsreglementet for 2025 og 2030 skulle ændres, så der i højere grad skulle stilles krav om sundhed og genanvendelse i byggeriet. Dermed vil branchen kunne forblive proaktiv og opretholde en høj innovationsgrad og positiv udvikling.
Afvisning fra ministrene
Desværre delte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) og transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) ikke den opfattelse. Synspunktet fra ministrene var, at flere lovkrav var med til at kvæle innovationen og drukne byggebranchens virksomheder i administrativt bøvl.
Udviklingen inden for bæredygtigt byggeri skulle være drevet af efterspørgslen og ikke af skærpede krav i bygningsreglementet.
Synspunktet ligger på sin vis på linje med Dansk Byggeris, idet vi som sådan ikke ønsker lovgivning, der skaber administrativt bøvl, og som for eksempel belaster byggeriets produktivitet og kvalitet unødigt.
Men vores holdning er mere nuanceret end det, idet lovgivning og efterspørgsel skal arbejde sammen og fremme innovation, samt understøtte en ønsket samfundsudvikling.
Sammentænk regulering og marked
Det har vi før set med erhvervseventyr som vindenergi, solceller, varmepumper osv., som ikke har kunnet stå alene uden statslige målsætninger og lovgivning.
Men de var heller aldrig blevet til noget, hvis ikke der havde været en risikovillig kapital og efterspørgsel hos forbrugerne.
Eksemplerne på sammenhæng mellem lovkrav og efterspørgsel er mange, men det er nærliggende at konkludere, at hvis vi skal have en succesfuld samfundsgavnlig udvikling inden for et givent område, så er efterspørgsel og statslige krav ikke nødvendigvis modsætninger, men derimod forudsætninger for, at processen bliver styret i en politisk ønskelig retning. Det samme kan fremføres om udvikling af et bæredygtigt byggeri.
Med andre ord kan statslig regulering og markedet sagtens trække i samme retning.
V: Danmark skal være til inspiration for hele verden
Vindmølleforening: Forligsbrud skader alle parter
