Concito: Undgå polarisering af klimasagen
DEBAT: Det er forsimplet at fremstille rød blok som grønne og blå blok som sorte på klimaområdet, skriver Christian Ibsen, direktør i tænketanken Concito. Han opstiller her tre centrale årsager til, at polarisering skal undgås i klimadebatten.
Af Christian Ibsen
Direktør i Concito.
I valgkampens første uge har nogle medier, politikere og debattører ligestillet rød blok med grøn klimapolitik og blå blok med sort klimapolitik. Det er en forsimplet fremstilling af virkeligheden.
Det er korrekt, at der er forskel på partiernes klimaambitioner i rød og blå blok, men dette gælder særligt for støttepartierne. Det er også korrekt, at partierne i rød blok er enige om tydelige delmål for drivhusgasreduktioner i 2020 og den grønne omstilling i energisektoren frem mod 2050, mens der er større uenighed om vejen frem i blå blok.
Heldigvis er det også en kendsgerning, at “grøn blok” i mange tilfælde går henover midten. Det gør den fx, når de Konservative støtter målsætningen om 40 procent reduktion af Danmarks drivhusgasudledninger i 2020, og når alle partier støtter den nuværende energiaftale, der sigter mod en fossilfri energiforsyning i 2050.
Derfor skal polarisering undgås
De fleste partier er grundlæggende enige om, at Danmark skal have en ambitiøs klimapolitik, og at vi som samfund har meget at vinde på den grønne omstilling. Denne enighed er helt afgørende for en effektiv omstilling og et stabilt investeringsklima for de virksomheder og borgere, der skal bidrage til at realisere omstillingen.
Særligt på energiområdet er det vigtigt at undgå polarisering, af følgende tre grunde:
1. Grøn omstilling af energisektoren er meget investeringstung og har meget lange tidshorisonter. Derfor er det afgørende, at der er nogenlunde ro om rammevilkårene for omstillingen. Stop and go-politik på området vil kun gøre omstillingen dyrere.
2. Grøn omstilling af energisektoren er en vigtig styrkeposition for dansk erhvervsliv og en vigtig jobskaber. I 2014 eksporterede danske virksomheder grøn energiteknologi for 44 mia. kroner – en vækst på 15 pct. i forhold til 2013.
3. Det er en bunden opgave for Danmark at bidrage til løsning af klimaudfordringen gennem markante reduktioner af drivhusgasudledningen. Også efter 2020, hvor reduktionstakten skal øges, hvis vi skal bidrage til at opfylde de internationale klimamål. Omstillingen bliver kun dyrere af at udskyde den nødvendige reduktion.
Derfor er det ærgerligt, at Dansk Folkeparti nu ser ud til at ville løbe fra energiaftalen, og glædeligt, at Venstre og Konservative vælger at holde fast i aftalen.
Ja, der er nuancer og forskelle i ambitionsniveau mellem partierne, især når vi snakker om, hvilke foretrukne virkemidler partierne har i henholdsvis rød og blå blok. Men disse forskelle gælder altså også internt i de to blokke og sågar internt i de forskellige partier.
Der er mange nuancer mellem kulsort og knaldgrønt, og der findes grønne og sorte politikere på begge politiske fløje.
Uanset om man stemmer rødt eller blåt, bør man derfor sætte sig ind i eller efterlyse svar på partiernes og de enkelte kandidaters klimaambitioner og foretrukne virkemidler. Derigennem kan man bidrage til, at det kommende folketing får en stor grøn blok henover midten.
Hedegaard: Embedsværket bør tænke grønt
Dong: Grøn energi er vigtig for dansk økonomi
