Concito: Der er behov for et betydeligt mere forpligtende klimaprogram fra regeringen

Inden måneden er omme skal regeringen i henhold til klimaloven fremlægge konkrete initiativer i et klimaprogram, der viser vejen til klimalovens mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Den vej kommer næppe til at stå meget klart. Spørgsmålet er, hvad vi så skal kigge efter og håbe på?

I henhold til klimaloven skal regeringen hvert år i september præsentere et klimaprogram, der fortæller os om Danmark er på vej mod 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. Det er Danmark ikke i øjeblikket. Seneste opgørelse af de forventede udledninger viser en manko på lidt under 12 millioner tons i 2030.

Derfor skal regeringen samtidig fremlægge nye initiativer, som viser vej mod klimalovens mål. Det klimaprogram, regeringen fremsatte sidste år på samme tid, havde mere karakter af en spiseseddel af mulige tiltag, der potentielt kan indfri målsætningen. Det var derfor en flok fugle på taget, som regeringen præsenterede. Det viste en række potentialer, der til sammen kunne indfri målsætningen, men, som Klimrådet påpegede, var det hverken anvist, hvordan potentialerne kunne indfries eller sandsynliggjort, at de kunne indfries.

Elementer til inspiration
Det er naturligvis relevant at tage en diskussion af, om det er de rette fugle, som regeringen pegede på sidste år og vil pege på i år. Men det er endnu vigtigere at se, om regeringen i år går fra at pege på fuglene på taget til at fortælle, hvordan de kommer ned i vores hånd. Det vil sige, om regeringen fremsætter konkrete initiativer, som kan anskueliggøre, at vi når de 70 procents reduktion, som klimaloven foreskriver.

Der er behov for et betydeligt mere forpligtende klimaprogram fra regeringen. Med god inspiration fra Klimarådets respons til regeringen er her en række elementer, der kan fungere som rettevejledning, når regeringen kommer med sit klimaprogram.

Det første, som bliver værd at se efter er, om der bliver bragt nogle nye virkemidler på banen. Der er lidt over otte år til 2030. Det er ikke lang tid, når forbrug og produktion skal omlægges og endnu mindre tid, når nye teknologier skal udvikles.

Kræver støtte
Det er derfor vigtigt, at beslutning om virkemidler sker nu. Vores klimaminister Dan Jørgensen (S) har gjort klimahockeystaven berømt - en hockeystav, der indebærer, at reduktionerne kommer sent op imod 2030.

Fra et klimaperspektiv er det i sig selv problematisk, at reduktionerne kommer sent, men selv hvis det er den sene effekt, man sætter sin lid til, så kan virkemidlerne ikke vente til 2028, før de bliver rullet ud.

På visse områder kan det være vanskeligt at fastlægge helt konkrete virkemidler, da vi endnu ikke ved præcis, i hvilket omfang forskellige teknologier og adfærdsændringer skal bidrage til at indfri klimamålet.

Dog ved vi allerede nu, at nogle teknologier som eksempelvis CO2-fangst og -lagring, der forudsættes i regeringens klimaprogram, vil kræve støtte. Men hvis regeringen mener, at eksempelvis CO2-fangst og -lagring skal bidrage med fem til 10 millioner tons i 2030, så bør de afsætte pengene til det nu.

Mangler kapacitet
Udover nye konkrete virkemidler bør den interesserede læser se efter, om regeringen præsenterer en klar tidslinje over, hvilke beslutninger der udestår, og hvornår de senest skal tages. Den problematik kan synliggøres med for eksempel power-to-X.

Regeringen opgjorde det høje tekniske potentiale til 3,5 millioner tons i sidste års klimaprogram. Det vil imidlertid kræve omkring 21 TWh strøm, hvilket svarer til den samlede vindkraftproduktion i Danmark i dag. Energiøen i Nordsøen forventes ikke at være i drift før 2030, så det er vanskeligt at se, hvor den grønne strøm skal komme fra, hvis ikke man planlægger ekstra kapacitet.

Ny havvind tager mange år at etablere, så der skal planlægges nye parker nu, hvis man vil gøre sig nogen forhåbninger om, at de kan levere i 2030. Et tilsvarende argument er også gældende for andre områder, hvor der skal ske reduktioner.

Sminket program
Hvis virkemidler og tidslinjer konkretiseres nok, så vil man stå tilbage med et klart svar på, hvordan skiftet fra potentielle reduktioner til faktiske reduktioner kommer til at ske. Sidste års klimaprogram besvarede ikke dette spørgsmål.

Potemkin - russisk minister i 1700-tallets Rusland - sminkede de landsbyer, som Zarina Katharina den Store red igennem, så hun kun så et glansbillede af sit land. Det vil være rart, hvis klimaprogrammet ikke blot bliver staffage og klimasvaret på en Potemkinlandsby.

Det bør det ikke være, da der allerede er taget vigtige skridt, men der udestår forsat meget, og klimaprogrammet skal give klare svar. Det er måske optimistisk at forvente 100 procent, sådan som klimaloven foreskriver, men så må der være håb om en større åbenhed om hullerne, der udestår, og hvordan man vil gribe dem an.

Ny chance
Hvis ovenstående ikke adresseres, og klimaprogrammet ikke anviser konkret handling, så vil regeringen ikke leve op til klimaloven. Og så må den jo indkalde til forhandlinger, der får de nødvendige tiltag på plads.

Et næsten enigt folketing, inklusive Socialdemokratiet selv, pålagde i marts regeringen den meget omtalte handlepligt. Det skete oven på Klimarådets kritik af regeringens hidtidige klimaindsats.

Her godt et halvt år efter er det vanskeligt at se, at vedtagelsen har ført til nogen konkrete ændringer i den førte klimapolitik, men klimaprogrammet vil være regeringens chance for at leve op til det vedtagne. Og så påhviler det jo det samlede Folketing at holde regeringen og sig selv op på den klimalov, man i fællesskab har vedtaget.

Vi glæder os til næste uge!

debat@altinget.dk