Claus Hjort: Selvfølgelig prioriterer vi grønt, men ...

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forklarer på talerstolen 23. oktober 2015 besparelserne på det grønne område på regeringens finanslovforslag.

VÆKST: Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) anerkender, at Danmark skal være "frontløber" på det grønne område, men der skal også være plads til de andre virksomheder.

Konservative har meldt ud, at de er utilfredse med besparelserne på det grønne område, men der er en god grund til besparelserne ifølge finansministeren.

Claus Hjort Frederiksen er indstillet på, at der skal være plads til grønne virksomheder, men der er flere beskæftigede i andre områder end det grønne. Regeringen ønsker derfor at bruge midlerne i den kommende finanslov på at sørge for, at hele det danske arbejdsmarked har gode vilkår.

Finansministeren understreger dog, at det grønne område ikke bliver glemt, fordi det øvrige arbejdsmarked bliver prioriteret højere i en ny finanslov.

“Det betyder ikke, at vi ikke skal prioritere det grønne, for selvfølgelig skal vi det, og vi har nogle styrkepositioner. Men vi er også bare lige nødt til at tale om problemerne i Danmark på en sådan måde, at det afspejler de fulde realiteter,” sagde Claus Hjort Frederiksen.

Forrige artikel Lilleholt: Skifergas kan være en god idé Lilleholt: Skifergas kan være en god idé Næste artikel Europaudvalget revser Claus Hjort Europaudvalget revser Claus Hjort