Alternativet: Invester i fremtiden med fortidens sorte penge
DEBAT: Den grønne omstilling kommer, om vi vil det eller ej. Men hvis vi vil være med til at forme og få gavn af den, har vi brug for en massiv satsning på energiforskning, skriver Alternativets klima- og energiordfører, Christian Poll.
Af Christian Poll (ALT)
Klima- og energiordfører
Forleden udkom en ny rapport fra bl.a. COWI, der evaluerer den danske energiforskningsindsats, som står til at blive beskåret med 332,3 millioner kroner på regeringens finanslovsforslag.
Rapporten viser tydeligt, at der ikke er nogle faglige argumenter for at afskaffe ordningen. Tværtimod konkluderer den, at energiforskningen har en lang række positive effektiver for jobskabelsen, væksten og den grønne omstilling.
Investeringerne kommer mangefold tilbage
Rapporten viser, at for hver krone, der er blevet brugt på energiforskningsstøtte, har det givet 2,5 kr. i afkast. Samtidig er Danmark det land i verden, hvor grønne teknologier repræsenterer den største andel af vores BNP.
Hvis regeringen får sine besparelser vedtaget, vil det sende Danmark ned under EU-niveauet i forhold til forskning og udvikling inden for energiområdet, mens det vil blive svært for danske virksomheder at forsvare yderligere investeringer i grøn omstilling.
Men ikke kun for den økonomiske bundlinje er støtten til energiforskningen en rigtig god forretning.
Der er andre afgørende effekter af forskningsprogrammerne: De skaber viden, som er selve grundlaget for energipolitikken. Energiforskning skaber innovative niche-løsninger, som med den rette støtte kan testes, fejle eller lykkes.
På den måde kan de bedste løsningsmodeller findes og spredes på nationale og internationale markeder. Derfor er det afgørende for den grønne omstilling, at vi investerer i forskning, tests og udvikling, som netop EUDP-midlerne var øremærket til.
Finanslovssikring af grønne midler
Heller ikke i de sidste par års finanslove har man i tilstrækkelig grad anerkendt, at grøn omstilling er fremtiden.
I Alternativet opfordrer og inviterer vi til at tænke prioriteringen af den grønne forskning på en helt ny måde. EUDP-midlerne er nemlig altid etårsbevillinger. Sådan er kulturen omkring midlerne simpelthen.
Alternativet vil ændre dette, så forskere og virksomheder ved, hvad de kan regne med. Vi vil arbejde for at fremtidssikre midlerne, så de bliver en fast post på finansloven. Derudover vil vi omdirigere de midler, som tidligere blev givet til udviklingen af sort energi-teknologi.
Herhjemme blev der nemlig sidste år investeret en milliard kroner i forskning i udvinding af fossile brændsler, og i 2014 åbnede man et olieforskningscenter på DTU.
Samtidig fortæller videnskaben os, at 2/3 af de allerede kendte fossile reserver skal blive i jorden. At olieselskaberne finansierer denne forskning kan jo forsvares ud fra deres (fortids)forretningsmodeller, men at den danske stat også finansierer olieforskning og dermed sort frem for grønt er – ja, helt sort.
Resultater på alle tre bundlinjer
Det er indlysende, at vi med mod, fakta og visioner skal fokusere på at hjælpe dansk erhvervsliv til i samarbejde med universitetsverdenen at fremme bæredygtige og innovative løsninger. Det giver mening på alle tre bundlinjer. Derfor har vi brug for den grønne forskning.
I Kina bruger man i dag lige så mange penge på grøn teknologi som EU og USA – tilsammen. Et kinesisk ordsprog lyder: Når det blæser op til storm, er der nogle, der bygger vindmøller, mens andre bygger mure.
Spørgsmålet er, om Danmark skal være et land, der bygger mure eller vindmøller, når forandringens vinde blæser?
Hvad kræver den grønne omstilling egentlig?
Hedegaard: Hvad tænker I på?
