Aktører: Et grønt energisystem kræver en gennemgribende digitalisering

Af Jacob Østergaard, Torben Glar Nielsen, Jørgen S. Christiansen og Frida Frost
Professor og centerleder på DTU, teknologidirektør i Energinet, forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi og vicedirektør for PowerLabDK på DTU

Bornholm er netop kåret af EU-Kommissionen til Europas grønne energiø nummer ét. Samsø blev nummer to.

De danske øer er lige nu europæiske foregangseksempler på, hvordan man i praksis omstiller øsamfundet – og på sigt verdenssamfundet – fra sort til grøn energi.

Men for at komme helt i mål kræves en ny, digitaliseret energiinfrastruktur. Den kan Danmark levere og eksportere. Vi, der er involveret i forskning og udvikling af nye energiløsninger på Solskinsøen, ved, at den er fantastisk som testø.

Øen har en ekstremt høj andel af vedvarende energi fra vind, sol og biomasse. Demografisk set afspejler øens 40.000 beboere den danske befolkning, og lokalsamfundet på øen rummer ud over boliger og erhverv en havn, en lufthavn og et hospital. 

Det bornholmske forbrugsmønster er dermed en miniatureudgave af det samlede danske. Lokalbefolkningen har tilmed velvilligt deltaget i eksperimenter med fremtidens energiløsninger. Bornholm er nået langt.

Udsving kræver digitalisering
Men den sidste del af den grønne omstilling til et energisystem baseret på 100 procent vedvarende energi udfordrer selvsamme system.

Energiproduktionen bliver afhængig af sol og vind, og elnettet bliver udfordret af et øget forbrug fra blandt andet elbiler og varmepumper.

Fremtidens system skal håndtere ekstreme udsving i produktion og forbrug, som løbende må være i balance, for at systemet ikke bryder sammen.

Der er derfor brug for nye måder at styre og sammenkoble systemet på, så det fungerer på tværs af de forskellige el-, varme- og gasnet og hele vejen fra de store havvindmølleparker med nye power2x-løsninger over biogasanlæg til den yderste stikkontakt i den sidste villa på vejen.

Det forudsætter en digitalisering, hvor enheder, der indgår i energisystemet, bliver udstyret med sensorer og får indbygget kunstig intelligens, så de kan "tale" elektronisk sammen. Data fra kundernes enheder vil være med til at optimere kundernes omkostninger og driften af elsystemet.

På den måde kan energisystemet drives smartere, så for eksempel elbiler og varmepumper automatisk aftager strømmen, når der er rigeligt af den – og der er plads i ledningsnettet til at transportere den. Derved udnyttes kapaciteten i kablerne optimalt.

Danmark har en unik mulighed
Som Klimapartnerskabet for energi og forsyning anbefaler, skal der på vejen mod 70 procent reduktion af CO2 ske en øget elektrificering og gennemgribende digitalisering af energisystemet, så vi kan udnytte elnettet på den smarteste og mest effektive måde.

Det forudsætter en moderniseret prissætning, mere fleksibelt forbrug, frisættelse af forsyningsdata og lokale fleksibilitetsmarkeder.

Også for virksomheder og privatforbrugere lukker digitaliseringen op for nye produktmuligheder. Forbrugerne får råderum til at optimere og tilrette deres energiforbrug ud fra egne præferencer.

For eksempel kan de indstille deres elbil til at lade op, når vinden blæser, og strømmen er grøn og billig. Andre muligheder er valgfrihed til at købe energi fra lokale solceller, indgå i energifælleskaber eller bestille servicepakker, hvor varmepumpen selv tilkalder service, når det er tid.

Danmark har en unik mulighed for at udvikle mange af de nye digitale løsninger, som er nødvendige for den næste store etape i den grønne omstilling.

Lad os sammen bruge Danmark som Europas laboratorium for fremtidens digitale energiløsninger med Bornholm og Samsø som spydspids.

debat@altinget.dk