Connie H. vil ikke love hjemlige reduktioner

CO2-MÅL: Klimaminister Connie Hedegaard (K) vil ikke sige noget konkret om, hvor mange reduktioner der skal købes i udlandet for at nå CO2-målene i 2020.

Det er fortsat uvist, i hvor høj grad regeringen vil gøre brug af køb af de såkaldte CO2-kreditter i udlandet for at nå Danmarks CO2-mål i 2020.

Klimaminister Connie Hedegaard (K) vil således endnu ikke sige noget endeligt om, hvor stor en del af de nødvendige reduktioner frem mod 2020 der skal finde sted i Danmark:

"Jeg vil ikke lægge mig fast på noget, før vi kommer med den endelige plan til efteråret. Der er fortsat ufattelig mange usikkerheder i fremskrivningerne, og måske vil vi se ud til at mangle en mindre reduktion, når vi når efteråret," siger Connie Hedegaard.

Login