S vil udvide renoveringspulje

RENOVERINGER: Socialdemokraterne vil bruge flere offentlige penge på renoveringer. Venstre afviser ikke, men vil afvente udviklingen i byggebranchen.

Socialdemokraterne er ikke tilfredse med størrelsen på den renoveringspulje, regeringen og Dansk Folkeparti har afsat til at få gang i det kriseramte byggefag.

Partiets boligordfører Thomas Jensen mener, puljen bør gøres dobbelt så stor og i øvrigt forlænges, så der også kan søges penge fra den i 2010.

 "Vi kan se, hvordan beskæftigelsen falder, og ledigheden stiger inden for byggefaget. Derfor skal puljen op på tre mia. kr. i alt, så den får effekt over længere tid," siger han.

Login