Vi skal binde Nordeuropa sammen

Af Martin Lidegaard (R)
Klima-, energi- og bygningsminister  

Jeg har en vision. En vision om et fuldt udbygget og velfungerende energimarked i hele Nordeuropa, hvor det nordiske elmarked er udvidet med alle lande omkring Nordsøen og Østersøen. Den dag vil strøm fra vindmølleparker i Nordsøen kunne finde vej til forbrugerne i både England og Polen. Hvis det er vindstille i Danmark, kan vi til gengæld få strøm fra vedvarende energi andre steder i Europa, ligesom vores egen back up fra fx biogas kan sælges på et europæisk marked. Samtidig vil en stærkere konkurrence på et stadigt mere velfungerende marked kunne reducere vores omkostninger til den grønne omstilling.

Hvis vi skal få succes med at omstille vores samfund til at bruge vedvarende energi, er det simpelthen nødvendigt med stærke elforbindelser mellem landene. Allerede i dag får vi energi fra vandkraftværkerne hos vore nordlige naboer, når det er vindstille i Danmark. Men det er min vision, at energiinfrastrukturen mellem alle de nordeuropæiske lande skal fungere ligeså smidigt som i Norden - til gavn for samfundsøkonomien, for virksomhederne og for forbrugerne.

Fælles fodslag i Nordeuropa 
Danmark har, i kraft af vores energipolitiske ambitioner og geografiske placering, en mulighed for at bygge bro mellem landene omkring Østersøen og landene omkring Nordsøen. Derfor har jeg taget initiativ til et politisk dialogmøde den 21. november mellem energiministrene i de nordiske og baltiske lande, Benelux-landene, Polen, Tyskland, Frankrig, Irland og Storbritannien. Repræsentanter for energiindustrien og institutionelle investorer er inviteret til at bidrage til debatten.

Vi skal i fællesskab forsøge at lægge en plan for, hvad der skal til politisk og finansielt, hvis vi vil sikre en integreret og bæredygtig energiinfrastruktur i Nordeuropa.

Der er ingen tvivl om, at der er brug for store offentlige og private investeringer, hvis vi skal få det indre marked for energi til at fungere optimalt. Under det danske EU-formandskab talte jeg med mange af mine nordeuropæiske kollegaer om de fælles udfordringer, vi står over for, og jeg ser gode muligheder for at finde fælles fodslag i Nordeuropa.

Flere energikilder til forsyning
En forbedret energiinfrastruktur er et af grundelementerne i EU’s langsigtede mål om at øge andelen af vedvarende energi, opnå bedre energieffektivitet og dermed begrænse CO2-udledningen. Olie, kul og gas dominerer fortsat Nordeuropa, og det skaber usikkerhed på grund af de stigende omkostninger og bekymringerne for forsyningssikkerheden. Derfor skal vi forsøge at fordele energiforsyningen på flere forskellige energikilder, øge andelen af vedvarende energi og forbedre integrationen af energinettene på tværs af landegrænser.

Det er mit ønske og håb, at vi med den dialog, som Danmark nu sparker i gang, kan være med til at overvinde de politiske og økonomiske barrierer, som eksisterer, og lægge politisk vægt bag den forandring, som vi skal igennem. Det er afgørende for at få sat skub i investeringerne. 

Private investeringer
Finanskrisen har ikke gjort øvelsen lettere. Der skal investeres ca. 1.000 milliarder euro i energiproduktion og energiinfrastruktur frem til 2020, hvis EU skal nå sine energi- og klimamålsætninger. Mange medlemsstater vægrer sig ved at skyde yderligere offentlige midler i energiinfrastruktur. Derfor er det helt centralt, at vi får private aktører på banen. Institutionelle investorer, herunder pensionskasser og forsikringsselskaber, har vist interesse for at investere i energiinfrastruktur, så længe der er tale om stabile, forudsigelige og langsigtede projekter.

Robuste politiske rammer på europæisk niveau er helt afgørende for at tiltrække private investeringer. Det gælder her som på andre områder. Vi tager for alvor hul på arbejdet den 21. november.

debat@altinget.dk